Nyt museum faker den tale, som Nixon skulle have holdt, hvis Neil Armstrong var død på Månen

Det nye ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation håber at kunne åbne 1. oktober på Østerbro i København. Historien vil blive ført helt op til 2022 og fortælle om Fake News, digital dannelse og overvågning, mens forfattere som Bjarne Reuter og Jesper Wung-Sung fortæller enestående udviklingshistorier.

Jane Sandberg, direktør for Enigma – Museum for Post, Tele og Kommunikation, foran det nye museum i det gamle posthus på Østerbro i København. I et stort lokale bag de fire græske søjler åbner Meyers en restaurant. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man må beundre Jane Sandberg for hendes standhaftige optimisme, når hun her på en af årets varmeste dage viser rundt på sit nye museum, ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation, i det gamle posthus på Østerbro.

Der er håndværkere overalt, og kun enkelte museumsgenstande er med nød og næppe ankommet: Gamle gule postcykler og en lygtepæl af vejrbidt træ med hvide porcelænspropper som en reminiscens fra dengang, telegrammer og telefonsamtaler blev sendt gennem luftkabler.

Men, men, men ...

Hovedindgangen er endnu kun rå beton og stålkonstruktioner. De nye museumslokaler i det ombyggede baghus bag den statelige bygning ud mod Trianglen har endnu ikke fået ny facadebeklædning, og på etagerne ligger der stakke med byggematerialer.

Alligevel er museumsdirektøren ukueligt optimistisk.

»Det er dejligt at se, at der er kommet vinduer i,« siger hun, da vi går gennem den gennemrenoverede bagbygning.

I det gamle rosarøde posthus med de fire græske søjler er den nye store restaurant med plads til 180 siddende gæster, som skal drives af Claus Meyer, ved at tage form, og det samme er den store museumssal på første sal.

Set ovenfra minder museet dog mest om en byggeplads med støv, rod, hamren og banken og håndværkere overalt, men Jane Sandberg siger igen og igen med fast stemme:

»Vi går stadig ud fra, at vi åbner 1. oktober.«

Østerbro Posthus ved Trianglen i København er snart færdigrenoveret og ombygget til det nye moderne museum for post, tele og kommunikation, ENIGMA. Illustrationen viser, hvordan bygningen vil tage sig ud, når ombygningen er færdig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pr.

Museumsdirektør uden museum

I tæt på syv år har Jane Sandberg været museumsdirektør uden et egentligt museum.

Det gamle Post & Tele Museum i det historiske Posthus i Købmagergade i København lukkede med udgangen af 2015, hvorefter hun og museets øvrige ansatte flyttede til de nye lokaler i det gamle Østerbro posthus på Øster Alle.

Men først nu kan museumsdirektøren og hendes ansatte forhåbentlig åbne dørene og lukke besøgende ind i det nye museum.

Det nye museum er administrativt set en unik konstruktion. Det er ejet og bliver bygget af ejendoms- og servicevirksomheden Jeudan, der gerne vil engagere sig i byudviklingsprojekter i København, som virksomheden tidligere har gjort det med Torvehallerne, Ofelia Plads og Sankt Annæ Plads.

Museet lejer sig ind hos Jeudan og kan ikke opsiges, så længe fonden bag museet, som er dannet af PostNord og TDC Group, eksisterer.

Jane Sandberg sidder på sit kontor oppe under taget på det gamle posthus. Det hele virker lidt interimistisk. Hun river en bagerpose op og byder på croissanter og kaffe. Nogle af bøgerne i reolen står på hovedet, et mødebord er skubbet op i et hjørne, og byggestøvet har heller ikke helt skånet hendes kontor.

Det var planen, at museet skulle have åbnet i slutningen af 2021, men først kom coronapandemien på tværs, og siden har byggeprocessen været udfordret.

Det gamle og det nye museum

ENIGMA bliver helt anderledes end det gamle museum.

Det gamle museums historie begyndte for over 100 år siden, da postetaten ville fortælle sin egen historie. I 1996 blev den fondskonstruktion, museet har i dag, etableret af PostDanmark og TDC. De ville understøtte et museum, som fortæller historien om post- og telegrafvæsenet og om, hvordan vi har kommunikeret i Danmark siden 1624, da Christian 4. juleaftensdag etablerede ni postruter i Danmark, som blev den første kommunikative infrastruktur i landet.

»Den historie med alle de genstande, man havde samlet, havde man lyst til at fortælle, og det gjorde man på generøs vis med gratis adgang,« siger Jane Sandberg.

Fonden har siden 1996 brugt en halv milliard kroner på museet, men i dag er driftstilskuddet kraftigt beskåret, og museet skal selv skaffe indtægter. Det betyder blandt andet, at man på det nye museum skal betale entré, voksne 130 kroner, 11- til 17-årige 80 kroner og tre- til tiårige 55 kroner. Museet modtager ikke tilskud fra hverken staten eller Københavns Kommune.

Hvad skal det nye museum indeholde?

»De besøgende på ENIGMA vil komme til at se et museum, som tager udgangspunkt i vor tid. Mens Post & Tele Museet var et historisk betinget museum, hvor man tog udgangspunkt i det lange historiske træk, tager vi nu udgangspunkt i den hverdag, du og jeg kender, men vi fortæller også den kronologiske historie,« siger Jane Sandberg.

I snart syv år har Jane Sandberg været museumsdirektør uden et egentligt museum. 1. oktober kan hun og hendes medarbejdere forhåbentlig slå dørene op til det nye ENIGMA – Museum for Post, Tele og Kommunikation på Østerbro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Nazisternes krypteringsmaskine

Museets indhold kan koges ned til tre hovedområder. Det ene er fake news, som kommer til at fylde meget. Det andet er overvågningssamfundet, som blandt andet vil beskrive, hvordan andre lande holder øje med Danmark. Det sidste hovedområde handler om digital dannelse, og her vil især børn og unge være i fokus.

»Vi føler et stort ansvar for at tage fat på digital dannelse. En ny undersøgelse viser, at 65 procent af os ikke deltager i debatten på sociale medier på grund af frygt for hadefulde beskeder. Det er et kæmpemæssigt demokratisk problem, og det vil vi tage fat på,« siger Jane Sandberg.

Hun lover, at der bliver masser af spektakulære museumsgenstande på det nye museum. Blandt andet et eksemplar af den berømte krypteringsmaskine Enigma, som det nazistiske Tyskland havde succes med under Anden Verdenskrig, samt helt aktuelt anno 2022 et eksemplar af den teknologi, som i øjeblikket gør det muligt for Ukraine at kommunikere med verden, Elon Musks satellitdrevne Starlink.

»Vi laver også en udstilling om Gurrebunkeren i Helsingør, som den danske regering skulle være krøbet ned i og have kommunikeret fra, hvis der var opstået atomkrig under Den Kolde Krig. Det vilde er, at det er kunstneren Poul Gernes, som har udsmykket den. At komme ned i bunkeren, som nu er lukket, er som at komme ind på Herlev Hospital. Det er så spacey. Vi har noget af inventaret og bygger en udstilling op omkring det,« siger Jane Sandberg.

Af andre store genstande, som vil blive udstillet, nævner hun en isbåd, som bragte post til små øer, en stor model af en gammel togvogn, hvor der blev sorteret post, mens toget kørte, og en gammel postdiligence.

Der vil også blive et afsnit om værksteder og historiske personer, der har opfundet ny kommunikationsteknologi. Det er for eksempel historien om en gruppe teenagere, som udviklede et apparat, så de kunne hacke den kommercielle Radio Mercur og dermed høre popmusik. Et fælles træk for disse historier, der bliver fortalte af otte skønlitterære forfattere, blandt andre Jesper Wung-Sung og Bjarne Reuter, er, at ny teknologi ofte udvikles under kriser. Som vi under coronapandemien har set det med smitteapp'en.

Astronauterne Neil Armstrong og Buzz landede i 1969 som de første mennesker på Månen - og kom tilbage til Jorden i god behold. På det nye museum vil man kunne høre den daværende amerikanske præsident, Richard Nixon, sige det, han aldrig sagde, men som han ville have sagt, hvis de var blevet tvunget til at dø deroppe. Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA.

Den tale, Nixon ikke holdt

Også i udstillingen om Fake News, som nævnt et af museets hovedtemaer, indgår kunstnere i formidlingen. Her vil man vise, hvad deep fake er for noget.

»Det er en skræmmende teknik, hvor man ud fra en given video kan få folk til at sige noget, de aldrig har sagt, så det ser helt naturligt ud. Hvordan forklarer man gæsterne det? Vi gør det gennem kunst. Vi har allieret os med nogle unge fra Massachusetts Institute of Technology (MIT), som har deep faked den tidligere amerikanske præsident Richard Nixon,« siger Jane Sandberg.

Inden den amerikanske astronaut Neil Armstrong i 1969 blev det første menneske på Månen, skrev man i Det Hvide Hus to taler. A-talen var den, Nixon holdt – om, at man var landet på Månen. B-talen, som heldigvis aldrig blev holdt, handlede om, at de ikke ville slippe derfra i live.

»Den tale har de unge kunstnere på MIT deep faked, så man kan se Nixon holde B-talen, og det taler lige ind i vores tid med konspirationsteorier og Fake News. Det er en retorisk vidunderlig tale, der starter med ordene: »Fate has ordained that the men who went to the moon to explore in peace will stay on the moon to rest in peace.« Vi bygger en stue fra 1969 op med en sofa og et palisander-tv, hvor B-talen kører. Sådan prøver vi at formidle, at man skal være opmærksom på, hvad der er sandt, og hvad der er falsk,« siger Jane Sandberg.

Unge ved ikke, hvad et brev er

Museet vil også få en spilhistorisk udstilling, der bliver udformet som en arkadehal, hvor man kan spille på alle mulige maskiner.

»Computerspil er blevet et digitalt mødested for rigtig mange mennesker. Det at spille sammen på tværs af geografiske grænser, generationer og kulturer, er et markant karakteristika for, hvordan mange af os mødes og kommunikerer i dag. Men det hele begyndte i arkadehallerne, og derfor genetablerer vi selvfølgelig sådan én, og vi håber, at vi på den måde kan få mennesker til at tale sammen, dele deres personlige fortællinger og bygge bro over generationer,« siger Jane Sandberg.

Endelig får museet et  børneområde, hvor børn blandt andet kan lege postbude og prøve noget så eksotisk som at bringe breve ud.

»Mange børn ved ikke, hvad et brev er. Vi har her på museet arrangeret brevskrivningsaftener, hvor nogle har fortalt om, hvordan man skriver et godt brev. Der sad nogle 15-16-årige piger herinde, og da de skulle skrive på kuverten, skrev de navn, gade og bynavn med postnummer i én linje. De vidste ikke, at man delte det,« siger Jane Sandberg.

Museet får ikke som andre museer skiftende særudstillinger. Derimod vil der blive skiftet ud i de permanente udstillinger, når der sker noget, som er relevant.

»Havde vi været i drift 24. februar, da Rusland angreb Ukraine, skulle man gerne her hos os kunne have set noget om, hvordan man kommunikerer i Ukraine under krigen,« siger Jane Sandberg.