Hjemmearbejde er en gevinst for mange, men ikke alle. Her er nogle tip til at klare coronaslutspurten

Selvom vi er ramt af nye restriktioner, er der lys for enden af coronatunnelen. Vi skal bare holde ud. To erhvervspsykologer kommer her med tip til, hvordan både medarbejdere og ledere bedst kommer igennem den kommende tid.

Katrine Sejersen-Permin har en kandidatgrad i pædagogisk psykologi. Sammen med forskeren Stig Sølvhøj står hun bag kursus- og behandlingskonceptet »Mindstrain«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold

Mange sukker efterhånden efter en normalisering af deres arbejdsliv. Efter trekvart år i coronapandemiens tegn er det svært ikke at glæde sig til at kunne arrangere arbejdsdagen efter noget andet end fysisk afstand og frygt for at blive en del af en smittekæde.

Udfordringen er ikke blevet mindre af, at halvdelen af Danmark atter er underlagt stramme restriktioner. Fremskridt på vaccinationsfronten er opmuntrende, men er ikke i sig selv ensbetydende med, at vi er snublende tæt på at være i mål. Vi ved reelt ikke, hvornår en normalisering indtræffer. Den usikkerhed bør vi alle forberede os på, lyder det fra erhvervspsykologer.

En af dem er Kathrine Marie Elmer, som er chefpsykolog hos forsikringsselskabet Euro Accident. Hun oplever i høj grad, at vi som arbejdende mennesker er ved at være slidte af coronakrisens konsekvenser.

»I det kliniske arbejde oplever jeg, at mine klienter udviser coronatræthed. Det kommer til udtryk gennem manglende motivation for hverdagens aktiviteter og en svækket evne til at håndtere belastning. I cirka 80 procent af tilfældene er restriktionerne i forbindelse med pandemien en medvirkende faktor til, at normalt velfungerende copingstrategier ikke har samme effekt ved belastning og traumeeksponering,« siger hun og tilføjer:

»For eksempel kan vi ikke hente den samme sociale støtte fra vores omgivelser, som vi hidtil har kunnet. Det giver nogle udfordringer i vores håndtering af kriser. Ligeledes ser jeg et manglende drive hos mine klienter, da uforudsigeligheden og restriktionerne i vores samfund lægger låg på den energi, som jeg normalt ser hos mennesker.«

Fokus på mental robusthed

Selvom mange klarer sig ganske fint med hjemmearbejde og alle de andre coronatiltag, der præger vores arbejdsliv, er der således også mange, som begynder at føle sig slidte. I den forbindelse er det måske nærliggende at påtage sig en attitude, der hedder »vi-skal-bare-over-sidste-bakke«.

Det advarer nogle psykologer dog imod. Vi ved jo reelt ikke, hvor mange bakker der gemmer sig bag den næste høj, og derudover er der ingen garanti for, at arbejdslivet bare kommer til at køre på frihjul efterfølgende. Arbejdsbyrder, kollegafnidder og stress vil også være problemfelter i en post-coronatid.

Det bedste råd, man kan give arbejdende mennesker lige nu, er at fokusere på vores velbefindende og i situationen forsøge at oparbejde en vis mental robusthed. Det mener Katrine Sejersen-Permin, der har en kandidatgrad i pædagogisk psykologi, og som sammen med forskeren Stig Sølvhøj står bag kursus- og behandlingskonceptet »Mindstrain«.

»Der er mange faktorer i livet, vi ikke kan gøre noget ved – forskellige vilkår, som rammer os. Vi har lært, at vi håndterer sådanne vilkår vidt forskelligt. Nogle vil komme ud af krisen mere robuste, mens andre oplever for eksempel uhensigtsmæssig stress, uro og angst. Hvad er forskellen? Det er blandt andet, hvordan vi tager verden ind, hvordan vi håndterer den,« siger hun.

Handlingstillid

I Katrine Sejersen-Permins optik bør vi i denne tid specielt fokusere på, om vi har reaktionsmønstre, som vi skal justere.

»Vilkårene kan vi ikke ændre, men vi kan altid ændre, hvordan vi reagerer på dem og forholder os til dem. Det er uhensigtsmæssigt at ende i negative tanker og følelser i mange timer hver dag – men det behøver ikke være sådan. Der findes konkrete værktøjer, som nemt kan læres og implementeres i ens liv,« siger hun.

Ét psykologisk redskab, hun gerne fokuserer på i sit virke, har den engelske betegnelse self-efficacy. Det kan oversættes til handlingstillid – eller en persons tro på egne vurderinger i forskellige situationer.

»Det handler om, at man kan vælge at lade fremtid blive til nutid på to måder. Man kan forsøge at forudse fremtiden og i processen bekymre sig om det forfærdelige og svære, der kan ske. Det er den ene indgangsvinkel,« siger hun og tilføjer:

»Omvendt kan man vælge at tænke, at uanset hvilke udfordringer der kan ramme én, så vil man løse dem, når de opstår. Det handler på sin vis om at tro på egne evner og komme igennem livets bump, når de manifesterer sig. Man behøver ikke at bekymre sig. For man adresserer problemerne, når de kommer.«

Kognitiv fleksibilitet

Katrine Sejersen-Permin slår altså på tromme for en model – eller en indgangsvinkel til problemhåndtering – som handler om et aktivt valg. Det handler om at fokusere på den måde, vi som arbejdende mennesker angriber problemstillinger på.

»Vi kan med fordel bruge løsningsfokuseret tænkning: Den kan siges at indeholde tre grundelementer. Man skal spørge sig selv: Hvad er situationen, hvilke muligheder har jeg – og hvad vil jeg gøre? Hvis det er vilkår, jeg ikke kan ændre, må jeg lade være med at bruge så meget tid på det – det ændrer sig alligevel ikke. Bevidst at skifte fokus kaldes kognitiv fleksibilitet – og det kan alle træne ved hjælp af simple værktøjer,« siger hun.

Omvendt kan vi også vælge bare at kæmpe videre under de forhold, vi nu arbejder under. Men problemet består. Vi ved reelt ikke, hvor lang tid vi skal arbejde i coronakrisens skygge – og læg dertil, at vi endnu ikke ved, hvilke permanente ændringer vores arbejdsliv vil indeholde. Fjernmøder, øget hjemmearbejde, færre forretningsrejser og alle de udfordringer, de nye rutiner kan skabe.

I Katrine Sejersen-Permins optik bør alle – fra almindelig medarbejder til topchef – overveje, om deres rutiner og arbejdsmetoder matcher både de aktuelle og fremtidige udfordringer.

Lederne står med nøglen

Én ting er, hvad vi alle overordnet set kan gøre for at forbedre vores tankemønstre og rutiner i den kommende tid. Noget andet er, hvilke mere jordnære og dagligdagsorienterede tiltag, der er værd at huske på. Her mener chefpsykolog hos forsikringsselskabet Euro Accident Kathrine Marie Elmer, at vi skal holde fast i mange af de redskaber, som allerede er i spil mange steder.

Medarbejderne har selv et ansvar for at sørge for, at de kan fungere i den nuværende og fremtidige situation. Men det ændrer ikke ved, at de ledelsesskikkelser, som de seneste ni måneder har været hårdt spændt for i forbindelse med, at de skulle sørge for, at deres medarbejdere kom godt gennem prøvelserne, fortsat bliver nødt til at fokusere på mental sundhed.

Kathrine Marie Elmer er chefpsykolog hos forsikringsselskabet Euro Accident. »Det er blandt andet, hvordan vi tager verden ind, hvordan vi håndterer den,« siger hun om den afgørende faktor for at klare coronakrisen. Fold sammen
Læs mere

Selvom en normalisering ser ud til at nærme sig, må de ikke give op. Lederne har en stor del af ansvaret for at sikre, at vi ikke alle vælter om af træthed, når den sidste bakke er forceret. Tages der ikke hånd om problematikken ude i virksomhederne, kan det ifølge hende ende i en decideret motivationskrise. Det bør man for alt i verden undgå.

Derfor har hun også en række konkrete råd til ledere, der kan hjælpe med at bevare holdånden og motivationen i coronaslutspurten.

Vi skal fortsat hjælpes ad

De to første ting, hun peger på, er, at mange medarbejdere oplever, at fritid og arbejdstid smelter sammen. Specielt fordi perioden med udbredt hjemmearbejde har varet så lang tid. Ledere bør understøtte og aktivt opfordre medarbejdere til rutiner, som gør forskellen klar.

Noget andet er, at struktur for hjemmearbejdendes dag fortsat er vigtig. Morgenmøder, feedback og faste rammer er med til at holde frustrationer og frygt nede. Derudover peger Kathrine Marie Elmer på, at anerkendelse for, at nogle mennesker faktisk føler sig under stort pres, er helt centralt.

»Det er enormt vigtigt, at lederen anerkender og imødekommer medarbejdernes frustrationer. På den måde skaber man en større accept af tingenes tilstand og sender et signal til medarbejderne om, at vi hjælpes ad i den her svære situation,« siger hun og tilføjer:

»Uden den accept kan medarbejderne hurtigt komme til at slå sig selv oven i hovedet, fordi de ikke synes, at de gør det godt nok. Det er noget, man ude i virksomhederne er nødt til at have fokus på for at få motivationen og dermed effektiviteten op igen.«

Et fyrtårn i coronatågen

Der er to yderligere punkter, som Kathrine Marie Elmer fremhæver bør være et fortsat fokusområde. Den ene er, at ledere skal nuancere deres syn på medarbejdernes opgaver. Det gælder ikke mindst, når det handler om at sørge for, at den nytænkning og innovation, som er en integreret del af mange menneskers arbejdsopgave, bliver opretholdt fremover.

»Det kan være svært at tænke nyt og kreativt, når kollegial sparring og motivation halter, og ledelsen bør derfor sikre forhold, hvor medarbejderen får den onlinesparring, der er behov for, og give medarbejderne bedre tid til at løse særligt udviklingsopgaver. Det kan for eksempel være ved at opfordre til grundig forberedelse inden møder,« siger hun.

I den forbindelse giver det god mening at minde hinanden om, hvorfor vi alle arbejder. Når motivationen på en arbejdsplads er under pres, så er det i høj grad et vigtigt redskab at minde hinanden om virksomhedens eller organisations grundlæggende formål – altså hvad det dybereliggende mål er.

»Her kan lederen agere fyrtårn i coronatågen ved at skabe klarhed om virksomhedens purpose og på daglig basis fremhæve den enkelte medarbejders resultater. Ved hele tiden at italesætte, hvad medarbejderne skal gøre og hvorfor, sætter lederen struktur og rammer for medarbejdernes virke. Det skaber inspiration og motivation,« siger Kathrine Marie Elmer.