Lyngsøs rammende ligefremhed

Det er en skæbne i en tid, det handler om i Niels Lyngsøs kloge, klare og bevægende beretning om Hans-Peter Frederiksens liv og nedtur.

Niels Lyngsø har med »Min ukendte bror« skrevet en underholdende og bevægende roman. Fold sammen
Læs mere

Han er født i 1968. Ligesom forfatteren. Han er vild med piger. Han møder som dreng en frihedselskende mand, der har oprettet en flyveplads i det, der på det tidspunkt er et landligt Skovlunde, men som snart bliver en forstad til København, med fjollede parcelhuse, der ser ud, som om de er murede, skønt murstenene kun er en facade uden på letbetonen.

Og manden med flyvepladsen tager ham med op i sin Messerschmidt, inden ligusterhækkene opsluger hans drøm, og det handler i det hele taget meget om at flyve, om selv at ville flyve ud i rummet, om ubemandede rumsonder, der bevæger sig ud i uendeligheden, om at været bundet til jorden, kroppen, eksistensen, og om samtidig at ønske at flyve, eller i hvert fald opleve det sublime. Også selv om man bare er sådan en dreng/mand, der bare er født ind i en helt almindelig forstadsfamilie.

Han hedder Hans-Peter Frederiksen, og han er hovedpersonen i Niels Lyngsøs roman »Min ukendte bror«, og romanen, der fortælles af et andet jeg end han, er historien om ham, men også historien om en periode, fra 1968 til cirka nutiden, og noget af det bemærkelsesværdige ved romanen er, at Niels Lyngsø, denne fortræffelige digter og oversætter og sprogconnaisseur, i sin anden roman (den første stammer helt tilbage fra 1992), så helt åbenlyst har villet skrive en ligefrem roman.

Den er helt straight, denne fortælling, ikke kunstnerisk i nogen villet forstand, nærmest bevidst folkelig, kunne man sige. Så klar i sin beskrivelse af et liv og af en tid, der indimellem fortælles om i indskudte, præcist pointerede afsnit af essay-agtig karakter.

Meget klog roman

Der er Danmark beskrevet, fra 1968 og frem, ikke mindst forstadsdanmark med våde socialdemokratiske drømme om gnidningsløs, klasseløs velfærd og Fingerplanen og det hele, og så er der altså denne her fyr, Hans-Peter, en fyr, som man i dag ville kalde en nørd, dengang en fessor, en dreng/mand med en genial og umættelig sans for og lyst til fremmede sprog.

Dertil bærer af andre slags sult, en sult efter kvinder, en sult efter noget, der er større og bedre og smukkere end den almindelige forstadstrummerum. Hvordan stiller man den sult?

At det er en udfordring, kan Hans-Peter om nogen skrive under på. Lyngsøs beskrivelse af hans optur, ægteskab og sammenbrud gør ondt i sin præcision, og samme Hans-Peters senere konsultationer hos en psykoterapeut, møder, der ikke er uden seksuelle undertoner, gør det næsten også. Da det går helt galt, da dét sker, der udløser psykosen, er man næsten ved at lægge bogen fra sig, for det er i al sin - stadigvæk - ligefremme ligefremhed næsten ubærligt.

Om »Min ukendte bror« er et nyt spor i forfatterskabet eller en ekskurs, inden Lyngsø fortsætter ad sin lyriske bane, er jo ikke til at sige. Læst som det, den er, er Hans-Peter-sagaen en både underholdende, bevægende og meget klog roman om en tid og et liv. Svær at slippe, selv når det gør ondt. Som livet selv.

Titel: Min ukendte bror. Forfatter: Niels Lyngsø. Sider: 320. Pris: 299,95. Forlag: Gyldendal.