Undgå at dit barn havner i en gældsfælde som voksen: Sådan kan du lære dem at spare op

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Undgå luksusfælden: Dit barn har godt af at få et nej, selv om der er penge nok. Det lønner sig på den lange bane, siger eksperter.

Gode gammeldags lommepenge er vejen frem, hvis du vil give dit barn økonomisk sans. Sedler og mønter i hånden giver børn en basal forståelse for indtægter og udgifter, som alt for mange unge ikke har i dag.

Alle forældre vil deres børn det bedste, så når barnet plager om en ny smartphone, vil mange forældre i dag give efter. Men det skal man passe på med, for på den måde kan du give dit barn nogle usunde forbrugsvaner.

LOG IND PÅ B PLUS og læs meget mere om hvordan du kan lære dit barn at spare op. Den forebyggende indsats skal sikre, at færre unge ender i en situation, hvor de ikke kan overskue deres økonomi.

Det får du:

  • Artikel: Lær dit barn at spare op
  • Guide: Børn og lommepenge
  • Voxpop: Hvordan lærer du dit barn økonomisk sans?
  • Fakta: Udviklingen i RKI

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Undgå luksusfælden: Dit barn har godt af at få et nej, selv om der er penge nok. Det lønner sig på den lange bane, siger eksperter.

Gode gammeldags lommepenge er vejen frem, hvis du vil give dit barn økonomisk sans. Sedler og mønter i hånden giver børn en basal forståelse for indtægter og udgifter, som alt for mange unge ikke har i dag.

Alle forældre vil deres børn det bedste, så når barnet plager om en ny smartphone, vil mange forældre i dag give efter. Men det skal man passe på med, for på den måde kan du give dit barn nogle usunde forbrugsvaner.

Det forklarer flere eksperter, som BT har talt med, herunder børnepsykolog Birgit Bruun.

»Hvis et barn får alt, hvad det peger på, så lærer det ikke at sætte pris på ting eller gaver. Jeg kan godt forstå, det er svært for forældre i dag at sige nej, hvis alle andre i klassen har en smartphone, men så kan man aftale med barnet, at det kun får en lille julegave eller fødselsdagsgave. På den måde lærer barnet, at ting koster penge, og forbrug har en konsekvens på længere sigt. Det er der mange unge, der ikke lærer i dag, og derfor havner de i gældsfælder som unge voksne,« siger Birgit Bruun.

Barnets ansvar

Per Schultz Jørgensen, professor i socialpsykologi og forhenværende formand for Børnerådet, mener, at det er en vigtig del af den økonomiske opdragelse, at man lærer barnet, det skal leve op til et ansvar for at få de ting, det ønsker sig.

»Den ene vej kan være, at barnet sparer det hele op selv, eller at de kan få det til jul eller fødselsdag. Man kan også lave en aftale om, at barnet sparer en del af det op selv, og at mor og far giver resten. På den måde oplever barnet, at det lønner sig at spare op, og at man samtidig skal yde noget, for at få det, man gerne vil have,« siger Per Schultz Jørgensen.

I virkeligheden er det jo såre simpelt: Brug ikke flere penge, end du har, men i praksis - for mange unge - ikke så lige til.

Det afsløres for eksempel i tallene over dårlige betalere i RKI (Riebers Kredit Information). I januar 2015 var 4.638 unge mellem 18-20 år registreret i RKI, en lille fremgang fra senere år. Og de unge skylder flere penge end nogensinde før. I januar 2012 skyldte de 18-20 årige i RKI i gennemsnit 9.913 kr., mens tallet sidste år var 14.088 kr.

Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) kender godt til problemet med, at nogle unge ikke kan styre deres økonomi. I 2013 søsatte DSF sammen med Forbrugerrådet Tænk og Økonomer Uden Grænser projektet ’Styr din gæld’, hvor de tilbyder gældsrådgivning og information til unge mellem 18 og 30 år.

»Der er nogle, som har svært ved at få det til at hænge sammen, og som bliver lokket af kviklån og lignende. Vi hjælper dem via vores chatrådgivning med at overskue deres økonomi og giver dem den støtte, de har behov for i situationen. Vi tager også ud på skoler, hvor vi holder oplæg om privatøkonomi for at lære eleverne, hvordan de styrer deres økonomi,« siger Yasmin Davali.

Den forebyggende indsats skal sikre, at færre unge ender i en situation, hvor de ikke kan overskue deres økonomi.

Lær opsparing tidligt

Hos Forbrugerrådet Tænk opfordrer seniorøkonom Morten Bruun Pedersen til, at forældre lærer deres børn at udsætte behov.

Han henviser til den såkaldte skumfidus-test. Her bliver børn på tre-fire år placeret i et lokale med en skumfidus. Hvis de kan lade være med at spise skumfidusen inden for en periode på cirka fem minutter, så får de en ekstra skumfidus som belønning.

»Man ved fra undersøgelser, at de børn, der klarer skumfidus-testen, også klarer sig bedre økonomisk senere i livet. Det kan man som forælder begynde med at øve i en tidlig alder,« siger Morten Bruun Pedersen.

Generelt er de unge blevet bedre til at styre deres økonomi, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Nordea. Men hun ser stadig for mange unge med rod i økonomien.

»Der er desværre et mindretal, der ikke er så gode til at styre deres økonomi, og meget af det ansvar ligger i opdragelsen: At forældrene eksempelvis smører madpakker og ikke køber mad i kantinen. Privatøkonomi er en læreproces ligesom alt andet i livet,« siger hun.

Det gør ’ondt’

Forbrugerøkonomen mener, at lommepenge er en god model til at lære barnet at spare op.

»Hvis barnet selv skal tømme sparegrisen, så lærer det, at det gør ’ondt’ at købe de ting, man gerne vil have. Og når børnene bliver teenagere, er det en god idé at give tøjpenge. Så lærer de, at hvis man vil have de dyre jeans, så er der ikke råd til sko også,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Birgit Bruun og Per Schultz Jørgensen er enige i, at børn skal have lommepenge, men de er uenige om, hvorvidt det skal bindes op på pligter i hjemmet.

»Afhængigt af, hvor mange penge de får, skal de være indstillet på at løse nogle opgaver i hjemmet. Lommepenge kan være den fordel, de kan få, hvis de lever op til deres pligter. Det er den måde, man lærer børn at leve op til et ansvar. Den opdragelse, der ligger i det, betyder meget,« siger Per Schultz Jørgensen.

Birgit Bruun mener derimod, at forældre skal skille lommepenge og pligter ad.

»Børn skal have pligter i hjemmet, fordi de er en del af en familie og har et medansvar for at få den til at fungere. Vi andre får heller ikke penge for at få vores familieliv til at hænge sammen. Derfor synes jeg ikke, at børn skal lære at koble de to ting sammen, men lommepenge er stadig en god idé,« siger hun.

BØRN OG LOMMEPENGE

God økonomisk sans begynder i barndommen, og der kan lommepenge være en god begyndelse

Tumling (4-5 år)

Lær dit barn at udsætte behov. I stil med skumfidus-testen, hvor børn bliver belønnet for ikke at spise en skumfidus med det samme, kan man belønne sit barn, hvis det kan vente med at få et stykke slik eller frugt.

Skolebarn (6-9 år)

Introducer lommepenge, når barnet begynder at forstå værdien af penge. Det behøver ikke være i forbindelse med pligter, men så barnet eksempelvis kan købe sit eget fredagsslik. Giv eventuelt pengene om mandagen og lad dem så vente på, at det bliver fredag.

Tween (10-12 år)

Giv lommepenge med længere intervaller, måske hver 14. dag, så barnet selv styrer sin økonomi over længere tid. Skal barnet eksempelvis på lejrskole, så lav et budget, så barnet ved, hvor meget det kan bruge hver dag. Hvis barnet gerne vil købe noget at tage med på lejrskolen, for eksempel en lommelygte eller et spil, så kan barnet spare op i god tid.

Teenager (13-17 år)

Opdrag teenageren til at have en opsparing, hvis det vil have større forbrugsgoder som en ny computer. En god måde er, at teenageren har et fritidsjob, så han eller hun arbejder for sine penge. En anden god øvelse er at lade teenageren prøve at stå for aftensmaden en gang imellem. På den måde lærer man at afkode prisinformationer og kigge på kilo/liter-pris frem for hyldeprisen.

Kilder: Børnepsykolog Birgit Bruun, Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Nordea, og Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

VOXPOP: HVORDAN LÆRER DU DIT BARN ØKONOMISK SANS?   

Spørger: Ingelise Skrydstrup

Foto: Simon Læssøe Fold sammen
Læs mere

Ole Koerner, 50, restauratør med tvillingerne Theo, 7, og Charlie, 7:

»Det er måske lidt tidligt at lære dem økonomisk sans, når de kun er 7. På den anden side har jeg også en datter på 18, der som typisk skilsmissebarn altid har fået i hoved og røv af både mor og far. Og hun har ikke lært en skid om økonomi. Men i går, hvor Charlie spillede Play Station, blev han ’tilbudt’ et nyt spil til 300 kroner og han fik også et i sidste uge. Der sagde jeg, at han lige skulle tænke på, hvor meget jeg skal arbejde for at tjene 500 kroner. Det gik også op for mig selv.«

Foto: Simon Læssøe Fold sammen
Læs mere

Sascha Liberti, 39, forsker, Københavns Universitet, med Noah, 9, og Mila, 11:

»Vi giver dem ikke lommepenge. Jeg synes, at når man er en familie, har man fælles økonomi. Men det er vigtigt at lære dem respekt for penge, og det gør vi for eksempel ved at sige nej, når de har dyre ønsker. De penge, de får til jul og fødselsdage, kan de selv råde over. Der har jeg så fået to forskellige børn: Den ene er dygtig til at spare op, den anden er god til hurtigt at fyre det hele af.«

Foto: Simon Læssøe Fold sammen
Læs mere

Signe Nielsen, 39, specialkonsulent, Københavns Universitet, med Benjamin, 4 og Valdemar, 9:

»Børn skal lære, at penge ikke bare er noget, der dumper ned fra himlen. Benjamin får ikke lommepenge endnu, men da Valdemar var 6-7 år, havde vi et system med stjerner, når han f.eks. dækkede bord eller ryddede af bordet. 5 stjerner udløste 10 kroner. I dag kan han vælge mellem fredagsslik eller 60 kroner. Hvis de ønsker sig dyre ting, må de spare op eller ønske sig det til fødselsdag. Nogle gange har vi også samlet det legetøj, de ikke længere leger med, og så har de tjent lidt penge på det.«