En lille bog om Helvede

Helvede har altid været evighedens dystre modpol, der har spredt angst og megen uro i små sjæle.

I »En bog om Helvede og folkekirken« har sognepræst Jacob Holm sat sig metodisk for at undersøge, hvad Helvede er, hvordan kirken har forkyndt Helvede - og om Jesus tror på det. Det sidste skal ikke afsløres her, men dog skal det siges, at Helvede har betydet mere for kirken end for Frelseren.

Vi kommer med Helvede som kompasnål omkring Biblen, Dante, Luther, Grundtvig og H.C. Andersen. Jacob Holm guider tørt underfundigt, og alt efter fordomme er himmel og jord forandret efter endt læsning. Pligtlæsning for alle ateister. Morskabslæsning for alle andre. Oplagt gaveide - eller bare god ide.

Forfatter: Jacob Holm.

Titel: »En bog om Helvede og folkekirken«.

Sider: 190.

Pris: 199.

Forlag: Unitas.