Dagens hotte navne

Den haitianske Fugees-stjerne, Wyclef Jean, er blevet udnævnt til rejsende ambassadør for sit hjemland, Haiti

Foto: Keld Navntoft / stf Fold sammen
Læs mere

Det haitianske udenrigsministerium oplyser, ifølge Ritzau, at Wyclef Jean af præsident René Préval er blevet udset til at forbedre det fattige caribiske lands omdømme rundt om i verden. Den 35-årige er desuden kendt for at lægge andenstemme til Shakiras »mine hofter lyver ikke«-hit og har samarbejdet med Whitney Houston og mange andre som musiker og producer. Wyclef Jean flyttede til USA med sin familie, da han var ni, men driver en stiftelse på Haiti, der skal fremme kultur, uddannelse og sport.

Den modebevidste. Kronprinsesse Mary bevæger sig på toppen af listen over bedst klædte prinsesser. Det er modeeksperter fra det franske blad Point de Vue, der beskæftiger sig med kongelige fra hele verden, ikke i tvivl om, skriver B.T. Om Mary skriver bladet, at den for anden gang gravide danske kronprinsesse er diskret i sit tøjvalg, men alligevel stråler i modeller fra sine foretrukne modehuse, Gucci og Prada. Navnet på den prinsesse, der får flest stemmer, offentliggøres i slutningen af januar.

Den intimiderede. Hvem er hvad? fristes man til at spørge. Og det spørgsmål vil sangeren Mariah Carey gerne have afklaret og derfor optrapper hun nu sin kamp mod pornostjernen Mary Carey. I en henvendelse til de amerikanske patent- og varemærkemyndigheder anmoder den forsmåede sangeringe om, at der udstedes et forbud mod, at Carey anvender dette kunstnernavn, fordi navneligheden er så stor, at det forvirrer folk. Sangerindens selskab Automatic Princess Holdings skriver: »offentligheden med stor sandsynlighed fejlagtigt vil forbinde pornoskuespillerindens varer og tjenester med Mariah Careys varer og tjenester.«