I en tid, hvor den gammeldags papirbog basker rundt og forsøger at holde sig flydende i den fagre digitale verden, og den gennemresearchede journalistik synes stadigt mere trængt i den daglige nyhedsstrøm, er det ganske forståeligt – og interessant – at alternative discipliner opstår.
Det relativt nye og amerikansk importerede e-bogsformat »Singlen« er længere end en lang artikel og kortere end en bog, og den kan – som single-forlaget Zetland formulerer det – læses på en enkelt eftermiddag eller aften.
Der er med andre ord lagt op til en godt fortalt historie, og det er langt hen ad vejen også, hvad den seneste udgivelse fra Zetland leverer. »Bølgebryder« fortæller historien om den danske langdistancesvømmer Jenny Kammersgaard, der blev hyldet for sit mod og sine svømmeevner, men som endte med at falde i danskernes unåde, fordi hun lod sig udnytte og forføre af nazismen.
Den unge og tidligere lungesyge syerske kom på alles læber, da hun en sommerdag i 1937 stred sig gennem 93 km bølgeskvulp og understrøm fra Sjælland til Jylland på godt 29 timer. Lille Jenny havde sat verdensrekord, og nyheden nåede den tyske kansler Adolf Hitler, der sendte et telegram.
Jenny rejste til Berlin og endte med at bo der i to år, hvor hun tog en uddannelse som svømmelærer. Tilbage i Danmark klistrede den nazistiske omklamring sig fast, og selv om hun tilsyneladende udførte forskellige tjenester for modstandsbevægelsen, ændrede det ikke ved, at ældre mennesker den dag i dag husker hende som den danske svømmepige, der blev nazist og heilede med Hitler.
Forfatteren til »Bølgebryder«, journalisten Tommy Heisz, tegner et velresearchet og nuanceret portræt af datidens Danmark og bidrager med interessante oplysninger om forholdene for ufaglærte kvinder, tidens idrætsidealer og den spirende sponsorering af elitesportsfolk. Fortællingen sættes ind i en historisk kontekst, og det måtte der i virkeligheden gerne have været mere af.
Når det kommer til det mere personlige portræt af Jenny Kammersgaard, er det dog tydeligt, at forfatteren ikke har formået at frigøre sig fra sine kilder. Sproget har det med at blive stift og unaturligt, når en relativt ung mand gør alt for megen brug af ældre menneskers ordforråd og vendinger. Det gør indledning og afslutning lidt tung at danse med. Som format er singlen dog en interessant nyskabelse, der nok skal holde hele vejen over Kattegat og tilbage igen.
