Brombær behøver man ikke dyrke i egen have for at få fyldt fryser og syltetøjsglas. Brombær vokser vildt i den danske natur. Endda ofte i fineste kvalitet. Specielt i år, hvor de har fået regn nok. Brombær kan lide en næringsrig jord og ses vildtvoksende i skovbryn, lysninger i skoven, markhegn, langs strande og vildsomt krat. Brombærplanter er særdeles kraftfulde. Det er flerårige planter, men de har en to-årig vækstrytme. Om sommeren sættes hvert år nye skud, der overvintrer. Sommerskuddene kan være ganske voldsomme, som en lanse, tre-fem meter lange, besat med centimeterlange røde, flotte torne. Disse skud vil næste år sætte små sideskud, hvor blomster og siden frugt dannes. Efter høst dør de skud, som har båret frugt.
I den vilde natur, hvor ingen sørger for at beskære og fjerne visne skud, vil der efterhånden blive opbygget et stort skelet af visne grene, hvorover nye, friske sommerskud kan lægge sig. Busken kan på den måde antage overordentlig store dimensioner, hvor man som plukker ofte må nøjes med at høste langs kanten. Tornede brombærranker er fandenivoldske, og man må påregne lidt rifter her og der. Hav evt. plaster og beskærersaks med i høstkurve, for det svarer sig at fare med lempe hidsighed giver kun flere skrammer.
I haven kan brombær espalieres op ad hegn, mur eller frit i haven langs udspændte vandrette tråde, eller lodrette bambuskæppe. Det er klogt at lave et system m.h.t. opbinding, ellers bliver det nemt kaos. Man kan f.eks. opsætte vandrette tråde mellem stolper og plante en brombær i midten. Sommerskuddene bindes op til den ene side. Næste år, når nye sommerskud bryder frem, bindes de op til den modsatte side. Altså skiftevis sommerskud til højre eller venstre. Der er ofte alt for mange nye sommerskud, og de overflødige skæres væk med hård hånd.
Ikke alle brombær har torne. Der har i mange år været tornløse sorter i handelen. Deres vækstrytme er som de vilde, og de kan også blive ganske frodige. Når mange fortsat planter de tornede, hænger det sammen med smagen, hvor de vilde ofte smager bedst. De tornløse sorter, nævnt i boksen her på siden, er dog særdeles gode bær, og de er uomtvistelig mere omgængelige.
Brombær-navnet er udsprunget af det gamle ord bram, der igen udspringer fra lignende tyske ord, og var betegnelsen for en tornet busk. Tysk og dansk følges stadig ad, idet brombær på tysk hedder Brombeere. I England er brombær lige ud af landevejen et sort bær, blackberry. Dog er der også her forbindelse til det tornede, idet ordet bramble bruges om en brombærranke. I Skotland er bramble slet og ret brombær.
Norge og Sverige har anlagt en lidt mere poetisk synsvinkel og kalder brombær for henholdsvis bjørnebær og björnbär. Jeg går ud fra, det hentyder til bjørnenes hang til brombær. På fransk hedder brombær mure sauvage, hvor mure betyder morbær og sauvage vild, uciviliseret og uomgængelig. Altså er franske brombær at betegne som uciviliserede morbær. Det er jo ligetil!
