Per Christiansen: »Jeg ville gerne have været økonomisk uafhængig i den store stil. Sådan Joakim von And-agtigt«

SÅ ER DET SAGT. Visse spørgsmål er evigt aktuelle. Hver uge stiller vi nogle af dem til en kendt dansker. I dag TV 2s vejrvært Per Christiansen.

Per Christiansen har været ansat på TV 2 i snart 25 år. Han var i flere år vært på Nyhederne, og nu præsenterer han med stor lune de daglige vejrudsigter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph

Kan du beskrive dig selv med tre ord? (Og hvorfor lige dem?)

»Gavmild. Filur. Doven. Det er måske ikke normalt at kalde sig selv for doven. Men jeg tror, at det hænger sammen med et langt liv som nyhedsjournalist i radio og fjernsyn med mange deadlines hver dag. Pludselig skal man bruge al sin energi. Og en time senere er det forfra igen. Det trætter. Meget. Så når jeg har fri, kan jeg med stor fornøjelse få dage til at gå med absolut ingenting. Især hvis solen skinner.«

Tror du på Gud?

»Nej. Jeg meldte mig ud af Folkekirken allerede som ung. Præsten i Aarhus, hvor jeg boede, mente i et overtalelsesforsøg, at jeg nok havde problemer med at relatere kristendommen til vores moderne tid, som han udtrykte det. Det havde han fuldstændigt ret i.«

»Det er ikke, fordi der ikke har været sygdom og død omkring mig. Det har der i høj grad. Men måske netop derfor har jeg valgt at se lyst på livet eller det, der er tilbage af det,« siger Per Christiansen, vært på TV 2 Vejret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph.

Er du bange for døden?

»Ikke det fjerneste. Jeg tænker kun på det rod, min død kan give mine efterladte. At jeg ikke er bange for døden, skyldes måske, at jeg ikke føler mig gammel. Jeg er jo heldig på den måde, at man i mit job får makeup på og derfor ser yngre ud. Nej, mere alvorligt, jeg er faktisk lidt barnlig. Sådan en, der elsker at sige underlige lyde og dikke-dikke babyer og lege med biler eller tegne med mine børnebørn. Helst med en sjov hat på hovedet. Det er ikke, fordi der ikke har været sygdom og død omkring mig. Det har der i høj grad. Men måske netop derfor har jeg valgt at se lyst på livet eller det, der er tilbage af det.«

Hvad er det største problem i verden lige nu?

»Det var mest korrekt at sige global opvarmning. Men det får vi jo nok løst. Næ, jeg er mere betænkelig over den globale udvikling på især smartphone-området. Indrømmet. Det er en ufattelig opfindelse. Men den har taget magten fra os. Vi er intet uden en smartphone. Den er for mange nærmest vigtigere end de rigtige og levende mennesker, de omgås. Og kommende generationer fødes vel med en skærm indbygget i håndfladen og lyd direkte i ørene. Ryst ti gange på hovedet, og du er ladet op. Jeg vil ikke gøre mig hellig. Jeg er selv gået i fælden. Men udviklingen er skræmmende.«

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig?

»Min yndlingsforfatter er Mogens Klitgaard. Han skrev i 1930erne de socialrealistiske romaner »Der sidder en mand i en sporvogn« og »Gud mildner luften for de klippede får«. Jeg kan dem efterhånden udenad. Men alligevel hiver jeg stadig de noget lasede udgaver ud af reolen. Først og fremmest er jeg glad for sproget i hans bøger. Tænk at kunne skrive så enkelt og så alligevel fortælle så meget. Det ville jeg gerne selv kunne. Jeg er dybt misundelig. Det er jo sådan i mit job, at man ender med at skrive i et rent Anders And-sprog.«

Per Christiansen

»Jeg oplevede allerede tilbage i folkeskolen, at klassekammerater blev mobbet voldsomt. Ofte tilfældigt og uden grund. Det brød jeg mig ikke om. Og så forsvarede jeg dem.«


Hvad må man ikke udsætte dig for?

»Uretfærdighed og mobning. Jeg er hele livet gået på barrikaden og har hjulpet kammerater, når jeg har oplevet det. Først i skolen og siden på arbejdspladser. Jeg oplevede allerede tilbage i folkeskolen, at klassekammerater blev mobbet voldsomt. Ofte tilfældigt og uden grund. Det brød jeg mig ikke om. Og så forsvarede jeg dem. Det var også dengang, man i gymnastiktimerne skulle vælge hold til for eksempel rundbold og fodbold. Jeg var god til sport og derfor tit »førstevælger«, og så valgte jeg helt bevidst de dårligste til mit hold. Selvfølgelig tabte vi, men vi kæmpede sammen, og det er det vigtigste.

Jeg har også siden på arbejdspladser oplevet, hvordan ledere har brugt – skal jeg nøjes med at kalde det ufine tricks – over for arbejdskolleger. Og så er jeg der igen!«

Hvornår indtraf dit professionelle livs mest afgørende øjeblik?

»En dag i 1994, da jeg var ansat i DR, ringede en mand fra et produktionsselskab og tilbød mig et job som chef for TV 2 Vejret på Sprogø. Det var dengang, jeg selv yndede at lave practical jokes døgnet rundt. Så jeg smed røret på de fire gange, han ringede. Vejrudsigter og så på en øde ø … Hallo, den hopper jeg ikke på. Men til sidst ringede programdirektøren fra TV 2 og sagde, at den var god nok. Det er nu blevet til knap 25 år på TV 2.«

»Jeg er jo heldig på den måde, at man i mit job får makeup på og derfor ser yngre ud,« joker vejrvært på TV 2 Per Christiansen, der her bliver sminket af Sandie Jepsen inden en udsendelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph.

Hvad er du ikke lykkedes med i tilværelsen?

»Jeg ville gerne have været økonomisk uafhængig i den store stil. Sådan Joakim von And-agtigt med at have sparet en krone op for hver krone, jeg har brugt. Men jeg er alt for gavmild. Til gengæld er livet blevet rigt på en anden måde. Jeg elsker at gøre folk glade. Og det kan man jo relativt nemt gøre med gode gaver. Jeg holder for eksempel også altid taler for folk, når lejligheden byder sig. Egentlig underligt, for jeg bryder ikke selv om at få gaver eller blive fejret.«

Hvad er dit yndlingsord?

»Prutskid. Som sagt er jeg barnlig og kan ikke være seriøs ret lang tid ad gangen. Og så kan prutskid, sagt med et smil på læben, afvæbne mangen en tilspidset situation. Det bilder jeg mig i hvert fald selv ind. Andre vil nok kalde det åndsforladt og sprogligt fattigt. Dem om det.«

Hvad har fiasko lært dig?

»Fiasko, spørger du. Det ord kender jeg ikke …«