Sådan er det at ende i Danmark

Det er altid interessant at se sig selv udefra. Alen Meskovic holder spejlet op foran os.

Foto: Isak Hoffmeyer/Gyldendal. Alen Mescovic giver et sobert førstehåndsindtryk af, hvordan det er at komme til Danmark som flygtning.
Læs mere
Fold sammen

For et par år siden romandebuterede Alen Meskovic med »Ukulele Jam«, en roman om den unge rockelskende bosnier Mikis liv i det borgerkrigshærgede Jugoslavien. Først i en lille landsby, dernæst i en flygtningelejr. Det var en skildring af fortabte år. Der var ikke meget at give sig til i lejren, Storebroren Neno var forsvundet og forældrene ved at gå op i limningen. Her voksede Miki til og gjorde sig ungdomserfaringer.

I Meskovics nye roman, »Enmandstelt«, møder vi Miki igen, nu 17 år gammel. Han flygter fra lejren med en smule penge og familiens eneste arvestykke, en guldring, for at forenes med Neno i Sverige. Turen går rimeligt glat, indtil han står og venter på sin kontakt på hovedbanegården i København.

En betjent henvender sig og finder ud af, at Miki er flygtning. Miki søger asyl og sendes til forhør i Sandholmlejren og videre til et opholdssted for forældreløse flygtningebørn, og han ender i en flygtningelejr i Lundslev på Fyn, hvor han skal bo med onklen Zijo, dennes kone og deres to børn.

Pladsen er trang, og lejren ligger mellem en kyllingefarm og et rensningsanlæg. Miki bliver ensom, savner venner og forældre, og Neno forsøger at undgå ham. Der er ikke meget at tage sig til i Danmark, hvor man (som Miki bemærker) får penge uden at måtte arbejde.

Men Miki får sort arbejde som avisbud. Det er en lortejans, der dog lader ham skrabe penge sammen til en billet til Roskilde Festival. Her oplever han en euforisk kraft. Men hjemme i Lundslev venter den grå hverdag – og den bliver ikke lysere i første omgang. Tværtimod.

Humor, usikkerhed og smerte

Meskovic har selv taget turen fra eks-Jugoslavien til Danmark, og hans fine gengivelse af det »fremmedartede« Danmark er bogens vigtigste bidrag. Skildringen af politiets og myndighedernes professionalisme, af provins-pub-fester, af ungdomskultur og nedkølede familierelationer, af jobadfærd, osv. osv. er godt indfanget. Der er humor i tonen, men også usikkerhed og smerte.

Som det gjaldt for »Ukulele Jam«, så placerer også »Enmandstelt« sig et sted mellem en ungdomsbog og voksenlitteratur. I ét perspektiv gør det bogen mere tilgængelig og sender den ind i et kredsløb, hvor den kan give danske unge et ydre blik på den virkelighed, de selv udlever, og et indre blik på flygtningens dagligdag og udfordringer.

I et andet perspektiv taber bogen dog af samme årsag noget af den litterære værdi. Man holdes lige rigeligt meget i hånden undervejs.

Men lad nu det ligge, som man siger. Det skal nemlig ikke holde nogen fra at få et sobert førstehåndsindtryk af, hvordan det er at komme til Danmark som flygtning. Eller var, bør man vel sige. »Enmandstelt« foregår i midten af 1990erne og derfor inden de stramninger på området, vi har set de seneste år. Som om det ikke var svært nok i forvejen.

Titel: Enmandstelt. Forfatter: Alen Meskovic. Sider: 320. Pris: 299,95. Forlag: Gyldendal.