Bred opbakning til nyt børsmarked

LD og Bankinvest bakker op om Københavns Fondsbørs' forslag om en ny børs for små og mellemstore virksomheder. Der er også roser fra økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen.

Der er fuld opbakning til Fondsbørsens forslag til en alternativ børs ved siden af den traditionelle fondsbørs fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond og fra Bankinvest. Tilslutning fra de store institutionelle investorer er afgørende for det nye markeds succes, fordi det sikrer en strøm af investeringsmidler.

Den nye »alternative markedsplads«, som den kaldes af Fondsbørsen, vil forsøge at tiltrække opmærskomhed fra virksomheder med en forventet markedsværdi under 500 millioner kroner, der ikke kan leve op til de fulde krav på den traditionelle børs.

Forslaget blev i går præsenteret af administrerende direktør Hans-Ole Jochumsen for en salfuld af personer, der blandt andet kunne høre økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen give sin fuldstændige opbakning til initiativet.

»Det her kan blive et springbrædt til en børsnotering for mange selskaber. Og det kan gøre passive pensionsmidler til aktive investeringer i unoterede aktier,« sagde Bendt Bendtsen.

Ministeriet er ved at lægge sidste hånd på en ændring af værdipapirhandelsloven, der skal gøre det muligt at åbne den nye børs med slækkede krav til selskaberne. Ministeren erklærede sig også villig til at se på aktiebeskatningen for at lokke private investeringer til den nye børs.

Stigning i unoterede aktier
Investeringer i unoterede selskaber og i mindre aktier har oplevet en kraftig opblomstring, fordi renterne har været for nedadgående, sagde direktør Jeppe Christiansen fra LD på konferencen.

LD har siden 1980 investeret i mere end 300 unoterede selskaber og har omkring fem procent af sin investerede kapital på 51 milliarder kroner bundet i den type investeringer. LD-chefen vil dog ikke sætte et fast beløb på, hvor mange penge LD kan sende efter aktier på den nye markedsplads.

Bankinvest er også meget positiv. Investeringshuset forvalter omkring 60 milliarder kroner og har mulighed for at investere 10 procent af sine investeringer i danske, unoterede selskaber. I øjeblikket er det omkring to procent, men det vil stige, hvis der opstår et brugbart nyt børsmarked, siger Stig Haldan, chef for danske aktier hos Bankinvest.

Styr på selskaberne
Selskaber på den nye børs vil ikke skulle leve op til så skrappe regnskabskrav eller oplysningsforpligtelser som selskaberne på Fondsbørsen. Stig Haldan er dog ikke nervøs for at investere i selskaber, der er mere anonyme end »de rigtige« børsselskaber.

»Vi er sat i verden for at skabe afkast til vores investorer. Og det er ingen hemmelighed, at jo færre analytikere, der dækker et selskab, jo bedre en investering vil det være,« slår han fast.

Stig Haldan siger, at pengene ofte fosser derhen, hvor der er mest fokus på grund af analytikerne, og det presser aktiekursen op.

Det er dog et krav fra både LD og Bankinvest, at der kommer styr på, hvilke selskaber der optages på børsen. De vil udelukkende investere i selskaber med en sund økonomi, men ikke nødvendigvis selskaber med gigantiske vækstrater.

Næste trin i raketten
Den nye markedsplads er en del af flere års overvejelser fra Fondsbørsens side om, hvordan man kan øge handlen på børsen. Første trin var etableringen i april sidste år af de nye MidCap og SmallCap indeks for de mindste aktier på fondsbørsen. Begge indeks er steget mere end det toneangivende KFX indeks, siden de blev lanceret.

Den nye markedsplads er endnu en måde at øge aktiehandlen i en tid, hvor børsen skrumper, fordi selskaber afnoteres og opsuges af private equity selskaber.

Fondsbørsen modtager høringssvar om forslaget til den nye børs indtil 24. januar.