Den bedste måde, hvorpå vi mennesker kan blive klogere på os selv, er ved at se udad. Af samme grund interesserer vi os for universets mysterier. Biologiens og psykologiens undersøgelser af mærkelige ting, der vedrører os selv og alt levende omkring os. For vi pejler i høj grad efter en indre stemme, der konstant banker os i skallen med sit: Hvorfor?
Til gengæld er der heller ingen tvivl. Det moderne menneske er ekstremt optaget af sig selv. Hvorfor finder vi for eksempel så relativt få urgamle huleillustrationer af menneskeskikkelser – i forhold til disse tidlige menneskers tegninger af dyr? Måske, siger forfatteren Henrik Høgh-Olesen i »Det æstetiske menneskedyr«, fordi mennesket dengang for over 30.000 år siden var mere optaget af verden udenfor end af sig selv.
Æstetik er kommunikation på højt plan, fortæller han. Ja, udsmykning er på ingen måde bare lir og overflade – det er selve den måde, vi kommunikerer på. Når mennesker udsmykker, musicerer og fortæller, så er det lystfyldt, ganske i sig selv og ikke kun via det der – nok så praktisk – også kan komme ud af det. Sex og mad for eksempel.
For mennesket er et yderst fortællende væsen. Vi bliver ganske enkelt til som levende individer gennem de historier, vi bringer til verden. Vi søger efter mening, og kunsten er, ifølge forfatteren, én af de måder, denne søgen efter mening kommer til udtryk på.
De fleste vil nikke genkendende til nogle af de ting, der drager os æstetisk: Kurvede former, symmetri, visse farver og den slags, men »Det æstetiske menneskedyr« går i den grad længere endnu og tager sin læser hele vejen Jorden rundt, tilbage i urtiden, ind i de dybeste grotter, farvelagt med og af børnehænder, ned i skovbunden til bowerfuglens kunstfærdigt udsmykkede forfører-rede (der får enhver playboy til at ligne en gentleman) – og helt ind i det menneskelige sind, der gennem årtusinder har været yderst avanceret i sine udtryksformer. Det er begavet, spændende og dybt underholdende læsning!
Æstetisk sans
I »Det æstetiske menneskedyr« inviteres vi indenfor i et eventyrligt univers. Det er gennem vores nysgerrighed, at vores verden – og hjerne – vokser. Vi fik nemlig ikke bare kulturen ind i vores liv, fordi vi på et tidspunkt havde udviklet en større hjernekapacitet.
Nej, vores udvidede hjernekapacitet er lige så meget en konsekvens af kulturen, som den er kulturens årsag, forklarer forfatteren. Mennesket frembringer heller ikke udelukkende kunst ud af sit overskud – men også i angst og nød. Slet og ret for bedre at kunne leve.
Henrik Høgh-Olesen går tæt på forskellige forskningsresultater, der alle fra en eller anden vinkel belyser menneskets æstetiske impuls, f.eks. hvordan vi bruger æstetisk sans som fitnessindikator, og at autoritære samfund ofte avler den mest komplekse kunst – for blot at nævne enkelte.
Og man må rynke pande og klukle af forbavselse over mange af undersøgelserne – blandt andet én, hvor 67 % af forsøgets mandlige deltagere og 25 % af kvinderne viste, at de hellere ville gøre skade på sig selv – end kede sig.
Ak ja. Mennesket er en underlig snegl og passer på den måde godt til en temmelig forunderlig verden.
Titel: Det æstetiske menneskedyr. Forfatter: Henrik Høgh-Olesen. Sider: 224. Pris: 299.95. Forlag: Plurafutura Publishing
