Ziegler: Jeg er et genert menneske

Han er KLs chefforhandler i overenskomstforhandlingerne med lærerne. Som barn var han god til matematik, dårlig til tysk, lidt bange for gymnastik – og frygtelig genert.

Michael Ziegler, KL's chefforhandler
Læs mere
Fold sammen

Hvad husker du bedst fra din skoletid?

Jeg gik i skole to steder, fordi min far arbejdede i Bruxelles for EF-kommissionen, så jeg gik på Europaskolen indtil 4. klasse i noget, man vel kunne kalde en heldagsskole. Da vi vendte hjem, kom jeg på Taastrup Private Realskole. Jeg kan huske den dag, jeg skulle begynde i den ny skole, fordi jeg både som barn og voksen har været meget genert. Det var skræmmende at skulle ind til en klasse af fremmede, og jeg stod uden for døren sammen med min mor og stortudede. Men det var bare lige i øjeblikket, og det gik jo meget godt.

Hvad husker du som det værste?

Idrætstimerne! Jeg var ikke særlig, kan man sige, mindet på gymnastik, fordi jeg ikke var god til det. Når de andre skulle springe over en buk, gjorde de det bare. Men vi var to i klassen, der altid hang fast på bukken. Jeg havde en gammeldags gymnastiklærer, der også krævede, at vi havde ens sorte bukser på, så det var lidt militaristisk. De timer så jeg ikke frem til.

Hvilket tidspunkt på dagen kunne du bedst lide?

I de ældre klasser kunne jeg godt lide de lange frikvarterer. Jeg var glad for at gå i skole og kunne især godt lide matematik, mens jeg ikke var god til tysk. Jeg kan stadig huske udtryk som »kasserollebøjningen«, men intet tysk satte sig fast.

Hvad er det vigtigste, du har lært af dine forældre?

De har givet mig en boglig interesse. Jeg kommer fra et hjem med bøger, min far er uddannet jurist og har arbejdet som dommer, så han har hundredvis af bøger. Mine forældre har altid læst meget, og det gjorde jeg også. Det er nok det, der har gjort, at jeg har taget en lang uddannelse som civil-elektroingeniør, som gav mig fundamentet til at klare mig.

Hvad er din største succes indtil nu?

Det er kommunevalget i 2009 på valgaftenen. Det var spået, blandt andet af Berlingske, at jeg ville miste magten, men det gik helt anderledes. Vi havde fået 15 pct. ved valget før, og vi fik 39. Det var nærmest en rus, jeg fik der.

Største fejltagelse?

Det er en stor fejltagelse, at jeg ikke har fået børn. Selv om jeg har haft forskellige forhold til søde kvinder, har jeg ikke fundet den, jeg skal have børn med. Nu er jeg 45, og hvis jeg skal være sammen med en, der bare er tilnærmelsesvis jævnaldrende, er det nok for sent. Jeg går glip af at få børn, og det er jeg ked af, for jeg nyder mine venners børn og er gudfar til tre. Jeg har, synes jeg selv, flair for børn og god kontakt til dem.

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?

Mange siger til mig, at jeg er nede på jorden og i øjenhøjde med andre, og det synes jeg også selv, for jeg kan ikke fordrage, hverken hos mig selv eller hos andre, at folk er selvhøjtidelige eller krukkede. Uanset hvor høj en position man har, er man stadig bare et menneske. Jeg tror, det er en del af min personlighed, men jeg tænker altid over det, for det er vigtigt.

Hvilket talent ville du helst have?

Jeg ville gerne kunne spille musik. Da jeg var teenager, gik jeg til guitarundervisning, men blev aldrig rigtig god til det. Jeg har en saxofon, som jeg synes, er et umådelig flot instrument. Jeg bestilte den spontant, fik den leveret med posten og samlede den. Da jeg satte den til læberne, sagde den ikke en lyd. Jeg havde samlet den forkert. Nu er den samlet rigtigt, men selv om jeg har fået enetimer, bliver jeg aldrig god til det.

Hvis du kunne ændre en ting ved dig selv, hvad ville det så være?

Jeg er af natur et utrolig genert og introvert menneske, og det har begrænset mig og haft omkostninger. Det gør det ikke længere, men jeg ville gerne kunne pille det helt ud af mig. Det har været hårdt arbejde at ændre, for det kræver, at man udfordrer sig selv. Men alt kan jo trænes, og politik har hjulpet mig, fordi jeg har gjort alt det, der ikke ligger naturligt til mig – som at holde taler og optræde. Det var nu ikke derfor, jeg gik ind i politik. Jeg blev grebet, fordi jeg arvede interessen fra min storebror, der var politisk aktiv, mens jeg hellere ville sidde på mit værelse og lege med elektronik. Undervejs ændrede jeg mine forestillinger om, hvor langt jeg kunne nå. Da jeg kom i byrådet, tænkte jeg, at det var det, men jeg opdagede undervejs, at de, jeg havde troet, var mægtig dygtige, kunne jeg godt matche.

Hvem er din største helt?

Poul Schlüter, fordi han opnåede, hvad han gjorde. Han væltede en socialdemokratisk regering, og det kan jeg jo godt lide, men også fordi han fik taget de nødvendige beslutninger og skabt de forandringer, der var behov for. Tænk på, hvordan økonomien så ud før ham. 

Hvornår oplevede du dit livs længste minutter?

I 2007 var jeg på ferie på Bornholm med min daværende kæreste, hvor jeg svømmede en tur i Opalsøen. Min kæreste ventede på mig på bredden, men der var genskin fra solen, så det var svært at se, og jeg fik derfor svømmet ind i nogle vandplanter, som jeg blev viklet ind i. Jeg sad fast, gik i panik og råbte på hjælp. En af gæsterne på stranden svømmede ud og reddede mig. Jeg ved ikke, hvor lang tid der gik, men jeg kan huske det øjeblik, da det gik op for mig, at jeg ikke kunne komme fri. I dag tænker jeg på, at hvis jeg havde bevaret roen, taget en dyb indånding, dykket ned og revet planterne over, kunne jeg måske have klaret det alene. Jeg ved det ikke.