For Charlotte Sparre er hendes barndom og hendes mormors hus to sider af samme dejlige tid i den 40-årige designer og forretningskvindes liv.
Mormoderen passede Charlotte, indtil hun begyndte i skole, og hun har derfor aldrig gået i hverken vuggestue eller børnehave.
Til gengæld har hun lært at tage stiklinger af potteplanter, at plukke bær, at sylte, at bage vaniljekranse, at lave medisterpølse og at opføre sig ordentligt.
Læs også:
- Et sted i Vivi Flindts liv
- Et sted i mit liv - Dorte Mandrup
- Et sted i Peter Skaarups liv
- Modemandens flugt til Møn
- Et sted i mit liv - Katherine Richardson
- Et sted i Laus Høybyes liv
»Min mormor var ikke skrap. Jeg husker det som om, jeg måtte alt. Men jeg vidste samtidig, hvad der var rigtigt og forkert. Min mormor stolede på mig, og det er jo også et ansvar at få,« siger Charlotte Sparre, der bor og har sin virksomhed i Vedbæk nord for København.
Charlotte Sparre boede med sine forældre i Espergærde, og hendes mormor og farmor boede på samme vej i Helsingør. Men det var mormoderen, der passede Charlotte, når hendes mor arbejdede hver anden uge.
»Min morfar døde, før jeg blev født, men min mormor har altid gået hjemme og levede af pensionen fra min morfar, der havde været lokomotivfører. Hun var bestemt ikke velhavende, men forstod at få pengene til at række og gik gerne langt for at spare tre kroner og havde også tiden til det. Hun boede på 1. sal i en patriciervilla og havde lejet underetagen ud til fru Thomsen. Både loftet og kælderen var fyldt med ting, som man kunne gå på opdagelse i. Der var en masse fra dengang min mor og hendes tvillingebrødre var børn og også mange af min morfars ting, som ikke var blevet smidt ud.«
Mange af Charlotte Sparres minder stammer fra den store have.
»Jeg fik penge for at slå græsplænen, og min mormor havde ribs og solbær, som jeg plukkede og tog med hjem og solgte ude på vejen, hvor vi boede. Hun havde også et gammelt vaskehus bagest i haven, som hun stadig brugte. Sengelinnedet blev rullet i kælderen, og om vinteren duftede der af æbler, som blev opbevaret i store kurve.«
Når de ikke var i haven, sad Charlotte Sparre og hendes mormor ofte og spillede 500 på verandaen på 1. sal, hvorfra man kunne kigge over til Sverige.
»Vi tog tit færgen til Helsingborg og købte cigaretter og Zoega-kaffe i Schou-Epa, fordi det var meget billigere end i Danmark. Da jeg kom i skole, cyklede jeg eller tog bussen for at besøge min mormor i hvert fald et par gange om ugen. Hold op, hvor har jeg taget bussen fra Espergærde til Helsingør mange gange, og vi talte i telefon sammen to gange om dagen.«
Eftersom mormoderen var enke og meget alene, og Charlotte er enebarn, fik de to et meget tæt forhold. »Min mormor fik to børnebørn mere, men det var først, da jeg var 15, så hele min barndom var vi bare os to.«
Da mormoderens lejer, fru Thomsen, kom på plejehjem, flyttede den dengang 19-årige Charlotte Sparre ind i lejligheden efter at have tilbragt et år i Frankrig.
»Det var hos min mormor, at jeg startede min virksomhed, mens jeg gik på handelsskole. Jeg syede hårsløjfer, og hver lørdag solgte jeg dem på Torvet i Helsingør.
Jeg boede i lejligheden i tre år, indtil jeg mødte min mand og flyttede sammen med ham, og et år efter sov min mormor stille og fredeligt ind i sin seng om natten. Det var en utrolig luksus, at der var en, som havde så meget tid til mig, mens jeg var barn. Og min mormor nød også at have et barn tæt på sig, for da hun selv havde tre små børn, havde hun slet ikke den samme tid.«
Læs også:
