Skældud kan skade dine børns selvværd: Lær at lytte til børnene og se dem vokse

Sig mig, er du dum eller hvad? Hvorfor hører du aldrig efter? Det er altid dig, der laver balladen her ved bordet!

De fleste forældre kunne i dag aldrig drømme om at slå deres børn. Men at råbe ad dem er en anden sag. 52 procent af alle forældre råber ad deres børn eller skændes med dem mindst en gang om ugen, viste en undersøgelse fra Psykiatrifonden i november.

»Underteksten i skældud er altid: ’Du er dum’. Børns selvbillede bliver skabt gennem vores ord og øjne, så når et barn gentagne gange bliver skældt ud, så bliver det i barnet til: ’Jeg er dum og svær at holde af’. Børn elsker deres forældre ubetinget, og derfor holder de ikke op med at elske os, når vi skælder ud, de holder op med at elske sig selv,« siger familieterapeut - og relationspraktiker Fie Hørby fra Family-Lab.dk, der med januar-workshoppen ’Skæld mindre ud’ vil lære forældre en anden måde at tale til børnene på.

OPRET ABONNEMENT PÅ B PLUS og læs meget mere om hvad skældud gør ved dit barn og om, hvordan du selv kan undgå at skælde ud.

Det får du:

  • Artikel: Stop råberiet nu
  • Artikel: Hvis ikke skældud, hvad så?
  • Gode råd: 3 ting du kan ændre i dag

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Sig mig, er du dum eller hvad? Hvorfor hører du aldrig efter? Det er altid dig, der laver balladen her ved bordet!

De fleste forældre kunne i dag aldrig drømme om at slå deres børn. Men at råbe ad dem er en anden sag. 52 procent af alle forældre råber ad deres børn eller skændes med dem mindst en gang om ugen, viste en undersøgelse fra Psykiatrifonden i november.

»Underteksten i skældud er altid: ’Du er dum’. Børns selvbillede bliver skabt gennem vores ord og øjne, så når et barn gentagne gange bliver skældt ud, så bliver det i barnet til: ’Jeg er dum og svær at holde af’. Børn elsker deres forældre ubetinget, og derfor holder de ikke op med at elske os, når vi skælder ud, de holder op med at elske sig selv,« siger familieterapeut - og relationspraktiker Fie Hørby fra Family-Lab.dk, der med januar-workshoppen ’Skæld mindre ud’ vil lære forældre en anden måde at tale til børnene på.

»Mange forældre ved godt, at det ikke er godt at skælde ud, bruge trusler, timeout og tage hårdt fat i deres børn, men de mangler redskaber til, hvad de kan gøre i stedet – og når vi ikke har dem, så er der kun tilbage at gribe til det, der sidder på rygraden,« siger hun.

»Værdierne i vores familie er blandt andet ligeværd, integritet og tydelighed. På godt dansk: jo mere jeg er mig selv og har det godt med at være den, jeg er, des mere smitter det af på mine børn, og desto bedre kan de udvikle sig til at være dem, de er. Det er måske den største aha-oplevelse, jeg har haft,« fortæller Mie Madsen Kaae (tv), relationspraktiker og kandidat i kommunikation og psykologi fra RUC, der sammen med Fie Hørby (th) holder workshoppen ’Skæld mindre ud’ 18. og 25. januar og igen 1. februar. Hendes mand Peter og drengene Marvin og Linus på 10 og 8 år hygger sig rigtig godt i selskab med Fie Hørbys mand Thomas Andersson og børnene Liv og Rumle på 8 og 13 år. Fold sammen
Læs mere

Og det, der sidder på rygraden, er typisk vores egen opdragelse, som vi griber til uden at reflektere over, om den stadig holder. Men det bør vi gøre, siger familieterapeuten. For hvordan vi taler til børn, har konsekvenser. Ifølge Psykiatrifondens hjemmeside kan skældud ’fuldt ud sidestilles med fysisk vold’.

»Skældud kan sætte sig i børn som dårligt selvværd, og det kan have konsekvenser langt ind i voksenlivet, hvor man bliver meget selvkritisk. Vores forældres stemmer bliver jo med tiden vores egne indre stemmer,« siger Fie Hørby.

Ligeværdig og respektfuld

Fie Hørby understreger, at det at skælde mindre ud ikke handler om at skjule vores vrede, for vrede er en sund og kraftfuld følelse, som det er vigtigt for vores livskvalitet at udtrykke. Når vrede bliver undertrykt, ender det ofte med en eksplosion, forklarer hun:

»Lærer vi i stedet at udtrykke vores vrede i små portioner og på en måde, der ikke sårer andre, kan vi få afløb for den på en konstruktiv måde. Og vi lærer tilmed også vores børn at håndtere deres vrede, så det ikke bliver en følelse, de undgår eller undertrykker.«

Forskellen på skældud og vrede forklarer Fie Hørby med to eksempler:

’Hvorfor er du ikke i tøjet endnu? Hvor mange gange skal jeg sige det til dig. Så svært kan det sgu da heller ikke være.’

Og: ’Jeg er træt af athøre mig selv bede dig tage tøj på. Jeg vil gerne have, at du gør det nu.’

 

Fie Hørby, familieterapeut og relationspraktiker, family-Lab.dk

»Underteksten i skældud er altid: 'Du er dum'«


 

I første eksempel bliver barnet gjort forkert og kritiseret. I andet eksempel giver den voksne udtryk for sin vrede uden at gøre barnet forkert. Forskellen er, at i det sidste eksempel sætter den voksne sine egne grænser i centrum i stedet for kritikken af barnet. Dét er personligt, ligeværdigt og respektfuldt, og det skader ikke barnets selvværd.

Lyt og vær tålmodig

Men hvordan får vi børnene til at høre efter?

»Nogle gange er vi som voksne så optagede af, at børn kommer til tiden, spiser deres mad, laver deres lektier, børster deres tænder og så videre, at vi glemmer at interessere os for, hvordan de har det – og ikke mindst interessere os for deres nej til os. Når de siger nej, er vi oftest mere optagede af at få dem til at gøre, som vi siger, end vi er interesserede i at høre, hvorfor de ikke vil i skole, i seng osv. Og der svigter vi relationen – og ikke mindst dem,« siger Fie Hørby og fortsætter:

»Hvis børn vokser op med forældre, der kun er optagede af børnenes ja til dem, at de tilpasser sig og er lydige, så tager vi deres individualitet og selvstændighed fra dem, og så kommer de ikke langt på arbejdsmarkedet eller livet for den sags skyld. Hvorimod børn, der vokser op med respekt for deres individualitet, bliver meget sociale og respektfulde over for deres omgivelser.«

Hun ser det som meget enkelt, men ikke nødvendigvis nemt, at viser du dine børn respekt, får du respekt tilbage.

»Det betyder ikke, at de altid skal have deres vilje, det betyder blot, at vi skal sætte vores grænser uden at gøre deres forkerte. Børn gør det bedste, de kan, med de ressourcer de har.«

Når det ikke altid ser sådan ud, hænger det sammen med, at børn tænker anderledes, end vi gør. De er styret af lyst og optaget af nuet. De har brug for hjælp til at indordne sig under de regler og den opførsel, vi voksne ønsker af dem, og som vi synes er vigtig – ofte er det ikke vigtigt for dem, og derfor glemmer de også tit, hvad vi vil have dem til. Når de ikke gør, som vi siger, handler det altså aldrig om, at de ønsker at genere os, siger Fie Hørby:

»Det er vigtigt med tålmodighed og gentagelser, for børn udvikler sig over lang tid.«

Charlotte Diamant, børnepsykolog i Psykiatrifonden, til Psykiatrifonden.dk

»Langtidsvirkningen af skældud kan fuldt ud sidestilles med fysisk vold. Børn, der vokser op i et hjem med mange skænderier, og hvor der er en hård tone, er på lang sigt mere udsat for at blive psykisk skrøbelige end børn, der vokser op i hjem præget af go«


 

--- OOO --- OOO --- OOO ---

HVIS IKKE SKÆLDUD, HVAD SÅ?

Først og fremmest handler det om at øve sig i et personligt sprog, hvilket betyder, at vi taler ud fra os selv – det begynder med ’jeg’ i stedet for ’du’, så vi undgår at definere barnet. På den måde sætter vi vores grænser i centrum i stedet for kritikken, bebrejdelserne, tvivlen og bønnerne,« siger familieterapeut - og relationspraktiker Fie Hørby fra Family-Lab.dk.

En anden vigtig ting er at sætte nysgerrigheden forrest frem for irritationen. Når barnet ikke gør, som du vil, så interesser dig for, hvorfor barnet ikke vil, siger hun og giver følgende eksempel:

Barn: ’Jeg vil ikke have støvler på!’
Voksen: ’Hvordan kan det være?’
Barn: ’Jeg vil bare ikke have støvler på i dag!’
Voksen: ’Okay …klemmer de?’
Barn: ’Nej!’
Voksen: ’Okay, er det fordi, du ikke vil i børnehave i dag?’
Barn:’Ja!’
Voksen: ’Ja, sådan kan man godt have det nogle gange.’

»På mange måder handler det om at møde børn med samme respekt og ligeværdighed, som vi møder et andet voksent menneske. Hvis min mand kom ned en morgen og sagde: ’Jeg orker ikke at tage på arbejde i dag’. Så ville jeg jo ikke sige: ’Nej, men det skal du!’ Sådan svarer vi tit børn, og det lyder lige så forkert og hårdt i deres ører, som det ville gøre i vores partners,« slutter Fie Hørby.

 

--- OOO --- OOO --- OOO ---

GODE RÅD: 3 TING DU KAN ÆNDRE I DAG

 

1.Planlæg dig ud af de stressede situationer

Hvornår skælder du typisk ud?

Ofte skælder vi ud, når vi er pressede og har travlt. Det er os som de voksne, der har ansvar for forholdets kvalitet. Så hvis vi skælder meget ud, må vi sørge for at ændre det ved eksempelvis at stå et kvarter tidligere op, hvis det er om morgenen, vi skælder ud.

2. Tag stilling til dit arvegods

Vi har alle en bagage med os, og vi har sjældent pakket den selv, derfor er det godt at tage stilling til, hvad det er, der kommer ud af munden på os, når vi er sammen med vores børn.

Er det sådan, du vil tale? Og mener du virkelig det, du siger?

3. Tal til dit barn som til en god ven

Vi ved i dag, at børn ikke fødes som en slags halvmennesker, derfor giver det ikke mening at tale til dem og behandle dem som mindreværdige. Børns selvbillede skabes gennem vores ord og øjne, så når vi taler ned til dem, føler de sig mindre værd.

Kilde: Familieterapeut Fie Hørby, Family-lab.dk