Det tunge skyts rulles ud i Vestagers skattekamp mod Apple og Irland

Der er lagt op til en hård og lang sag ved EU-domstolen, når Margrethe Vestager tørner sammen med Irland og Apple i sagen om den amerikanske iPhone-producents skatteforhold på den grønne ø. Mandag leverede alle tre parter en smagsprøve på, hvad der er i vente.

Tonen er fra begyndelsen hård i retssagen mellem Apple, Irland og EU-Kommissionen, efter at Margrethe Vestager krævede 100 mio. kr. tilbage fra IT-giganten. Arkivfoto: Aris Oikonowmou /EPA
Læs mere
Fold sammen

Sagen om Apples skatteforhold i Irland sætter på alle måder rekorder. Det er den største sag om ulovlig statsstøtte i EU nogensinde, og mandag leverede de tre parter argumenter, der peger mod, at det også kan blive en af de mest ­beskidte sager, der langt fra vil holde sig til pænt formulerede, juridiske argumenter ved EU-domstolen.

Apple lagde for med at beskylde den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, for at ville trække billige overskrifter ved at jagte selskabet, mens Irland og EU-Kommissionen smed et arsenal af argumenter på bordet.

Men trods forskellene på stilen er det helt sikkert, at både Apple og Irland vil kæmpe indædt for at få EU-domstolen til at afvise Vest­agers afgørelse om, at Apple har betalt så ­meget som 13 mia. euro – ca. 100 mia. kr. – for lidt i skat i Irland.

EU-Kommissionen offentliggjorde endelig den fulde argumentation bag beslutningen – renset for forretningshemmeligheder. Det er et 130 sider dokument, der forsøger at forklare, hvorfor der er tale om ulovlig statsstøtte.

Kort fortalt lyder EU-Kommissionens argument, at Irland har givet Apple særlige muligheder – i forhold til andre selskaber – for at placere enorme overskud fra hele Europa i to irske selskaber, som stort set ikke har betalt skat.

Selskaberne har ejet de immaterielle rettigheder til at producere og sælge Apples produkter udenfor Nord- og Sydamerika, men der er tale om selskaber, som overførte overskuddet til et »hovedkontor«, der kun findes på papiret, og hverken har nogen ansatte eller et fysisk hjemsted. Konstruktionen er derfor afsporet fra en forretningsmæssig virkelighed, hvor man aldrig ville placere gyldne rettigheder i et selskab, som ikke har noget mandskab til at forvalte rettighederne. Konstruktionen har derfor alene haft til formål at minimere skattebetalingerne, konkluderer Kommissionen.

Da det er en helt særlig praksis, som Irland har godkendt, er der ifølge EU-Kommissionen tale om ulovlig statsstøtte, fordi andre selskaber ikke har haft de samme muligheder.

Det afviser den irske regering imidlertid fuldstændig og peger på otte centrale punkter, hvor EU-Kommissionen går galt i byen. Centralt for den irske regering er det, at EU-Kommissionen slet ikke kan bruge statsstøttereglerne i denne sag, fordi selskabsformen har været åben for alle selskaber, og at der derfor ikke er givet ­nogen særlig fordel til Apple.

Irland langer også ud efter Vestager for at misforstå irsk lov og for at introducere en nyfortolkning af EU-lovgivningen i sagen. Det får den irske regering til at anklage Vestager for at ville omskrive den irske skattelovgivning. Og her sætter Irland trumf på ved understrege, at skat ifølge EU-traktaterne er et suverænt ­nationalt anliggende, som EU ikke skal blande sig i.

EU-Kommissionen mener, at alle kritikpunkter bliver afvist i de 130 siders argumenter, hvor det forklares, hvordan sagen ligger i ­naturlig forlængelse af tidligere sager.

Dermed er der lagt op til en yderst principiel sag ved EU-domstolen, der grundlæggende skal forholde sig til, om EU kan bruge sine statsstøtteregler på den måde på skatteområdet.

Går efter »Årets Dansker«

Selv om sagen formelt er mellem EU-Kommissionen og Irland, spiller Apple i den grad en hovedrolle, fordi selskabet ifølge EU-Kommissionen har undgået enorme skattebetalinger. Selskabet er beredt til fingerspidserne med de bedste advokater, men valgte alligevel at gå personligt efter Margrethe Vestager mandag.

»Apple er et bekvemt mål, fordi det skaber masser af overskrifter. Det tillader kommis­særen at blive Årets Dansker i 2016,« sagde ­Apples juridiske direktør, Bruce Sewell, til ­nyhedsbureauet Reuters med henvisning til Berlingskes kåring af Margrethe Vestager for nylig.

Han mener, at EU-Kommissionens undersøgelse bevidst har tilsidesat de skatteeksperter, som den irske regering havde bragt på ­banen. Han ser ingen referencer i Kommissionens undersøgelse til skatteeksperterne, hvis indlæg »de formentlig ikke engang har læst«.

Parterne står med andre ord stejlt over for hinanden, og sagen ventes at tage flere år ved EU-domstolen.

Nok så vigtigt lægger Vestager og EU-Kommissionen også op til, at de øvrige EU-lande undersøger, om Apple burde have betalt skat af det overskud, som blev bogført i Irland, i andre EU-lande. Her kan de 130 sider være en vejledning til de lande, som skulle ønske at undersøge det.