I 1997 designede de grydelapperne i silikone. Siden kom turen til knivblokken, citronpresseren og mange andre ellers så trivielle køkkenredskaber.
For nogle år siden iklædte duoen Tools alias Henrik Holbæk og Claus Jensen en kaffebrygger i sort heldragt af neopren, så indholdet kan holde sig varmt. Og i år er turen kommet til karkluden. Den har de ladet genopstå som en cylinder af mikrofiber, som matcher tidens strømlinede køkken. Slut med sure klude, der ligger krøllet sammen i hjørnet af køkkenvasken. Nyskabelsen, der produceres af Eva Solo, har kun været på markedet i nogle uger, men den vil uden tvivl være med i opløbet, når der igen skal uddeles designpriser.
Designpriser er duoen nemlig blevet forvænt med. I sidste måned fik de guldmedaljen i Europas måske fineste designkonkurrence, Designpreis der Bundesrepublik (designverdenens svar på Oscar, mener mange). Den fik de for affaldsspanden med løst vippelåg, og de var i fint selskab med firmaer som BMW og Mercedes. Et par dage senere var Henrik Holbæk i London, hvor spanden var nomineret til en nystiftet designpris Design of the Year, der uddeles af det engelske Designmuseum (Brit Award). Også her var de i konkurrence med verdenskendte produkter som Nintendo Wii og Apples iPhone. De ved endnu ikke, om de har vundet, men alene det at blive nomineret er en hæder.
Indtil nu har de to designere vundet syv guldmedaljer, 14 sølvmedaljer foruden et hav af awards og udmærkelser siden 1993. Men trods den store medaljehøst, bliver de alligevel stolte hver gang.
»Den sidste guldmedalje er nok den fornemste, vi har fået,« fortæller Henrik Holbæk. »Det er ikke en konkurrence, man lige sender sine ting ind til. For at blive nomineret skal produktet have vundet en pris inden for de seneste fem år.«
De to designere mødte hinanden, mens de studerede. Henrik Holbæk på Kunstakademiet i København og Claus Jensen på Danmarks Designskole. Siden har de dannet par både privat og arbejdsmæssigt. I 1989 startede de tegnestuen Tools Design, der har til huse i et gammelt lydstudio på Nørrebro, som de har fået renoveret efter alle kunstens regler. I stuen er der fælleslokaler til møde og spisning plus tre store kontorer, som udlejes til bl.a. reklamefolk, tekstforfattere og en grafiker. Hele 1. sal er deres egen, hvor de har hver sit arbejdsbord på 1x10 meter med store mac-skærme og bagerst i lokalet et fotostudie og værksted.
Den korte opskrift på deres succes er foruden hårdt slid at arbejde med og for nogle mennesker, de har tillid til, og som har tillid til dem. Sådan er det med Eva Solo, som de har arbejdet sammen med siden slutningen af 1990erne.
»Vi diskuterer ikke vores idéer med Eva Solo, vi kommer med et oplæg fire gange om året, som firmaet så kan plukke af. Det sker også, at vi får bundne opgaver som f.eks. at udvikle nye produkter til grill-serier, bestik o.s.v. Men størstedelen er vores egne idéer og design,« siger Claus Jensen og fortsætter: »For nogle designere vil det virke som en spændetrøje at arbejde tæt sammen med en producent, men for os er det en frihed, fordi vi har masser af kreativt spillerum«
Det gode samarbejde har resulteret i over 100 produkter. Alene i år kommer der 25 nyheder.
»Vi går meget på messer i udlandet,« fortæller Henrik. »Mange kolleger undrer sig over, at vi gider, for det er jo ikke fordi der mangler nye køkkenredskaber på markedet, men vi bliver ofte inspireret af det, vi ikke ser. Eller når vi ser et produkt, tænker vi, hvorfor de ikke har gjort sådan og sådan? Det må da kunne laves bedre.«
Sådan blev f.eks. den prisbelønnede affaldsspand til. Det startede med, at Claus havde købt en stor galvaniseret industrispand med låg og hank på siderne, fordi de under en ombygning skulle bruge én stor affaldsspand derhjemme. »Jeg kunne godt lide, at den stod åben, når jeg lavede mad, så kunne man blot smide skrællerne i, efterhånden som man rensede grøntsagerne,« fortæller han.
Og så gik designprocessen i gang, eller rettere legen. For duoen leger sig til meget af sit design.
»Vi startede med at lade låget hænge på en krog, men det fungerede ikke optimalt. Så kom idéen med en gummikant på låget, så det kunne blive stående på kanten, siden fandt vi teknikken, så låget kunne vippes og åbnes fra alle sider og af sig selv blive stående på kanten. Til sidst fandt vi på den indvendige ring, som holder på plasticposen, så den ikke stikker ud over kanten. Da vi havde fundet på vippe-teknikken, blev vi så glade, at vi sad hele aftenen derhjemme foran fjernsynet og vippede med spanden,« siger Claus, og hans makker fortsætter:
»Før havde jeg aldrig skænket affaldsspande en tanke, men da vi begyndte at arbejde med designet til en ny, så jeg skraldespande overalt. Hvor forskellige de var, hvor de stod, hvordan de fungerede, og specielt hvor mange der havde en grim plasticpose hængende ud over kanten. »Hold da op, tænkte jeg, hvorfor har vi aldrig tænkt på det noget før.«
Eva Solo er ikke Tools Designs eneste kunde. Ca. 20 opgaver løste de sidste år for andre kunder. Et lidt for hektisk år, mener de begge.
»Vi er meget bevidst om at have andre kunder som en slags frikvarter fra Eva Solo. Når man arbejder med noget andet, får man får ryddet op i hjernen,« siger Henrik.
Om de bliver ved med at designe brugskunst i al evighed er også uvist.
»Det ligger ligesom i tiden, at vi måske også skal noget andet,« siger Claus. »Min far siger det ligeud: Skulle I ikke lave noget for medicinalindustrien, der kunne redde menneskeliv i Afrika? Hvem ved, det gør vi måske en dag! Men lige nu har vi det godt med vores arbejde.
Vi havde fra starten en idé om, at vi kun vil designe én ting af alt i verden. For vi gider ikke lave 35 forskellige udgaver af en lysestage,« siger Claus, der har svært ved at forestille sig, at man som designer kun tegner stole hele livet igennem. »Det virker sådan lidt nørdet.«
Hvad så med at undervise og give jeres erfaringer videre til kommende designere?
Her er Henrik meget positiv og kan sagtens se sig selv i rollen som »en rar professor«, mens Claus med det samme siger fra. »Jeg har ikke den samme tålmodighed som Henrik. Jeg ville straks fortælle dem, hvordan de skulle løse opgaven.«
