Anmeldelse: Her er årets kedeligste bog om danmarkshistorien

En række universitetsfolk står bag værket »Danmarkshistorien«, som er en leksikal gennemgang af landets historie fra istid til nutid. Den er gabende kedsommelig. Med mærkværdige retoucheringer.

bz
BZere samler brosten i gaden og gør klar til konfrontation med ordensmagten. Foto fra 1980erne, der blev præget af bl.a. BZernes vold og terrorisme.  Ungdomsoprøret og dens voldelige excesser er retoucheret bort i den nye bog om danmarkshistorien. Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Jørgen Jessen

De faghistoriske bøger har i løbet af de seneste 15 år oplevet et bemærkelsesværdigt løft i formidlingskvaliteten. Mange af dem er skrevet bedre og mere dramatisk end tidligere og med mod til at fælde moralske domme. Det var også nødvendigt, for tidligere var der alt for mange kedelige bøger, der i højere grad var rettet mod fagfæller end til en bred offentlighed - og ofte med slet skjulte værdidomme.

Men desværre kommer der stadig søvndyssende bøger fra universitetshistorikere, og det er »Danmarkshistorien« et aktuelt eksempel på. I en tør, upersonlig stil skriver historikerne historien om »hvordan folk har levet i Danmark«. De går kronologisk frem og når i de første kapitler gennem istid, middelalder og frem til 1848. Disse  afsnit om den tidlige periode bringer ikke nyt frem, men har dog interessante kapitler om befolkningens levevilkår, og i lektor Niels Hybels kapitel om Danmarks opståen i Europa kastes der en indsigtsfuldt blik på Europa og på, hvorfor kontinentet fik succes.

Men ellers er det en meget traditionel danmarkshistorie, der skrives, og stilen er hele vejen igennem leksikal og refererende, hvor forfatterne med vilje har tilstræbt en upersonlig stil langt væk fra moralske vurderinger og værdidomme. Men værdidommene er der selvfølgelig alligevel, men tilsløret. Den værdineutrale stil giver sig til kende i teksterne, som alligevel kan afsløres som værdibaserede konklusioner, som når forfatterne skriver om danskerne i 1900-tallet: »Loyaliteten mod nationalstaten og det nationale fællesskab var en given sag for næsten alle parter, om end nationalismen fandt forskellige udtryk, især i forhold til værdien af det militære forsvar af landet.« Det lyder smukt og homogent, men dækker over, at der var strid og ballade om alt.

Selvfølgelig bliver denne konsensusprægede, neutrale fremstilling mest syret, når vi kommer op i den nazistiske periode, hvor forfatterne lidenskabsløst skildrer »tyskerkursen« over for Nazityskland, og hvor samarbejdet skildres som en næsten nødvendig økonomisk politik uden at nævne konsekvenserne for andre europæiske mennesker af dette samarbejde. Men ikke at fortælle om det, er jo også en måde at fælde en værdidom på.

Om kommunisternes holdninger og hensigter ved befrielsen går forfatterne på listefødder og skriver, at der er enighed blandt de fleste historikere om, at de ikke forberedte et væbnet kup, og de fortsætter: »Kommunisternes demokratiopfattelse var givetvis anderledes end de gamle partiers«. Sådan kan man også omskrive totalitær menneskekynisme, men forstår unge mennesker den virkelighed, som forfatterne dermed skjuler?

Det er selvfølgelig afgørende, hvad forfatterne ikke medtager. Her er det opsigtsvækkende, at ungdomsoprøret fra 1968 og venstrefløjens støtte til totalitære regimer og udemokratiske dagsordener kun berøres yderst perifert. Der er ikke et ord om revolution, kommunisme, atomvåbenfrie zoner og den slags. Ungdomsoprøret og dets følgevirkninger bliver spist af med denne bortfejning: »I realiteten repræsenterede den kun et lille mindretal af befolkningen, og mange af deres eksperimenter forblev ikke andet end netop eksperimenter.« Sludder og vrøvl.

Bevægelsen bestod af generationens bedste hoveder, der satte sig tungt på blandt andet Danmarks Radio og universiteterne, og virkningen af dens ideologi har vi stadig.  Denne nedprioritering af venstrefløjens aktiviteter og betydning er mærkelig, for ser vi på tidligere danmarkshistorier, skrevet af universitetshistorikere, optog disse temaer mange sider.

Man skal virkelig være skummel for at mene, at den slags retouchering af fortiden kan skyldes, at en eller flere af skribenterne selv havde en fortid på den ekstremistiske venstrefløj, så det kan vi vel roligt afvise?

Danmarkshistorien

Redaktører: Gunnar Lind og Palle Roslyng-Jensen. Sider: 550. Pris: 400 kr. Forlag: Gads Forlag.