Mangemillionæren Lars Tvede: Fremtiden er lys, og det nytter ikke at spare på flyveture og røde bøffer

Vi går en lys fremtid i møde, mener finansmand og serieiværksætter Lars Tvede. Klimaudfordringen bliver løst, der vil være mad nok til alle, og uddannelse vil stoppe befolkningstilvæksten. Eneste aber dabei er den tiltagende koncentration af magten, der kan munde ud i kaotiske tilstande.

Lars Tvede er optimistisk i forhold til fremtiden. Han forudser, at levestandarden fremover kun vil blive bedre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Due

Frygt ikke fremtiden. Du og dine børn vil få en bedre levestandard end de forudgående generationer. Det mener finansiel investor og iværksætter Lars Tvede, der bruger en stor del af sin tid og energi på at læse om nye teknologier og ideer for med afsæt i den viden at kunne forudsige, hvordan verden vil udvikle sig. Kogt helt ned mener han aldrig, at vi kommer til at mangle råvarer. Vi finder nogle stærke alternativer til fossilt brændstof. Verdens forureningsproblemer bliver løst ved hjælp af teknologi. Og befolkningstilvæksten stopper. Som Lars Tvede ser det, er der kun én enkelt sten i skoen.

»Min store bekymring er, at man har en totalt antikveret model for, hvordan man styrer staterne. Den samfundsmodel har nogle indbyggede mekanismer, der er destruktive,« siger Lars Tvede, der til september udgiver bogen »Supertrends – 50 ting du bør vide om fremtiden«.

Meldingen kommer, efter at Berlingske den forløbne uge har bragt flere artikler, hvor danskerne udtrykker bekymring om fremtiden. Blandt andet er 75,5 procent bekymrede over, hvordan klimaet udvikler sig, og 57 procent er bekymrede over, om de børn, vi opdrager i dag, er rustet til at klare livet i fremtiden. Det viser en ny Kantar-Gallup-måling, Berlingske har fået foretaget.

Men det er helt andre ting, der bør optage os, mener Lars Tvede. Blandt andet, at magten ligger alt for langt væk fra det enkelte individ. Han påpeger, at den offentlige sektor i Danmark og i mange andre lande er domineret af topstyring, hvor magten og udstikning af regler ligger meget langt væk fra individet, markedet og nærsamfundet.

»I Danmark havde man først sognene, så blev magten flyttet til kommunerne, så blev kommunerne slået sammen. Så blev magten flyttet til amterne, som efterfølgende blev slået sammen til regioner. Derpå blev magten flyttet til staten, hvorefter EU overtog,« opsummerer Lars Tvede.

I forhold til klimaet nytter det, ifølge Lars Tvede, ikke nævneværdigt at droppe de røde bøffer og flyveturene. Der skal ny teknologi til. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Due.

»I Danmark er mængden af love tredoblet på 28 år. Det er et symptom på galoperende overinstitutionalisering, som ikke alene har negative økonomiske konsekvenser, men også dårlige kulturelle konsekvenser.«

Lars Tvede mener, at overinstitutionaliseringen betyder, at magten ligger meget langt fra de mennesker, der har indsigt i behov og konsekvenser. Dermed får folk en følelse af ikke at have indflydelse på deres hverdag, hvilket resulterer i ansvarsløshed, fortvivlelse og desperation. Derudover viser fortiden, at topstyring vil resultere i sammenbrud.

»Vi ser allerede de første advarselstegn på nationalt plan, men i høj grad også på EU-plan. I EU er der lande, som i national ulydighed er holdt op med at følge reglerne,« siger Lars Tvede, der frygter, at et sammenbrud vil munde ud i en kaotisk fase.

Et bud på et alternativ

Men hvad skal der så ske i stedet for? Det har Lars Tvede også et bud på.

»Jeg mener, at man bør decentralisere og satse på det, der bliver kaldt government as a platform. Staten skal garantere borgernes adgang til en række helt basale ydelser som for eksempel sikkerhed i form af militær og politi og derudover også uddannelse, sygesikring og så videre. Men staten skal i videst muligt omfang ikke selv levere ydelserne. Det skal selvejende og private institutioner i individuel konkurrence.«

Ideen er, at borgerne betaler skat og af staten får tildelt nogle »farvede« penge, som de selv vælger, hvordan de vil bruge. Det vil sige, at hver borger får en vis portion farvede penge, der er øremærket uddannelse, en anden portion til kulturinstitutioner osv.

»På den måde kan folk, der ikke tager meget uddannelse, og som dermed har et overskud af deres uddannelsespenge, sælge uddannelsespengene til nogen, der har brug for flere af dem. Dermed kommer håndværkeren ikke til at betale for, at evighedsstudenten bliver uddannet,« konkluderer Lars Tvede.

Verden er ikke ved at gå under

Men én ting er de, i Lars Tvedes øjnes, dystre fremtidsudsigter i forhold til, hvordan den offentlige sektor er opbygget. En helt anden ting er klimaet og de temperaturstigninger, som verden oplever. Her maner Lars Tvede til besindelse.

»Jeg er ikke i tvivl om, at drivhusgasser varmer atmosfæren op. Det er simpel fysik. Men det er nogle meget store naturkræfter, der er på spil,« siger Lars Tvede, der ikke mener, at de temperaturstigninger, vi ser nu, alene skyldes menneskets udledning af drivhusgasser.

»Vi befinder os lige nu i en interglacial periode (tiden mellem to istider, red.), der har varet 11.700 år. I løbet af den tid har vi haft syv perioder med global opvarmning – hver afløst af efterfølgende nedkøling - og den nuværende opvarmning er så den ottende. Hvis vi kigger på det grafisk, så ligger den nuværende inden for det normale og er ikke specielt alarmerende.«

På globalt plan vil befolkningstilvæksten, ifølge Lars Tvede, holde op med at stige. De skyldes blandt andet, at verdens kvinder bliver mere og mere uddannede. Og uddannede kvinder føder færre børn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Due.

Panikken bør vi altså, ifølge Lars Tvede, reservere til andre anledninger. Forude venter nemlig også en hjælpende hånd fra teknologien.

»Foreløbig ser jeg ikke mængden af drivhusgasser som et problem. Men hvis vi valgte at brænde alt det fossile brændstof af, som vi har til rådighed, så kan det godt være, at det på et tidspunkt ville blive kritisk. Men jeg mener, at vi løser det her ved teknologisk udvikling – altså ved at satse på at udvikle nogle teknologier, der gør en forskel. Det gør derimod ikke nogen nævneværdig forskel, om folk fravælger at flyve eller spise røde bøffer,« siger Lars Tvede.

Billigste alternativ vinder

Han nævner forskellige teknologier, der allerede er under udvikling. For eksempel thorium-energi, der – hvis koden knækkes fuldstændig – vil kunne forsyne verden med stort set ikkeforurenende og CO2-fri energi i 100.000 år. Et andet bud er kernefusion, der vil kunne dække verdens energibehov i otte milliarder år. Dertil kommer selvfølgelig vedvarende energikilder som sol- og vindenergi.

»Typisk har det taget 60 til 70 år at lave en omstilling fra en dominerende energiform til en anden. Vi er begyndt på omstillingsprocessen fra fossilt brændstof, og jeg vil gætte på, at det tager 50 til 100 år at fase det ud. Der er forskellige estimater for, hvornår vores forbrug af fossilt brændstof topper. Jeg vil tro, at det bliver inden for de næste 10 til 40 år. Og når noget nyt tager over, så er det simpelthen, fordi det er billigere.«

Helt overordnet tror Lars Tvede dog, at der vil komme noget helt nyt ind, som vi lige nu ikke har fantasi til at forestille os.

»Det sjove er, at jeg er et menneske med et menneskes psykologi. Jeg kan ikke lade være med at tænke ud fra det, jeg allerede kender. Omvendt ved jeg, at der bliver udviklet så mange nye teknologier, at vi pludselig bliver forbavsede over noget, der kommer ind fra højre,« siger Lars Tvede og tilføjer:

»Jeg har meget stor tillid til, at vi løser det. Men vi skal som samfund satse på teknologi, og vi skal stimulere innovation, opstartervirksomheder og forskning. Det er det langt vigtigste. Hvorimod det at spare lidt på det personlige plan ikke kommer til at løse noget.«

Landbrug på en ny måde

Andre samfundsændrende teknologier venter også forude. Lars Tvede spår, at fremtidens landbrug vil adskille sig væsentligt fra det, vi kender i dag.

»Der bliver lige nu arbejdet på at lave kød i ståltanke. In vitro-kød, som det hedder, er kødceller, som aldrig har siddet på dyr, men som man kan få til at gro i ståltanke. Om 50 år tror jeg, at folk sidder og spiser deres in vitro-bøf og siger, at det er virkelig ulækkert at tænke på, at man tidligere slagtede milliarder af dyr for at spise deres kød. Holdninger ændringer sig,« siger Lars Tvede, som også har noteret sig forsøg med såkaldt vertical farming.

Ved vertical farming bruger man LED-lys til ekstremt intensivt at dyrke grøntsager i mange etager.

»Det er bare nogle eksempler på yderst kompakte teknologier, der åbner muligheden for, at vi kan reducere vores landbrugsarealer meget.«

Lars Tvede

»Desto mere velstående og uddannede folk bliver, jo færre børn får de.«


Globalt har der, ifølge Lars Tvede, været nogenlunde uændrede landbrugsarealer siden 1980erne. Men flere prognoser indikerer, at mængden af landbrugsland globalt vil falde ganske meget over de næste årtier.

»Det er de nye teknologier, der gør, at mængden af landbrugsland vil falde temmelig meget. Det vil give mulighed for rewildering – det vil sige, at mere og mere land bliver tilgængeligt for vilde naturområder med vilde dyr og planter. Men det er en konsekvens af højteknologi, ikke af lavteknologi eller retroteknologi.«

Masser af plads

I det hele taget vil der ikke mangle plads ude på landet. Lars Tvede mener, at landområderne globalt i tiltagende grad vil blive affolkede, fordi folk kommer ind til byerne.

»Det vil blive billigere og billigere at bo på landet, mens de mest attraktive områder i byerne konstant vil blive dyrere,« siger han og tilføjer:

»Meget simpelt sagt sker råvareudvinding overvejende på landet og innovation overvejende i byerne. Så når flere flytter tll byerne, skabes mere innovation, som reducerer behovet for kommercialisering af landarealerne. Det er en selvforstærkende proces.«

Lars Tvede mener kun, at den måde, staterne er bygget op på, giver anledning til bekymring. Han så gerne en langt mere decentraliseret model. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Due.

En anden faktor, der spiller ind i forhold til fremtidens verden, er befolkningstilvæksten. Den fortsætter nemlig ikke med at stige.

»Der er en meget stærk sammenhæng mellem velstand, uddannelse og fertilitet. Desto mere velstående og uddannede folk bliver, jo færre børn får de. Og vi ved, at folk bliver mere og mere velstående og uddannede. Det betyder, at man får negativ befolkningstilvækst af den oprindelige befolkning,« siger Lars Tvede og bakker sin påstand op med tal:

»Velstående kinesere får typisk 1,1 barn pr. ægteskab, hvilket betyder, at den kinesiske befolkning halveres på en generation. Japans befolkning falder med en kvart million om året. Ruslands falder også meget hurtigt. Det eneste, der står tilbage, er sådan set Afrika.«

Lars Tvede mener, at det store usikkerhedsmoment i forhold til den faldende befolkningstilvækst er Afrika.

»Hvornår vi står over for et vendepunkt for befolkningstallet i Afrika, må stilles over for de økonomiske prognoser for Afrika,« siger Lars Tvede, der har kunnet konstatere, at flere lande i Afrika har høj økonomisk vækst, hvilket giver grobund for forsigtig optimisme på kontinentets vegne.

»Den eneste grund til, at vi lige nu fortsat ser et stigende befolkningsantal, er, at folk bliver ældre. Og det er da en superpositiv ting at tænke på: At vi bliver ældre.«

»Den eneste grund til, at vi lige nu fortsat ser et stigende befolkningsantal, er, at folk bliver ældre. Og det er da en superpositiv ting at tænke på: At vi bliver ældre.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Due.