"Dronningens dame" er overvældende velresearchet

Med stor energi og omfattende viden om tidens tænkemåde og kultur begiver Anne-Marie Vedsø Olesen sig ind i de forbitrede stridigheder i huguenotternes Frankrig.

Anne-Marie Vedsø Olesen er uddannet læge, men har allerede som fuldtidsforfatter et vidtspændende og temamæssigt særdeles alsidigt forfatterskab bag sig. I sin sjette roman, »Dronningens dame«, dyrker hun den historiske fortælling i stoffet omkring den franske katolske dronning Catherine af Medicis forbitrede og tiltagende brutale opgør med de reformerte huguenotter i perioden 1567-69.

Dronningemødre, der regerer for deres umodne og utålmodige sønner eller slægtninge, er godt stof, fordi det historiske fokus får en pikant kvindelig dimension. I Danmark skete det godt og vel 150 år tidligere, da dronning Margrethe regerede særdeles nidkært for Erik af Pommern. Når den kønsbevidste forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen spænder Catherine og hendes omhyggeligt udvalgte hofdamer for historien, tilføres den med dronningens hang til lesbisk seksuel sadisme unægtelig et ekstra pikanteri. Om det er i overensstemmelse med den historiske sandhed, ved jeg ikke. Men romanen er i øvrigt overvældende velresearchet, uden på noget tidspunkt at tynges til jorden af forfatterens store viden. Alle oplysninger, fra kjolesøm og kårdelængde til lægevidenskab, kunsthistorie og teologi, tjener formålet: stedse at bringe handlingen frem.

Og handlingen er særdeles velorkestreret. De militærtaktiske intriger blandes op med saftig erotik og kriminalgåder. Dronningen med hof på Louvre i Paris, kirkemagt og hærførere er ikke hovedpersoner, men omdrejningspunkt for den unge adelsfrøken Madeleine de Montdidiers modning i livet, i strategisk statskundskab og på lagnerne. Med dronningens viden indleder hun et heftigt forhold til den gifte kvindebedårer og huguenotleder Louis, prins af Condé. Hermed står løngangen åben ikke blot for de libidinøse udsvævelser, men også til kommunikationen mellem katolsk konservatisme ved hoffet og de lutheransk-calvinistisk inspirerede huguenotter og de krigeriske intriger. Foruden åben kamp på slagmarken og omkring katolikkernes forskansning i Paris og huguenotternes befæstede borg i La Rochelle omfatter de krigeriske strategier indimellem gift- og snigmord – samt anden snedig ombringelse af fjenden.

Den ofte mandligt ridderklædte, kårdesvingende hofdame og heltinde Madeleine mister sin højt elskede fader under oprøret og skal alene bane sig vej gennem livet. Og det er hendes indsigter – egne erotiske erfaringer, naturoplevelser i den nærmeste geografi og kosmos i det fjerne – modner hende til kvinde. Trods modgang og gennemskuelse af magthavernes og oprørernes djævelske planer, hvis bagvedliggende motiver, Madeleine lærer at gennemskue, så lærer hun heldigvis ikke på noget tidspunkt resignationens kunst. Derfor må man som læser håbe, at den ferme forfatter vil følge succesen op og herefter skrive sig frem mod den bestialske Batholomæusnat mellem 23. og 24. august 1572, hvor det ultimative opgør med huguenotterne fandt sted i Paris og den franske provins.

Af og til går der rigeligt »De tre musketerer« og »Gøngehøvdingen« i »Dronningens dame«. Men det rokker ikke ved Vedsø Olesens autoritet og overblik som romanforfatter, stor fortæller og tilrettelægger af et omfattende historisk stof i en velkoordineret og præcist doseret fiktiv handlingskurve.

Forfatter: Anne-Marie Vedsø Olesen Titel: Dronningens dame Sider: 320 Pris: 250 kr. Forlag: Gyldendal