Business-update: Fire ud af ti kan komme til at opleve, at der ikke er penge på kontoen

Mange danskere har slet ikke luft nok i økonomien til at absorbere de voldsomme prisstigninger, vi oplever i øjeblikket på alt fra madvarer til boliglån og energi. Det giver også pres på energiselskaberne, som bliver kimet ned af frustrerede forbrugere.

For en del danskere kan det blive nødvendigt at tømme sparegrisen for at få råd til de stigende priser på alt fra elregningen til de daglige indkøb, viser ny undersøgelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godeftermiddag og velkommen til fredagens Business-update, der giver et overblik over de vigtigste erhvervsnyheder lige nu.

Dagens tre skud fra nyhedsstrømmen er nok ikke den mest opmuntrende læsning at gå på weekend på, da de handler om de massive prisstigninger, som rammer os allesammen på pengepungen. Du får også tre historier fra egne spalter, før vi runder af med et opsigtsvækkende tweet fra topchefen i landets største energiselskab.

Vi lægger ud med det chok, mange får i disse dage, når regningen fra energiselskabet kommer.

#1 Energiselskaber bliver kimet ned: Må ansætte flere folk

Tusindvis af danskere kimer i øjeblikket deres energiselskab ned. Årsagen er de voldsomt høje energiregninger. Det har medført, at der bliver eller skal ansættes flere folk til at håndtere de mange henvendelser fra frustrerede kunder, skriver Finans.

Eksempelvis oplyser Andel Energi, at man i udgangspunktet kan håndtere 4.500 henvendelser om dagen, men i de seneste uger er det vokset til i øjeblikket over 2.000 henvendelser i timen.

»Vi har opmandet allerede, men der er en oplæringsperiode, så der går lidt tid, før det har effekt,« siger presseansvarlig Rasmus Avnskjold fra Andel Energi, der er en af de store aktører i energibranchen, til Finans.

Fredag præsenterede et bredt flertal i Folketinget en ny vinterhjælpepakke. Som led i den kan både forbrugere og virksomheder få hjælp til at betale de enorme energiregninger. Man kan få henstand på en del af regningen og betale den i afdrag. Dermed kommer der mere administrativt arbejde til energiselskaberne.

#2 6,0-procents lån kan være på trapperne efter ny omgang kurstæsk

Da vi skålede det nye år ind, kunne boligejere binde renten fast på bare 1,5 procent i 30 år. Nu spøger et 6,0-procents lån i kulissen hos de danske realkreditinstitutter.

De lån, der først åbner, er dem med afdragsfrihed, men da interessen for fastforrentede lån med 30 års afdragsfrihed nærmest er totalt forsvundet, har denne type lån ikke de store levechancer lige i øjeblikket, skriver Børsen. Det har lånet med ti års afdragsfrihed til gengæld, lyder det fra Totalkredit.

»Jeg kan ikke kommentere, hvorvidt det er noget, vi planlægger at åbne. Men vi er der, hvor en 6,0-procenter sagtens kan åbne inden for den kommende tid. Det vil ikke overraske mig. Men det er hele tiden en afvejning af, om det her renteniveau er en tilstand, vi kan forvente at være i længere tid,« siger Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit, til Børsen.

Der bliver også holdt er skarpt øje med kurserne i Realkredit Danmark, hvor cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fortæller, at hvis der var kunder til det, kunne man sagtens åbne et 6,0-procents lån med 30 års afdragsfrihed, for der er kursen nemlig under 100.

#3 Fire ud af ti mangler luft i økonomien til de massive prisstigninger

En betydelig del af befolkningen kommer før eller siden til at opleve, at der ikke er penge på kontoen som følge af inflationen. Sådan lyder advarslen i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Det kræver nemlig en solid privatøkonomi og godt med reserver at absorbere en fire-, fem- eller seksdobling af prisen på den naturgas, der opvarmer din bolig. Eller på elregningen og de daglige indkøb, som skal gøre dig og din familie mætte, skriver Politiken.

Ifølge analysen er en gennemsnitlig husstands årlige forbrug steget med 33.900 kroner siden 2020. Og det er ikke kun de laveste indkomster og fattigste borgere, der er lagt ned af inflationen.

»Man tager fejl, hvis man tror, det kun er en lille begrænset gruppe dagpengemodtagere og lavtlønnede medborgere, der kæmper med konsekvenserne af den historisk høje inflation«, siger AEs cheføkonom, Sofie Holme Andersen, til Politiken.

Fire ud af ti danskere mærker et tydeligt pres på privatøkonomien, fordi de har vænnet sig til at bruge det meste af det, de tjener, uden for alvor at spare op eller lægge til side.

Og det overrasker cheføkonomen, at så stor en andel af befolkningen bliver så hårdt presset af inflationen, fordi de ikke har voldsomt meget luft i husholdningsbudgettet. Det tvinger dem til at sætte forbruget ned, bruge af opsparingen eller stifte ny gæld.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

Du har måske set dem, mens du har læst Berlingske i dag, men her er tre historier fra Berlingske Business, som vi synes, du skal læse.

A: Danske aktier har tabt cirka syv procent de seneste fem handelsdage og har dermed haft sin dårligste uge siden coronapanikken i marts 2020. Som om det ikke var nok, har eliteindekset, C25, siden sommerferien indtaget den ubekvemme førsteplads som verdens dårligste aktiemarked. Det skyldes ikke mindst, at udlandet er i gang med at sælge ud af danske aktier i stor stil.

Læs Sara Sjølins som altid veloplagte børsbarometer her.

B: SAS er under konkursbehandling, arbejder på at få omkostningerne drastisk ned og på at finde nye ejere til det skandinaviske luftfartsselskab, som kom helt skævt ud af coronapandemien. Simon Pauck, selskabets danske chef, giver en status på, hvor langt SAS er fra at være reddet ud af de store økonomiske vanskeligheder.

Det er vores SAS-ekspert Lasse Friis, der står bag artiklen, som du kan læse her.

C: Norge har aldrig haft flere milliardærer end nu. Dermed er den traditionelle liste over landets 400 rigeste blevet sprængt, for der er slet ikke plads til alle navnene længere. Nu kræver det, at man har mindst 1,2 milliarder norske kroner for overhovedet at komme med på listen.

Du kan læse Thomas Breinstrups historie om de norske milliardærer her.

Held og lykke med at gafle den grønne førertrøje

Dagens opsigtsvækkende tweet kommer fra Ørsted-topchef Mads Nipper, som ønsker et af verdens største olieselskaber »held og lykke« med at vriste den grønne førertrøje fra Ørsted.

Det sker som reaktion på en artikel i Berlingske, hvor Patrick Pouyanné, topchef i verdens sjettestørste olie- og gasselskab, TotalEnergies, besøger et forsøgslaboratorie for vindmøllevinger på DTUs campus på Risø.

Her fortæller han om, hvordan han vil gøre selskabet 75 procent grønt ved at transformere det fra at være en mastodont på olie- og gasmarkedet til at blive en af verdens største spillere inden for vedvarende energi.

»Held og lykke med det. Spøg til side, så er det RIGTIG godt, at olieselskaberne følger @Orsted og omstiller forretningen! Men på Offshore kan det kun blive kamp om andenpladsen…,« skriver Mads Nipper.

Tak for at du læste med – og god weekend!