B&O sejrede over Bella og de andre

B&O overlevede som den eneste af de gamle danske radio- og TV-fabrikker. Men det holdt hårdt, og firmaet har flere gange været på afgrundens rand.

B&O sejrede over Bella og de andre - 1
Foto: Henning Bagger. Fold sammen
Læs mere
Han kan godt spænde sikkerhedsselen, Krønikens Kaj Holger.

For selv om det politiske spil om farve-TV i Danmark var lidt for farverigt for den enerådige erhvervsmand, der ser tingene noget sort-hvidt, så er det først nu ved TV-seriens indgang til 1970erne, at det for alvor trækker op til stormvejr.

Den danske radio- og TV-branche, der boomede i 1950erne og 1960erne, kollapsede nemlig totalt i det efterfølgende årti - presset ud i kulden af et mæt marked, overinvesteringer og indtoget af udenlandske aktører på det danske marked.

Kun B&O og et par større konkurrenter overlevede første angrebsbølge og til sidst var der kun Struer-koncernen tilbage af de gamle spillere.

Det er med brede penselstrøg, at historien for den ellers entreprenante danske radioindustri, der i 1950 talte en snes danskfremstillede mærker, fortæller en af branchens aktører gennem en håndfuld årtier, Benny Ahlburg. Han er uddannet radiomekaniker i 1949, vokset op i et hjem, der eksperimenterede med radioer, og i dag har han opbygget og leder et lille museum for blandt andet radiobranchens udvikling i Stubbekøbing.

Størstedelen af de danske radiofabrikker udviklede TV, da mulighederne åbnede sig, og branchen var spredt over hele landet, om end koncentreret omkring København.

»Vi var selvforsynende i elektronik dengang. Når man tog en radio, kunne man dårligt finde udenlandske produkter i den. Men det store TV-boom stillede krav til investeringer. Danmark var omkring 1960 ved at være fuldt mættet med sort/hvid TV, og da havde de bygget store fabrikker alle sammen. Så kom afmatningen, efterfulgt af farve-TV. Men ikke mindst betød det meget, at de udenlandske selskaber kom på markedet, især japanerne med blandt andet billigere TV,« fortæller Ahlburg.

Fabrikkerne lukker
Krøniken tegner ifølge Ahlburg er godt billede af branchen, der var præget af familiedrevne virksomheder, og den holdning deler en anden af de få danskere, der kender branchens historie ud og ind - »historie-ansvarlig« på B&O, Ronny Kaas Mortensen. Han er uddannet radiotekniker i firmaet, hvor han har bestridt en række poster gennem årene. Mortensen har i kølvandet på TV-serien holdt et par foredrag om »Bella og de andre«.

»Sidst i 1950erne koger markedet op. Der kommer et boom. I 1956/57 var B&Os produktion 6.500 styk TV. I 1958/59 26.000 styk. Man når et mætningspunkt omkring 1960/61, og samtidig kommer der en internationalisering. Næsten alle fabrikker producerede til lager,« siger han.

En del fabrikker drejer selv på knappen og lukker ned, andre knækker nakken og tvinges til at lukke og slukke. I 1970 er der kun tre virksomheder tilbage, B&O, Eltra og Arena, der bliver solgt til englænderne efter en brand i 1972. Få år senere er kun B&O tilbage.

Det store spørgsmål er: Hvorfor overlevede B&O?

Det mener Ahlberg at have et klart svar på.

»Svaret er ét eneste navn - Jacob Jensen. Det er jeg helt sikker på. Designet betød overlevelse. Var man fortsat med den linje med de store grimme kasser, så tror jeg ikke, at B&O havde klaret den.«

Design er vigtigt
Ronny Kaas Mortensen er enig i den afgørende betydning, som design og Jacob Jensen har haft. Men han fremhæver samtidig betydningen af en super teknologi på højde med de bedste og »form og funktion«. Tilsammen har de egenskaber udgjort og vil udgøre nøgleord for B&O, mener han.

Det indspark - eller måske rettere den verbale svada - der for alvor skulle sætte fart under designudviklingen i B&O, kom i øvrigt fra den kendte arkitekt og kulturkritiker, Poul Henningsen, der i en anmeldelse af Snederkerlaugets udstilling i 1954 i Politiken blandt andet skrev om de udstillede radioer - med B&O i front:Rundbuet og tykmavet forlorenhed med sving, svaj og krummelurer, ofte sammensat af de mest forrykte træsorter behængt med plastic og messing, så man kan brække sig over at se så megen talentløshed samlet på eet sted ... Det er simpelthen en fornærmelse mod folk, som værdsætter moderne møbler at tvinge dem til at købe disse monstrummer for at kunne nyde det store kulturgode, radioen er. Er det fiskehandlere eller kartoffelgrosserere, som i deres fritid sysler med at tegne disse ting.Citat slut!

»Det sved jo lidt og gav stof til eftertanke, og de følgende år sker der en bevidstgørelse af, at man ikke skal ignorere, hvordan møbler ser ud i folks hjem. Møbler var begyndt at blive moderne, blandt andet teaktræ og nye farver,« fortæller Kaas Mortensen og tilføjer, at B&O for første gang i 1960 bekendtgør, at firmaet vil satse hårdt på design.

Krisetider
Flere designere - såsom Ib Fabiansen og den nuværende chefdesigner, David Lewis - har i årenes løb spillet en stor rolle for B&O og det verdenskendte flade design, men mest kendt er nok netop Jacob Jensen, der arbejdede for B&O i perioden 1965-1986.

En lang årrække, hvor der i øvrigt også var mange økonomiske nedture for Struer-koncernen.

»Der har været afgrundsdiskussioner i bestyrelsen adskillige gange. Både i 1930erne, 40erne og 50erne. Og der har været mange kriser på grund af politiske tiltag såsom afgifter, herunder under energikrisen i 1970erne. Og B&O var også i krise, da blandt andet japanerne kom. Det kan vi ikke løbe fra. I 1980erne blev der heller ikke tjent penge nok,« siger Kaas Mortensen og tilføjer:

»Men vi havde en udviklingsafdeling, hvis arbejde medførte, at vi nok kom nemmere igennem det end så mange andre.«

B&O satser i 1980erne meget beslutsomt på at profilere sig som et luksusmærke. I satsningen på det eksklusive glemmer B&O imidlertid produktfokus. Der er for mange produkter, konkurrencen på eksportmarkederne er hård, og virksomheden kommer i en alvorlig krise og får en kapitalindsprøjtning på 400 millioner kroner fra Philips, hvis teknologi selskabet udnytter. Også den kapital fordufter, og B&Os eksistens er truet.

Mere innovation
Det bringer Anders Knutsen og en række andre topfolk, der primært kommer indefra, på banen i en ny direktion. Nøgleordene er nu fyringer, outsourcing, omkostningsreduktioner, salg og innovation, ooperation »Break Point 93« er en kendsgerning, og missionen lykkes.

Knutsen kommer imidlertid ud af kurs, blandt andet da han i slutningen af 1990erne og omkring årtusindskiftet begynder at ekspandere med nye ejede butikker i USA, hvor B&O aldrig har haft det store forventede gennembrud.

Anders Knutsen, der berettiget fik æren for at have reddet B&O og i dag stadig er en af de tunge drenge i dansk erhvervsliv, forlader i 2001 B&O med knap så mange hædersbevisninger på brystet, som han sikrede sig ti år tidligere.

Ind på scenen kom den nuværende administrerende direktør, Torben Ballegaard Sørensen, hvis umiddelbare fokus har været at samle kræfterne, yderligere outsourcing og ikke mindst innovation. En udvikling, der igen har skabt optimisme i Struer og omegn - og på aktiemarkedet.

Flere store pensionskunder er i dag storaktionærer, mens der er cirka 15.100 navnenoterede aktionærer i det børsnoterede firma, herunder stifternes familiemedlemmer. Pensionskasserne har tidligere overtaget dele af A-aktiekapitalen, blandt andet i forbindelse med børsnotering, aktieemissioner og behovet for kapital udefra.

Der ville være gledet nogle sjusser ned gennem årene hjemme hos Kaj Holger, hvis Bella havde været med hele vejen!