»Det er opløftende, at ministeren helt klart erkender, at Rigsarkivet misinformerede offentligheden«

Rasmus Prehn er idag kaldt i samråd for at redegøre for sagen om de stjålne nazidokumenter fra Rigsarkivet. Ifølge Kulturministeriet har Rigsarkivet bevidst misinformeret offentligheden om tyveriet.

Nazidokumenter fra Rigsarkivet, den 19. februar 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Kulturminister Rasmus Prehn (S) er i dag kaldt i samråd for at forklare, hvad der skete i sagen om de stjålne dokumenter fra Rigsarkivet. Som Berlingske tidligere har beskrevet, blev der systematisk stjålet dokumenter fra Rigsarkivets læsesal, der vedrørte danske frivillige på Østfronten i Waffen-SS. Tyveriet havde blandt andet det formål at fjerne dokumentationen for disse nazisters krigsforbrydelser.

I sin gennemgang af sagen retter kulturminister Rasmus Prehn en særdeles alvorlig kritik af Rigsarkivets behandling af sagen. Det står i Kulturministeriets redegørelse, at Rigsarkivet ved to lejligheder i 2013 og 2014 gav faktuelt forkerte oplysninger til offentligheden om omfanget af manglerne i retsopgørssamlingen. I sidstnævnte tilfælde på et tidspunkt, hvor der i organisationen var viden om, at der var tale om fejlagtige oplysninger.

Kulturministeren konkluderer, at Rigsarkivet har overtrådt grundlæggende principper for god embedsførelse i forbindelse med, at de gav faktuelt forkerte oplysninger til offentligheden, og da de beklikkede en borger over for en anden myndighed. Endvidere fastslår ministeren, at Rigsarkivet kunne have været mere offensiv i forhold til at få de stjålne dokumenter skaffet tilbage, og at Rigsarkivets sikkerhed forud for tyveriet langt fra god nok.

Det var politimanden og forfatteren Martin Q. Magnussen, der opdagede tyverierne og i sin bog fra 2019 »De forsvundne nazidokumenter« dokumenterede, at Rigsarkivet skjulte omfanget af tyverier, og at der var mange dokumenter i omløb hos private.

Asbjørn Hellum. Fold sammen
Læs mere

Under sagsforløbet var Asbjørn Hellum rigsarkivar. Han blev i 2018 afløst af vicedirektør Ole Magnus Mølbak, der var konstitueret indtil 2019, da Anne-Sofie Jensen tiltrådte. Ministeren retter også kritik af ministeriet selv, idet han udtaler, at Kulturministeriet ikke har været tilstrækkeligt agtpågivende over for Rigsarkivet i forhold til klager og de oplysninger, som Rigsarkivet gav til ministeriet.

»Der er desværre stadig stjålne dokumenter ulovligt i omløb, og det er et tab for vores fælles kulturarv. Kulturministeriet vil derfor sammen med Rigsarkivet se på, hvilke tiltag, der kan iværksættes, som forhåbentlig kan bidrage til, at Rigsarkivet får flere stjålne dokumenter tilbage,« siger Rasmus Prehn i pressemeddelsen.

Martin Q. Magnussen så med egne øjne tyveri ske på Rigsarkivets læsesal, hvorefter han i en årrække forsøgte at råbe Rigsarkivet og politiet op om tyverierne. I sin bog dokumenterer han, at der stadig er mange dokumenter, der ikke er kommet tilbage til Rigsarkivet, og han retter skarp kritik både af politiets langsommelighed med at efterforske sagen og Rigsarkivets manglende indsats for at få stjålne arkivalier tilbage.

»Det er rart at blive bekræftet af kulturministeren i min kritik. Jeg er jo part i sagen, og det er derfor opløftende, at ministeren helt klart erkender, at Rigsarkivet misinformerede offentligheden, som jeg skrev,« siger Martin Q. Magnussen.

Han efterlyser, at der placeres et konkret ansvar hos de medarbejdere i Rigsarkivet, der vidste, at deres information til offentligheden og ministeriet var forkert:
»Ministeriet blev misinformeret, og det gjorde offentligheden også. Men jeg mener ikke, at man kan laste ministeriet, for hvis ikke Rigsarkivaren fortæller sandheden, så kan man i ministeriet jo ikke vide bedre, så ministeriets selvkritik er egentlig for hård, synes jeg.«

Martin Q. Magnussen siger, at der stadig er mange dokumenter hos private, der stammer fra Rigsarkivet:

»For blot tre uger siden var der dokumenter til salg hos et udenlandsk auktionshus fra en dansk sælger. Jeg har anmeldt det, men der er nu gået en måned, uden at politiet har gjort noget, så vidt jeg ved. Så vi har et problem med kulturarv, der sælges på nettet, og hvor vi ikke har faste procedurer for, hvad der skal ske.«

Historikeren Claus Bundgård Christensen, der er lektor på Roskilde Universitet, har skrevet flere bøger om danske frivillige på Østfronten, og han har i forbindelse med egen forskning dykket ned i mange af de arkivpakker, hvorfra der er forsvundet dokumenter.

»Der er ingen tvivl om, at Rigsarkivet skulle have handlet resolut, da omfanget af tyverierne stod klart. Sikkerheden var jo næsten ikkeeksisterende, og det måtte hurtigt være gået op for Rigsarkivet, at tyverierne var omfattende og systematiske. Derfor var det en fejl, at man i denne fase ikke vedkendte sig omfanget, og at mange stjålne dokumenter manglede.«

Ifølge Claus Bundgård Christensen er det væsentlige nu, at man får de resterende dokumenter, der stadig ikke er tilbageleveret, tilbage.

»Hvis de da ikke er købt eller destrueret,« siger han.

Om Rigsarkivets strid med Martin Q. Magnussen siger Claus Bundgård Christensen:

»Martin Q. Magnussens bog var et partsindlæg, og i nogle tilfælde overdrev han betydningen af de dokumenter, der var blevet stjålet, men jeg kan se af de sager, som jeg selv har været nede i, at der mangler dokumenter – hovedsageligt om danske frivillige på Østfronten. Vi ved i dag, at danskere var dybt involverede i krigsforbrydelser på Østfronten, og der kan være forsvundet arkivalier, der dokumenterer dette. Men for mig er det værste, at vi ikke ved, hvad fremtidens historikere ville stille af spørgsmål til dokumenterne, og dermed har vi afskåret disse fremtidens historikere fra et stykke kulturarv.«

»Vi ved idag, at danskere var dybt involverede i krigsforbrydelser på Østfronten, og der kan være forsvundet arkivalier, der dokumenterer dette.«


Minister Ramus Prehn siger til Berlingsk, hvorvidt det skal have konsekvenser personalemæssigt i Rigsarkivet: »Det mener jeg ikke det skal. Den fhv. rigsarkivar har trukket sig og der er en ny rigsarkivar, så nu må vi se fremad. Men sagen er alvorlig og er blevet påtalt.«

Du kritiserer og dit eget ministerium?

«Ja man skulle have været mere agtpågivende i mit ministerium og jeg har indskærpet, at når borgere som Martin Q. Magnussen har henvendt sig med en sag, så må det gøres bedre overfor borgeren.«