Designer må spare op til sine egne møbler

Sæbekassebiler og ure og så eksklusive møbler, at han må spare op til dem selv. Jesper K. Thomsen er på én gang et legebarn, en feinschmecker og en ydmyg designer, der arbejder disciplineret i baghavens atelier i Espergærde.

Designer Jesper K. Thomsen sammen med sin Camping-serie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Der står det jo. Campingsættet. En stol, et bord, en skammel og en briks i formspændt bøg med flet i lyst kernelæder. Og der står det godt. Her midt i stuen i et hus i engelsk cottage-stil i Espergærde.

Se flere billeder fra designerhjemmet i Espergærde >>

»Men, møbelserien står her kun for en kortere bemærkning og til ære for fotografen, så I, kære læsere, kan se, hvordan en stue kan gøres max. eksklusiv og moderne at skue. Og så står det her, fordi møblernes ophavsmand hedder Jesper K. Thomsen (K'et står for Kofoed) og tilfældigvis bor i huset.

Jeg er i gang med at spare op til at kunne købe sættet selv,« siger Jesper og aer stolens ryg.

Til gengæld er der ikke sparet på hæder og omtale til Camping, der har fået sit navn efter inspirationskilden: Lette og enkle campingmøbler i plast og aluminium.

Se og læs mere om Camping her: Designermøbler a la camping

Det lille hus fra 1960 rummer dog permanent andre af Jespers design fra de senere år. Den 38-årige designer har boet her i fire år med sin kone, Line Dahl, der er kommunikationsrådgiver, og parrets børn, Kaisa på fem år og Charlie på to år.

Læs også: Tre vigtige ting for en bolig ifølge Jesper K. Thomsen

Hverken Line eller Jesper kommer fra området, men faldt for et billede af huset. Og så faldt de for, at der i baghaven er et 32 kvadratmeter stort atelier, der kunne bruges som arbejdsplads, da de begge er selvstændige. En anden stor fordel ved huset var et udnyttet loft, hvor familien kunne overnatte under besøg.

Fik du læst:
Skodesignerens rustikke hjem på Menorca
Herskabelig herlighed på Frederiksberg
Designerhjem med plads til familien
Designerbolig i det gamle Tisvilde-pensionat

Som tænkt så gjort. Når børnene er afleveret i vuggestue og børnehave, sætter Jesper og Line kurs mod baghaven. Og da atelieret er forsynet med tekøkken, er der ingen grund til at drible frem og tilbage til hovedhuset.

»Jeg er nok meget disciplineret. Jeg bliver herude og arbejder, og der kan faktisk gå dage, hvor jeg slet ikke bevæger mig væk fra matriklen,« siger Jesper K. Thomsen.

Det lyder måske en kende ensomt, men Jesper har p.t. to praktikanter og sin kone omkring sig. Og så brænder han så meget for sit arbejde, at han tænder computeren igen om aftenen, når børnene er puttet.

»Det er federe at nørkle videre med mine idéer end at spilde tiden foran tv'et,« siger han.

Efter overtagelsen af huset gik Line og Jesper i gang med at vælte en masse vægge og fik som alle andre i de år indrettet et stort køkkenalrum. Rummet er i dag husets nerve. Det er her, børnene løber rundt og leger, her familien spiser, og her gæster bliver hængende. Spisebord og stole er Jespers eget design.

»Det virker måske lidt fantasiløst at bo med de ting, som jeg selv har lavet, men omvendt, hvis jeg ikke vil have mine møbler stående, så er der da noget galt. I øvrigt er det min kone, der i sidste ende afgør, om ting får lov til at blive her i huset. Og det er okay.

For mig er det bare vigtigt at prøve mit design af. Så på den måde er huset et levende testlaboratorium, hvor møblerne ofte bliver skiftet ud. Og så er vi ikke bange for at blande nyt og gammelt, dyrt og billigt. Vores hjem er ikke en statisk ting, som det var hos vores forældre. Der skal flyttes rundt, og der er altid nye møbler på ønskesedlen. Måske rammer vi en dag plet og lader inventaret stå. Men jeg tror det ikke,« siger Jesper.

Som udgangspunkt mener han, at de fleste af os skal være bedre til at turde lidt mere i vores indretning.

Læs også: Tre vigtige ting for en bolig ifølge Jesper K. Thomsen

»Mine børnemøbler i skriggul ligger måske ikke lige til højrebenet, men hvis de først kommer indendøre, giver de med garanti en wauw-effekt. På den gode måde.«

Når Jesper ikke tænker og kigger på møbler og andet design, går turen meget gerne ned til familiens fiskekutter, hvor der bliver koblet af, tænkt klart og halet aftensmad ind.

Fik du læst:
Skodesignerens rustikke hjem på Menorca
Herskabelig herlighed på Frederiksberg
Designerhjem med plads til familien
Designerbolig i det gamle Tisvilde-pensionat