Danskernes gode krig

Mikkel Vedby Rasmussens bog om krigen i Afghanistan kunne have fået en stjerne til, hvis den også havde indeholdt meningsmålinger af danskernes opbakning til krigen.

»Du er på listen over dem, som skal kontaktes, hvis jeg dør i Afghanistan,« siger soldaten til Rikke.

Sådan indleder Mikkel Vedby Rasmussen sin bog om danskernes nu ti år lange tilstedeværelse i Afghanistan. Med et klassisk journalistisk trick bringer forfatteren fra første linje menneskene i forgrunden i historien om krigen, hvor 40 soldater indtil nu har mistet livet undervejs. I stedet for en akademisk kedsommelig indledning bruger professoren - for det er Vedby Rasmussen for nylig udnævnt til - historien om soldaten, Rikke og soldatens begravelse som optakt til den første sammenhængende, forståelige og kyndige fortælling om ambitionerne, ti års brudte forhåbninger og den mulige udgang på oprørskrigen i Afghanistan.

Opgaven klarer han på kun 149 sider, hvilket nok skal udløse nogle hævede øjenbryn blandt de kolleger, som anser alt under 400 sider som pamfletter.

Velanbragt spørgsmålstegn

Bogens titel - »Den gode krig?« indeholder et spørgsmålstegn, hvilket til gengæld ikke er god journalistisk stil, for journalistik skal tilbyde svar snarere end spørgsmål. Det samme krav kan man stille til bøger om samfundsforhold. Men spørgsmålstegnet er på sæt og vis velanbragt. Afghanistan-krigen er i vestlig opfattelse en berettiget krig. Den har - eller havde i hvert fald - et godt formål; fjernelsen af Taleban-diktaturet og opbygning af et mere frit Afghanistan. I takt med Talebans modstandskraft og tabstallene er ambitionerne reduceret til et »Afghanistan Good Enough« og de ambitiøse mål ændret til et årstal; 2014.

Det bedste man kan håbe på er, at stammer og klaner tager udviklingen i de mellemliggende år til sig med oprettelse af skoler, udvikling af handel, infrastruktur og økonomi, så Taleban tvinges til en løsning med den afghanske regering i Kabul. Er den udgang på krigen og dens menneskelige og økonomiske omkostninger god nok? Det er spørgsmålet, som bogen rejser, men ikke besvarer. Det må vi selv gøre. Den står til fire stjerner, og kunne have fået en til, hvis den også havde indeholdt en oversigt over meningsmålingerne af danskernes opbakning til krigen gennem årene. B