Din næste karriere

Topmøde om vejen til livslang succes. Få konkrete værktøjer fra Stephen Bruyant-Langer, headhunter og topchef i Korn/Ferry International. Mød også Jesper Nygård, adm. direktør i KAB og formand for Realdania. Hør om hans rejse fra græsrod til CEO.

Hvordan kan det lade sig gøre at skifte karriere og opnå livslang succes? Det får du en række værktøjer til på dette topmøde.

Tilmeld dig her

Topmødet tager afsæt i Stephen Bruyant-Langers nye bog. Nøgleordene er:

•Find din livsambition

•Skærp din learning agility, det vil sige din evne til at agere hensigtsmæssigt, første gang du møder noget nyt

•Genopfind dig selv

Program tirsdag den 22. maj kl. 8.30-11.30

08.30: Morgenmad og registrering.

09.00: Velkomst ved Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske Business.

09.10: Headhunterens guide til livslang succes. Oplæg ved Stephen Bruyant-Langer, headhunter, executive coach og leder af Korn/Ferry Internationals selskab i København.

09.45: Græsrod indeni, leder udenpå. Oplæg ved Jesper Nygård, adm.direktør for KAB og bestyrelsesformand i Realdania.

10.20: Interview og spørgsmål til Stephen Bruyant-Langer og Jesper Nygård. Udspørger: Pia Fuglsang Bach, Berlingske Business.

11.15: Afrunding og afslutning.  

Stephen Bruyant-Langer

Headhunter og executive coach. Forfatter til bogen: Din næste karriere - Headhunterens guide til livslang succes (Lindhardt & Ringhof).

Som mangeårig headhunter og nuværende leder af Korn/Ferry Internationals selskab i København har Stephen Bruyant-Langer interviewet, vejledt og coachet tusindvis af ledere.

Stephen Bruyant-Langer siger om executive coaching-forløbene til topchefer:

”De tager udgangspunkt i din erhvervsmæssige situation og udsætter dig – venligt, hensynsfuldt og ubønhørligt - for de nødvendige provokationer, der flytter dig derhen, hvor du helst vil være, og hvor du kan gøre mest gavn. De flytter dig til grænsen, hvor dine værdier, færdigheder og opgaver møder den rastløse ambition, som er fremdriften.”

Jesper Nygård

Administrerende direktør for KAB, der har 1200 medarbejdere og administrerer i alt 50.000 boliger. Er bestyrelsesformand i Realdania og i Landsbyggefonden.

Jesper Nygård vil dele sin personlige rejse fra at være græsrod til i dag at være CEO, bestyrelsesformand og -medlem i markante virksomheder og fonde. Han vil berette om, hvor vigtigt det er at holde fast i og videreudvikle sine personlige værdier, når man udvikler sig som menneske og som leder.

Jesper Nygård er stærkt optaget af samfundets sammenhængskraft og sociale balancer. For ham handler ledelse om at skabe resultater på bundlinjen, men også om værdiskabelsen for det enkelte individ, den enkelte kunde og for samfundet som helhed.