Nathalie Ostrynski: Elsker du dig selv så meget, at du er autoseksuel?

Journalistisk chef på Berlingskes kultur- og livsstilsredaktion Nathalie Ostrynski. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det måtte ske. Vi har taget så mange selfier og ladet de selvmasserende sociale medier blomstre hysterisk i en sådan grad, at det ikke længere er nok for det selvoptagede menneske blot at nyde et beundrende blik fra andre. Et nyt kulturelt fænomen er knopskudt ud af individualiseringens højalder.

Har du hørt om de autoseksuelle? Det er mennesker, der elsker deres egen krop i en sådan erotisk grad, at de foretrækker sex med sig selv. De vil hellere nyde en aften under dynen med egen tilfredsstillelse end at gå ud i verden og finde en seksuel partner.

Ingen anden kan matche dem, og de afskærer sig bevidst fra seksuel interaktion med andre, fordi hjemme nu engang er bedst. Det er skridtet videre end almindelig masturbation. De fantaserer simpelthen om sig selv, når de ... ja, du ved nok.

Hvis du er autoseksuel, ser du tilfreds på dine former i spejlet og bliver tændt af dem. Sommerfuglene i maven bliver for alvor kun intense, når du tænker på dig selv, skriver The Guardian. Hvilket man godt kan have de mest ekstroverte typer i selvfølende poseringer på Instagram mistænkt for.

De mest ekstreme autoseksuelle gennemgår et vielsesritual, hvor de siger ja til sig selv. Det er stadig en sjældenhed, men den amerikanske skribent og feminist Ghia Vitale har vakt opsigt med sin kærlighedshistorie. I 2017 blev hun forlovet med sig selv og har planer om et bryllup.

Romantisk date med sig selv

I et essay for mediet Medium har hun tidligere fortalt, hvordan hendes liv blev mere komplet, da hun erkendte, at hun har været autoseksuel siden barnsben. Hun er forelsket i sig selv og opfører sig over for sin egen person, som om det var hendes elsker. Inklusive frækt lingeri og gåture på søndage. Opfordringen fra hende lyder, at man ikke skal være bange for at udforske forelskelsen i sig selv.

Jeg skal gerne indrømme, at jeg er ved at miste overblikket over de talløse variationer over seksuel observans. Denne her tager jeg mig til hovedet over. I min bog er det en sørgelig endestation for menneskeheden, at man bliver sig selv så nærmest, at man ikke behøver eller evner at give berøring til andre. Også i sengen. En række spørgsmål hober sig naturligvis op, når man læser om det autoseksuelle hverdagsliv.

Hvordan går man på date med sig selv og holder samtalen kørende? Hvordan overrasker man sig selv med romantisk weekend? Hvad gør man, hvis man bliver uvenner med sin egen-elsker til en fest? Og hvordan bliver stemningen mon derhjemme, hvis man slår op med sig selv?

Selv hvis Ghia Vitales historie er en raffineret, råbende gimmick, giver den alligevel en uhyggelig resonans. Tænk bare på Millenial-generationens evige selvoptagelser og tidens måske største idé om, at du er vigtigst i verden. I mange år har vi hørt selvudviklingskoret synge om, at man først og fremmest skal elske sig selv. Måske vi skal huske os selv på, at vi også skal elske hinanden.

I en verden, hvor alenetid er blevet en menneskeret på linje med en daglig økologisk caffe latte, kunne nogen jo godt få den indlysende dårlige idé at forlænge det til en sådan ekstrem, at det seksuelle liv også har udsigt til at blive reduceret til en solooplevelse.