26/1-2004: DONG-salg kører som smurt

Folketinget skal inden sommerferien vælge, hvad man vil med det statslige energiselskab DONG. En privatisering vil dog muligvis først være endelig på plads i 2005. Privatiseringsbeslutningen møder kritik fra energiøkonom.

DONG har de senere år været en guldgrube for ejerne i Finansministeriet. I 2000 undersøgte Dong undergrunden ved Stenlille med henblik på et naturgaslager. Arkivfoto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Inden Folketinget går på sommerferie forventer finansminister Thor Pedersen (V), at politikerne har taget beslutning om, hvad der skal ske med det statslige energiselskab DONG.

Finansministeriet har netop indgået en aftale med investeringsbanken N.M. Rothschild & Sons. De skal inden udgangen af april udarbejde en analyse, som kan udgøre grundlag for en politisk beslutning om DONGs fremtid.

Afhængig af hvilken model politikerne vælger, kan der gå op til et års tid, før der afgørende ændres på DONGs ejerforhold med den privatiseringsproces, som blev indledt, da i regeringsgrundlaget fra december 2001 blev sat på listen over statlige virksomheder, som VK-regeringen vil privatisere.

»Nu har vi sat gang i processen med at få en beskrivelse af muligheder for en privatisering af DONG. Jeg forventer, at vi kan tage politisk stilling til sagen inden sommerferien,« siger Thor Pedersen.

En gammel kending
Finansministeriet traf i efteråret 2003 beslutningen om, at man ville finde en finansiel rådgiver i forbindelse med salget af DONG. Ifølge Berlingske Tidendes oplysninger har ni investeringsbanker været i spil, og i sidste ende stod valget mellem tre kandidater. Med valget af N. M. Rothschild & Sons faldt valget på en gammel kending, der tidligere har løst flere opgaver for den danske regering.

DONG har allerede udskilt det såkaldte transmissionsnet, naturgasnettets motorvej. Det er i dag placeret i det selvstændige statsejede Gastra, som skal sælge gastransport til såvel DONG som DONGs konkurrenter.

Ifølge kontorchef Peter Brixen fra Finansministeriet, skal analysen fra N. M. Rothschild afdække, om der er andre dele af DONG, som skal udskilles, før man kører videre med privatiseringen.

»Vi forventer, at der kommer to-tre-fire mulige privatiseringsscenarier ud af rapporten, hvor hurtigt det derefter går, vil så afhænge af hvilken model, politikerne vælger,« siger Peter Brixen.

Mulige scenarier
Dermed er det endnu ikke fastlagt, om DONG blot skal sælges til én stor køber, eller selskabet skal børsnoteres med staten som dominerende ejer, for blot at nævne et par af de mulige scenarier.

I forbindelse med en privatisering af DONG skal politikerne også finde en ny model for den danske stats deltagelse i olieefterforskningen i Nordsøen. Staten har krav på en 20 procent ejerandel af alle koncessionerne. Her har man hidtil anvendt DONG, men i det øjeblik DONG ikke længere er et 100 procent statsejet selskab, skal der findes en anden model.

DONG har de senere år været en ren guldgrube for ejerne i Finansministeriet. I de tre regnskabsår 2000-2002 har DONG samlet givet et overskud efter skat på 5,5 mia. kr. Og selskabet har betalt næsten tre milliarder i skat.

Økonom Martin Windelin fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener ikke, at en privatisering er samfundsøkonomisk.

»Salget af DONG ser ud til at have et kort økonomisk sigte. Vi har i hvert fald ikke fået de samfundsøkonomiske argumenter for, hvorfor det er vigtigt at sælge bestemte dele af DONG. I stedet går det på, hvor meget staten kan hente ind,« siger han til Ritzau.