Naturoplevelser kan give glæde og være kilde til undren. Der er grobund for refleksion under åben himmel. Vi kan spejle os i naturen. Men hvad med de voldsomme og ukontrollable kræfter?
Spørgsmålet melder sig under læsningen af Hannah Lutz´ debutroman, »Vildsvin«, der ser på forholdet mellem mennesker og natur og mellem indre og ydre natur. Det er ikke den rene fyrrenåleduft, vi fornemmer, når bogen beskriver forholdet mellem mennesker og vildsvin i de sydsvenske produktionsskove. Vildsvinene trænger ind i området og tramper markerne ned - og de træder ind i drømmene. Usikkerheden vokser.
Det er tydeligt, at Hannah Lutz - der er opvokset i Ekenäs i Finland, bor i Danmark og skriver på svensk - har sans for natur og evner poetisk og foruroligende at fange stemninger, hvor drøm og virkelighed glider over i hinanden. Hun lader romanen løbe i tre spor med tre personer, der er kommet til Hornanäs i Småland af forskellige grunde og hver især får nye indsigter og erkendelser.
Vildsvinene kommer gradvist tættere på og optræder pludselig i dobbelt antal, tænker en af personerne, der vil begynde et liv uden for storbyen, men føler en ubestemmelig uro. En anden arbejder på en dokumentarfilm om vildsvin og går så meget op i dyreemnet, at han tænker, at »som de bevæger sig, må jeg bevæge mig«.
Drømme og underbevidsthed
Undervejs i den meget korte roman kan man blive i tvivl om, hvorvidt vildsvinene skal opfattes som hævnere eller snarere som et psykologisk fænomen - det fortrængtes tilsynekomst. Overgangen er glidende, og det er formentlig hensigten, at læseren skal miste fodfæstet.
Og man synes da også at træde ud i et grænseland mellem et konkret, ydre landskab og et indre, drømmenes rige. Uhyggen stiger, vildsvinene bevæger sig rundt om natten, og hvordan går det med erindringen?
En tredje person i romanen har taget sin morfar med til hans barndomsskole i et urealistisk forsøg på at afhjælpe en fremadskridende demens. Mia går rastløst omkring, føler tomhed og angst. Og man tænker, konfronteret med bogens melankoli: Er det vores drømme og underbevidsthed, der viser tænder? Skal vi give plads til det ukendte? Eller som det hedder et sted i bogen: »I søvnen er vi fortabte, eller i søvnen ved vi hvad vi vil«.
Der er undergangsvision i romanen, og de påtrængende vildsvin bringer tanken hen på Margaret Atwoods roman »MaddAddam« (2014). Begge romaner rammer ned i vores frygt for katastrofer.
Hannah Lutz indkredser med poetisk sprog og i ultrakorte afsnit fint det søvngængeragtige og fornemmelsen af den grænseløse nat, og som det udtrykkes et sted i romanen: »Livet er ubegribeligt (…) vi forstår så meget mindre end vi tror«. »Vildsvin« fremstår skitsepræget, nærmest som en novelle med stof til noget større. De sproglige billeder giver appetit på meget mere. Det er måske på vej.
Titel: Vildsvin. Forfatter: Hannah Lutz. Oversætter: Camilla Christensen. Sider: 95. Pris: 200 kr. Forlag: Samleren.
