Enestående karrébebyggelse

Kunne man skrælle al bebyggelse i den nordøstlige del af København væk med et snuptag, ville man se, at det, der engang hed Brønshøj Distrikt, er placeret på et stort blødt bakkedrag. Det begynder i det østlige Vanløse og samler sig i en kuppel på Bellahøj med varierede forgreninger ned mod Utterslev Mose. Herefter fortsætter det over en lavere sadel på tværs af Frederikssundsvej til det næste højdepunkt på Bispebjerg.

Dette forstadsområde blev indlemmet i København straks efter forrige århundredskifte, hvor en fremsynet borgerrepræsentation fandt det naturligt at sikre byen nye arealer til fortsat byggeri og at tildele sig selv afgørende indflydelse på byudviklingen - før eventuelle byggespekulanter fandt på at opkøbe jordene og jobbe priserne op.

Ovenstående er hentet fra den 10 år gamle bog »Bybilleder. Mellem by og forstad«, der detaljeret og charmerende fortæller om et område, som ved nærmere granskning slet ikke er så leverpostejfarvet, som man - i hvert fald tidligere - var tilbøjelig til at mene. Bogen blev en stor succes, den kom i tre oplag og fås i dag kun antikvarisk.

Centralt placeret i dette bløde landskab og med front mod den gamle lystgård Bellahøj lagde man et enestående anlæg: Otte store karreer centreret omkring en sportsplads, der efter 1920 kom til at hedde Genforeningspladsen.

»Set i historisk perspektiv er det fuldstændig enestående, at man skaber et så kæmpestort byggeri omkring en sportsplads, for man må jo huske på, at sportsudøvelse på det tidspunkt var et relativt nyt fænomen«, siger arkitekt Kell Elgstrøm, en af forfatterne til bogen Bybilleder og i dag ophavsmand til forskellige projekter som Himmelrum og ByBoliger.

Han mener, at Genforeningspladsen er det mest storslåede bevis på, hvordan en fremsynet kommune kunne arbejde, og han siger, at det næppe ville være blevet så åbent et byggeri, hvis ikke kommunen havde opkøbt de gamle gårde på et tidspunkt, hvor jorden var billig.

Stemning a la

olympisk stadion

Indgangen til Genforeningspladsen er storslået, ja grandios. Når man står for enden af det, der kaldes Gandhi plænen og kigger op mod det monumentale trappeanlæg, kan man nemt forestille sig, at man er vej ind til et olympisk stadion i f.eks. Berlin.

Den brede, flade trappe flankeres af de første af i alt otte karreer, som ligger mellem Mågevej, Borups Alle, Hulgårdsvej og Hvidkildevej.

Karreerne har et civiliseret, engelsk præg - herregårdspræg - med flotte hvide karnapper og småsprossede vinduer i rødt murværk. Øverst er der tunge tegltage med kviste, og går man rundt om den første karre til venstre, ser man minsandten også et yndigt grønt spir som afslutning på en af opgangene

De to første (sydligste) karreer er fra 1919-20 og tegnet af arkitekterne Henning Hansen og Louis Hygom. De to næste er af arkitektparret Terkel Hjejle og Niels Rosenkjær, og alle fire skyldes Landmandsbankens Byggeselskab, et filantropisk byggeselskab, som desværre ikke havde flere penge efter denne indsats. Så gik der nogle år og Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) trådte til og opførte de to nordligste karreer, (mod Hulgårdsvej) tegnet af arkitekt Einar Ambt, og nu er stilen blevet lidt mere nyklassicistisk, ensartet og rytmisk i forholdet mellem facader og vinduer.

I 1927 tilføjede Byggefagenes Samvirke den manglende karre ud mod Borups Alle, arkitekten var M.J. Kjelde, og i 1932 fuldendtes pladsdannelsen med en karre mod Hvidkildevej. Den var opført af KAB og tegnet af Louis Hygom, der - fortæller arkitekt Kell Elgstrøm - var kommunist og forfatter til et manifest, der hed »To værelser straks«.

»To værelser, det burde være en menneskeret, mente han, og på den baggrund skal man ikke undre sig over, at hovedparten af lejlighederne omkring Genforeningspladsen er på to eller tre værelser«, siger Elgstrøm.

Det passer åbenbart også fint til unge familier i dag, for de rykker ind i stort tal i disse år, siger han, og det ved han, fordi hans mor bor i den ejendom, der hedder Rødegård.

Kell Elgstrøms mor har en lejlighed med tilhørende lille have, og heri kan man også - arkitekturhistorisk - finde en reference til de engelske havebyer, alverdens arkitekter blev så forelskede i omkring århundredskiftet. En del af byggeriet er som nævnt opført af AAB, for 80 år siden, og er almene boliger, en anden del ejes af KAB, derfor også almene boliger, og noget er omdannet til andelsboliger, og endelig er der ejerlejligheder imellem. Ifølge ejendomsmæglerkæden HOME blev der sidste weekend solgt en lejlighed på 58 kvm. til omkring en million kroner.

Den store flotte karrebebyggelse er også et resultat af den voksende interesse for byplanlægning i begyndelsen af det 20. århundrede og den første planlagte etageboligbebyggelse i Vanløse. Men ser man sig lidt om i det gamle dalstrøg, kan man ikke undgå at støde på andre arkitektoniske perler, tegnet af Anton Rosen, Povl Baumann, (begge har bygget over for, på den anden side af Borups Alle) Ivar Bentsen, Thorkild Henningsen (rækkehusene ved Hulgårdsvej bl.a.) og Steen Eiler Rasmussen (Tingbjerg på den anden side af Utterslev Mose).