Det er ikke bare tæppet, der bliver trukket væk. Et dybt hul viser sig under personerne i midtvejskrise i såvel Louise Kringelbachs roman »Jordfald« som Bodil Bredsdorffs »Der er stjerneskud om dagen«. Romanerne ser på parforholds-skuffelser, følelsesmæssige sår, manglende orienteringsevne og nye kreative begyndelser – samtidig vil de gerne give plads til humor.
»Jordfald« er Louise Kringelbachs anden roman, en generationsroman om søgende og umodne sjæle omkring de 40 år med fokus på forfatterspiren Lasse, der har mistet sin søster, er afskåret fra at se sine døtre efter sin skilsmisse og i desperation har brændt sit store manuskript.
Det er højst sandsynligt, at Louise Kringelbach spejler sig selv i forfatterproblematikken – tvivlen og angsten for at miste troen på egne kunstneriske evner og spørgsmålet om nødvendig ambition. Som det hedder et sted: »Hvis man sætter målet tilstrækkelig højt, så når man måske ikke altid derop, men til gengæld når man meget længere, end hvis man tror, at man ikke kan.«
Louise Kringelbach går samtidig ind på familiehemmeligheder med personlighedsundergravende effekt. Lasses positive stemningsskift og genfundne skrivelyst er utilstrækkeligt underbygget. Alligevel er der et lys over beskrivelsen af hans kontakt til gamle Rigmor, der dagligt tænker på det barn, hun aldrig fik, og som fungerer som romanens sandsigerske, når hun peger på, at man skal turde gribe det, som er det rigtige for en selv. Det går bare for stærkt med den fornyede kreativitet: »Han lod ordene løbe vildt på computerens tastatur.«
Og det er også gået kvikt over tasterne visse steder for Louise Kringelbach. Men der er en underliggende alvor i bogen under det ofte lidt for friske sprog. Rigmors tanker om den dreng, hun ikke fik, fordi hun valgte en abort, er et af romanens åbne sår.
Et tilsvarende sår er længe om at læges i Bodil Bredsdorffs roman »Der er stjerneskud om dagen«, hvor en dreng dukker op i hovedpersonen Michelles tanker, nærmest som en hallucination. Hun er helt nede at vende på bunden efter at have fundet sin mand i en meget intim situation sammen med den kvinde, hun troede, var hendes bedste veninde, og bevæger sig nu igennem impulsive handlinger – herunder en rejse til Tyrkiet og et erotisk forhold – frem til et nyt liv med plads til selvrealisering. Det går kaotisk for sig med kraftigt indtag af rødvin, erhvervelse af jagttegn og jagten på en mand.
Også her spiller det kreative aspekt en central rolle – ikke i kunstnerisk forstand, men med søgende fod i realiteternes verden. Der er fart på fortællingen, ultrakorte, telegramagtige sætninger, et lidt overfriskt sprog med elementer af banale beskrivelser af solnedgang a la blodappelsin, men under dette er der en indkredsning af Michelles savn af det barn, hun ikke fik. Måske bliver der tid til at lytte til både naturens og den indre stemme.
Lydhørhed over for egne impulser synes at åbne nye muligheder i begge bøger. Men hvorfor skal det gå så stærkt?
Forfatter: Louise Kringelbach.
Titel: »Jordfald«.
Sider: 272 sider.
Pris: 230 kr.
Forlag: Lindhardt og Ringhof.
Tre stjerner
Forfatter: Bodil Bredsdorff.
Titel: »Der er stjerneskud om dagen«.
Sider: 264 sider.
Pris: 250 kr.
Forlag: Aronsen.
To Stjerner
