Hr. og fru Morgendanmark

Den garvede Michael Meyerheim var både hjernen bag og ansigtet udadtil, da Danmark for 11 år siden fik landsdækkende morgen-tv. Den dengang stadigt studerende Cecilie Frøkjær kom nærmest ved en tilfældighed til at stå ved siden af Meyerheim, da de bævrende gik i luften for første gang.

Cecilie Frøkjær: »Michael er gået fra at ligne en tysk konfirmand til at blive »Hollywood-material«. Fold sammen
Læs mere
Foto: TV2

Kan du huske »Morgenchancen«, »Bananer i Pyjamas« og morgengymnastik med Anne Marie Schlüter? Eller hvad med dengang, Bubber var fast gæst, Michael Meyerheim var mørkhåret, og Cecilie Frøkjær var totalt ukendt?

Sådan så »Go’morgen Danmark« ud dengang i 1990erne. Programmet har udviklet sig gennem sine 11 år og noget, der ligner 2.500 udsendelser. Bl.a. er børne-tv taget helt ud af programmet, men konceptet med nyheder, trafik og vejr blandet med kaffekopper, aktuelle interviews og hyggesnak i sofaen har ikke ændret sig synderligt.

Som medejer og stifter af Skandinavisk Film Kompagni, der producerer »Go’morgen Danmark« for TV 2, har Michael Meyerheim selv været med til at udvikle og skabe programmet i sin tid.

»Det skulle være en blanding af aktualitet og talkshow-prægede indslag, fordi morgenstunden egner sig bedst til den slags interview. Det skal være venligt, men ikke ukritisk, og det, synes jeg, stadigvæk holder,« forklarer Michael Meyerheim.

Michael Meyerheim var på det tidspunkt 47 år og allerede en garvet og velkendt tv-vært fra bl.a. »Lykkehjulet«, »Eleva2ren« og sit eget talkshow »Meyerheim & Co.«

Derfor var han selvskrevet til værtsrollen. Men konceptet lagde op til, at der skulle være to værter. En mand og en kvinde. Derfor gik Skandinavisk Film Kompagni i gang med at caste forskellige kendte kvinder til jobbet som morgenfrue.

Imens gik en 28-årig Cecilie Frøkjær rundt på Journalisthøjskolens gange i Århus, indtil hun en dag hørte om det ny morgenprogram, og at de endnu ikke havde fundet Michael Meyerheims kvindelige medvært.

Hun ringede til Meyerheim, som høfligt afviste den håbefulde Cecilie. På det tidspunkt havde Michael Meyerheim og resten af Skandinavisk Film Kompagni fundet to kandidater, men de var uenige om, hvem de skulle vælge.

»Meeen, du ville alligevel ikke skuffe den unge pige helt, så til sidst bad du mig om at sende et bånd ind,« siger Cecilie Frøkjær og opfrisker Michael Meyerheims hukommelse, som har lidt svært ved at huske historien i detaljer.

Båndet, som Cecilie Frøkjær sendte ind, kom dog længe til at ligge i bagagerummet af tv-direktør Jørgen Koldbæks bil, fordi han troede, at det var noget reklame fra tøjkæden Frøkjær.

Til sidst får de dog set båndet, indkalder Cecilie til casting, og hun får jobbet lige for næsen af de to andre kandidater, som Michael Meyerheim i dag ikke vil nævne navne på.

»Og det program er så blevet min skæbne,« griner Cecilie Frøkjær.

Og heldigvis for det, siger de nok inde på TV 2, for de tre gange, Cecilie har været på barselsorlov eller lavet boligprogrammet »Husvild«, er seertallet på »Go’morgen Danmark« faldet – og steget igen, når hun vendte tilbage på skærmen.

Michael Meyerheim synes også, at det var nogle utroligt lange pauser, hun holdt. Han selv stoppede i foråret for at lave sit eget program på TV 2 Charlie og har ikke planer om at vende tilbage.

Mens Meyerheim nu kan sove længe, så ringer Cecilie Frøkjærs ur stadig meget, meget tidligt. Hun møder i studiet på Hovedbanegården klokken 5, hvor hun forbereder sig og gør ordene i manuskriptet til sine egne. Hvis hun vil ændre spørgsmålene, har hun frie hænder til at gøre det.

Michael Meyerheim forberedte sig om aftenen og strakte altid søvnen om morgenen så længe som muligt.

»Du kom dalrende klokken 6.15 om morgenen, gjorde du,« husker Cecilie Frøkjær.

At sidde og interviewe de to værter er præcis som at tænde for TV 2 en tidlig morgen. De småhakker lidt på hinanden, men altid i en kærlig tone. Cecilie Frøkjær er til tider lidt skrap og Michael Meyerheim den frække, som drillesygt bøjer hovedet, når han sættes på plads. Samtidig er der også en smule far-datter over deres forhold. Myndigt retter Meyerheim af og til på Cecilies grammatik, og hun gentager ordet korrekt efter ham.

»I starten forberedte jeg mig på hvert et lille spørgsmål – også dem til kokken,« fortæller Cecilie Frøkjær, da hun igen bliver seriøs og fortsætter:

»Men det er klart, at jeg har fået den rutine, som gør, at man lynhurtigt kan se, hvor et interview skal hen, og hvor det skal ende.«

Det sværeste i starten var for Cecilie Frøkjær at disponere over den tid, som var afsat til hvert interview.

»Vi havde et hemmeligt tegn, hvis man gerne ville ud af et interview før tid,« fortæller Michael Meyerheim.

»Dels kunne vi mærke det på hinanden. Men ellers sagde vi: »Og her til sidst vil jeg gerne spørge dig...« – så vidste den anden og det øvrige hold, at nu var det slut,« fortæller Michael Meyerheim.

Den gode stemning er essentiel i et program som »Go’morgen Danmark.« Og som programmets redaktør, Henning Møller, formulerer det, så er det »samtaler fremfor interviews,« som laves i de bløde designersofaer. Men på spørgsmålet om, hvorvidt stemningen aldrig har været dårlig i studiet, begynder Michael Meyerheim at grine. Han er kommet i tanke om endnu en historie. Igen ikke om sig selv, men om Cecilie Frøkjær.

»Cecilie skulle interviewe en politiker, som i øvrigt også var tidligere journalist. En rigtig gammel, garvet rotte. Cecilie stiller ham nogle spørgsmål, som han åbenbart ikke syntes var begavede, og så siger han for åben skærm, at han må tilskrive spørgsmålene hendes unge alder og dermed mangel på viden, erfaring og indsigt,« fortæller Meyerheim, som så til fra kulissen – han kunne straks se, at Cecilie Frøkjær blev rasende.

»Munden snerpede til, og blikket blev fast, men hun holdt stilen og gennemførte. Men da interviewet var slut, gik Cecilie hen til ham med løftet pegefinger og råbte: »Nu skal jeg sige dig én ting! Du skal ikke komme her og wah wah wah!«

Meyerheim imiterer en meget vred Cecilie Frøkjær, men siger så bagefter:

»Jeg beundrer hende for det, for han var virkelig en garvet rotte. Og Cecilie var kun 28 år og helt ny... Men der var lidt dårlig stemning lige der... Ha Ha.«

Helt i begyndelsen var det Michael Meyerheim, der havde arbejdet 14 år på Politiken, som tog sig af de tunge og politiske interviews.

»Men Cecilie havde jo store ambitioner...« siger Michael Meyerheim på en meget højtidelig måde, som om han holder en tale for hende til hendes jubilæum – Cecilie griner lidt, men siger også, at hun ikke bare ville være »tryllekunstnerens assistent«.

»Nej, hun ville frem i bussen,« fastslår Meyerheim med et næsten faderligt, stolt smil.

Den ambitiøse Cecilie Frøkjærs mål var at komme til at interviewe statsministeren hurtigst muligt.

Dengang det var Poul Nyrup Rasmussen.

»Men han følte sig kun tryg, hvis det var mig, der interviewede ham. Så selv da Cecilie var begyndt at lave politiske interviews, ville Nyrup stadigvæk kun interviewes af mig,« fortæller Michael Meyerheim.

Efter et par gange i studiet, som den tidligere statsminister flittigt besøgte, forsikrede Michael Meyerheim statsministeren om, at Cecilie Frøkjær altså var god nok.

»Mener du det, Michael?« efterligner Meyerheim Nyrups karakteristiske stemme – og så fik Cecilie lov næste gang.

Da programmet sidste år ved denne tid fejrede 10-års jubilæum, var Nyrup igen på besøg, og for åben skærm konfronterede Cecilie Frøkjær statsministeren med det, og han svarede:

»Jamen, Cecilie...Michael er jo sådan en flink mand.«

Også Cecilie Frøkjær imiterer Nyrup ganske godt...

Når værterne har fri om morgenen, sidder familien Meyerheim sammen ved morgenbordet, og hans yngste søn på 14 år plejer at tænde for »Go’morgen Danmark.« Cecilies børn er noget yngre, og de må ikke se fjernsyn om morgenen.

»Og de får heller aldrig slik i løbet af ugen og går barfodet om sommeren,« siger Michael Meyerheim grinende.

Cecilie forsvarer:

»Deres hjerner er jo heller ikke så udviklet som din søns, vel?!«

»Nej, det er jo også dine børn,« konstaterer Meyerheim prompte.