Louise »Twerk Queen« Kjølsen: »Jeg skubber det væk og lader som om, det ikke er sket. Det er ikke særlig sundt«

Så er det sagt: Visse spørgsmål er evigt aktuelle. Hver uge stiller vi nogle af dem til en kendt dansker. I dag danser og debattør Louise »Twerk Queen« Kjølsen.

Foto: Louise Kjølsen

Hvis du kunne gå tilbage i tiden og give dig selv et råd som teenager – hvad skulle det så være?

»At det er okay at være anderledes. Og det er jo totalt en kliché. Men dengang, da jeg var teenager, var det ikke moderne at have brede hofter og en stor numse. Der skulle man være helt lang og tynd og have kæmpestore bryster og være helt solbrun. Og så stod jeg der og var rødhåret og helt bleg og havde små bryster. Jeg har brugt energi på at dæmpe mig eller ændre mig og generelt holde igen.«

Hvad er den vigtigste erfaring, du har gjort dig i livet?

»Man kan, hvad man vil. Og man behøver ikke altid vide fra start, hvordan man kommer til at kunne det. Da jeg læste til psykolog, vidste jeg godt, at jeg ville være Twerk Queen, men jeg vidste ikke, hvordan man er Twerk Queen. Det ved jeg stadig ikke. Når folk spørger, hvad mit arbejde går ud på, så ved jeg det ikke rigtig. Jeg ved heller ikke, hvordan jeg betaler min husleje næste måned – det ved jeg nærmest aldrig. Men jeg gør det altid.«

Hvornår gik det op for dig, at du havde talent?

»Jeg flyttede til Amsterdam i 2012 som udvekslingsstuderende og mødte en danser dernede, som jeg havde lidt kørende med. Han spurgte selvfølgelig, hvad jeg lavede, og så svarede jeg, at jeg var sådan en, der underviste lidt i noget dans på et fitnesscenter. 'Så du er danser? Hvorfor så ikke bare sige, at du er danser?' spurgte han. 'Ah, det ved jeg ikke helt, om man kan sige'. Men han insisterede, 'Hvis du er danser, så sig, at du er danser', og så prøvede jeg helt forsigtigt at sige 'Ok, jamen, så er jeg danser'. Og så kom jeg hjem med den oprejsning i bagagen.«

Foto: Sif Meincke.

»Senere skulle jeg lave en reklamefilm for Cheff Rekords og Kims Chips, hvor der skulle være noget numse. Og der sidder jeg uden for shootet med Raske Penge – verdens sødeste rapper – og siger 'Ej, Raske, jeg tror, jeg har overvejet at arbejde hen imod på et eller andet tidspunkt at kalde mig Twerk Queen'. Han siger så, 'Hvorfor gør du ikke bare det nu? Hvem skulle det ellers være?'. Og jeg siger, 'Ah, det tør jeg heller ikke helt, og hvad nu hvis ...'. Men så gik jeg alligevel hjem og oprettede en Facebook-side, der hed »Twerk Queen Louise«, og sad i total panikangst i to uger og tænkte 'Nu kommer alle og siger »Hvem fuck tror du, du er, og hvad fanden bilder du dig ind!«'. Men det kom ikke. Til gengæld var der alle mulige i danseverdenen, som jeg så op til, der sagde, 'Ej, hvor sejt' og 'Kan man tage dine timer?'. Så jeg tror, det var der, jeg opdagede, at jeg kunne mere, end jeg selv gik og troede.«

Hvad er den største tilgivelse, du har fået?

»Det har måske ikke været så direkte, men da jeg var 17, tog jeg til Marokko og forelskede mig i en fyr, jeg mødte nede på stranden, som hed Mustapha. Da jeg kom hjem, fortalte jeg mine forældre, at jeg var forelsket i Mustapha, og at han skulle til Danmark og bo i vores lejlighed i tre måneder Og det fik jeg lov til. Det viste sig ret hurtigt, at han havde det, man kalder en »dyssocial personlighedsforstyrrelse«. Altså var psykopat. Han var både psykisk voldelig og seksuelt voldelig over for mig. Og psykisk voldelig over for mine forældre. Vi har aldrig rigtig haft en samtale, hvor de har sagt, 'Det er okay, at du kastede dig ud i det', eller hvor jeg har sagt, 'Tak, fordi I støttede mig, men fuck, hvor gik det galt'. Men der er aldrig nogen fra min familie, der har sagt, at det var min skyld. Jeg tror, at det er en form for tilgivelse, at jeg ikke blev bebrejdet noget, der jo var rimelig risky business at kaste mig ud i. En usagt tilgivelse.«

Hvad har du lært af at blive ældre?

»Ikke at have FOMO (»Fear Of Missing Out« – frygt for at gå glip af noget, red.), og det har været en sygt vigtig lektie her under corona. Det her med, at bare fordi andre er ude at have det sjovt, så betyder det ikke, at du skal rejse dig op fra sofaen, hvis du har lyst til at ligge på sofaen. Jeg fylder 33 år, og det, tror jeg, har givet noget ro i, at det nok skal gå. Der kommer en fest igen. Solen kommer tilbage igen.«

Hvad var dit livs vigtigste telefonsamtale?

»Den er svær, fordi vi snakker jo ikke rigtig i telefon længere. Alt sker over tekst. Men jeg kan kun komme på én ting, som måske siger, at mit liv ikke er specielt rockstar-agtigt, men det var, da jeg ringede til et dyreinternat i Brande og spurgte, om jeg måtte komme forbi bare for at »kigge« på nogle katte. Det var der, jeg fandt min kat, Baby, som jeg har adopteret, Hvis ikke det var for ham, så var jeg blevet skør i hovedet 1.000 gange under den her lockdown.«

Hvilken bog har haft afgørende betydning for dig – og hvordan?

»Harry Potter. Jeg elsker Harry Potter-bøgerne, og jeg læser dem stort set hvert år.«

Alt, hvad hun ville var at danse

Hvilken oplevelse har formet dig som menneske?

»Jeg var i Amsterdam for første gang i 2008. Og første aften var en sommeraften, hvor alle var ude og sidde ved kanalerne. Jeg sad og drak gin og tonic ved Prinsengracht, som er min yndlingskanal, og der fik jeg en fornemmelse af, at »her skal jeg bo«. Jeg vidste ikke hvordan, men det skulle jeg. Her hører jeg hjemme. Den der oplevelse af at komme et nyt sted hen, hvor ingen kender dig, så du kan få lov til at være den, du gerne vil være.«

»Men så gik jeg alligevel hjem og oprettede en facebook-side, der hed »Twerk Queen Louise«, og så sad jeg i total panikangst i to uger, og tænkte »Nu kommer alle og siger »Hvem fuck tror du, du er, og hvad fanden bilder du dig ind««. Men det kom ikke. « Fold sammen
Læs mere
Foto: Marie Hald.

»Jeg havde ikke noget netværk, jeg kendte ikke nogen mennesker. Jeg syntes, de andre udvekslingsstuderende var super nederen at være sammen med, så jeg gik rigtig meget i byen. Og så kom jeg som en af de første og gik ned på dansegulvet og stillede mig dér – og så dansede jeg. Helt alene. Det var super angstprovokerende, men jeg havde den her plan om, at nu ser alle, hvem jeg er, og hvad jeg kan. Senere på aftenen kunne jeg spotte, hvor der var nogle dansere på dansegulvet. Og så dansede jeg derhen og fik nogle venner. At jeg stod der på dansegulvet, alene og modig, er grunden til, at jeg stod på Orange Scene (på Roskilde Festival, red.) i 2014 med Major Lazer, og det er grunden til, at jeg har en karriere i dag som debattør.«

Hvad er dit mest værdifulde minde?

»Jeg samler lidt på sådan nogle ægte kærlighedsøjeblikke. Jeg har et, fra da jeg var teenager, hvor jeg så én on/off. Jeg sov hjemme hos ham, og da han troede, jeg sov, kyssede han mig på panden. For mig er det virkelig en kærlighedsting at kysse nogen på panden. Det er ikke, fordi man vil have noget igen.«

Hvis du kunne bytte liv med en nutidig eller historisk person, hvem skulle det så være?

»Helt strategisk – så ville jeg være ham paven, dengang man samlede Bibelen (ved et kirkemøde ledet af pave Damasus I i år 382, red.). Så ville jeg sige 'Den del, hvor Eva bliver skabt for Adams skyld, den skal ud. Lad os lige tilføje noget med, at LGBT er fucking nice, og at menstruation ikke er skamfuldt, men bare kræver brownies. Og ud med alt, hvor der står synd og skam og skyld. Det er kun nedtur'. Og så ville jeg ændre verden til det bedre.«

»Der er aldrig nogen fra min familie, der har sagt, at det var min skyld. Jeg tror, at det er en form for tilgivelse, at jeg ikke blev bebrejdet noget, der jo var rimelig risky business at kaste mig ud i.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Marie Hald .

Hvad er det mest luksuriøse, du nogensinde har købt til dig selv?

»En Mulberry-taske til 10.000, som var på tilbud og sat ned til 5.000. Men jeg synes stadig, det er fucking mange penge at bruge.«

Hvad må man ikke udsætte dig for?

»At jeg skal lægge bånd på mig selv. For det første kan jeg ikke finde ud af det. Og for det andet så er jeg helt allergisk over for, hvis nogen siger til mig, 'Du må ikke diskutere politik'. Så er det eneste, jeg har lyst til, at diskutere politik.«

Hvordan håndterer du bedst skuffelse?

»Fortrængning. Jeg skubber det væk og lader som om, det ikke er sket. Det er ikke særlig sundt, vil jeg gerne sige som psykolog. Det er ikke sådan, man skal gøre.«

Hvad misforstår folk oftest ved dig?

»Mit udseende. Folk har en idé om, at man kan se ud på en måde, der fortæller, om man er klog, eller om man boller med mange, eller om man er værd at lytte til. Det, synes jeg, er lidt fjollet, men det er en typisk misforståelse.«

Er der nogen, du har lyst til at sige undskyld til? Og hvorfor?

»Hvis ikke en undskyldning, så i hvert fald et tak til min familie. De har altid rummet mig og alle mine underlige ideer. Også når jeg stiller mig op og råber 'Hey, jeg er en luder!'. Så undskyld for det, for det er da træls, men tak for at I altid har sagt 'Det gør du bare', også selvom I ikke helt forstår det eller synes, det er en vildt god idé. De har altid sagt 'Vi er her, vi støtter dig, og vi har dig, hvis du falder'.«

LÆS MERE