Er en europæisk mindsteløn­ nu også så dårlig en idé?

EU vil lægge pres på Danmark­ for at indføre­ en lovbestemt mindste­løn som middel­ mod social dumping.­ Men arbejds­givere og fagbevægelse er imod og sætter en mur om »den danske­ model«.­ Det ligner hykleri.­

Hvis Danmark skal undgå, at udenlandske firmaer skal stille billig arbejdskraft til rådighed med social dumping til følge, kan det blive nødvendigt at acceptere en lovbestemt fælleseuropæisk mindsteløn. Her er vi på besøg hos gartneriet Regnemark i Borup på Sjælland, hvor man har både danskere og udlændinge ansat uden at gøre sig skyldig i social dumping. Litauiske Alex Voropajevas koncentrerer sig om arbejdet. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 22 ud af de 28 EU-lande har de sådan én, men ikke i Danmark. Den sætter en minimumsgrænse for, hvor lav en løn man må betale for at få udført et stykke arbejde. Fra næste år har de en i Tyskland. Og EU-Kommissionens nye formand, Jean-Claude Juncker, har flere gange slået fast med stor overbevisning, at en fælles EU-minimumsløn er på vej i denne periode, det vil sige inden for de næste fem år.

Baggrunden for EU-initiativet er naturligvis, at det åbne europæiske arbejdsmarked skaber en masse problemer og en masse frustrationer især i brancher med lavtlønsjob. Ansatte bliver udkonkurreret af vandrende arbejdstagere fra syd- og østeuropæiske lande, som er parate til at arbejde for en langt lavere løn.

Men i Danmark er der enighed om at sige nej. Regeringen og statsministeren siger nej, oppositionen både til højre og venstre siger nej, og det samme gør lønmodtagernes organisationer og arbejdsgiverne. Begrundelsen – i hvert fald den officielle – er, at vi har vores fine, velfungerende danske model, hvor løn er noget, der aftales mellem parterne på arbejdsmarkedet. Og det skal politikerne, hverken dem i EU eller på Christiansborg, blande sig i.

Problemet er blot, at der på dele af det danske arbejdsmarked findes masser af danske og udenlandske virksomheder, som ikke har nogen overenskomst og dermed ingen mindsteløn. Det gælder ikke mindst i lavtlønsjob inden for hotel- og restauration, landbrug og gartneri, rengøring og andre servicefag. Og det er lige netop de områder, hvor der i dag er beskæftiget mange arbejdstagere fra andre EU-lande. Og det er dem, der i stor stil udkonkurrerer danske ledige på overførselsindkomster.

Så mens fagforeningene og partierne til venstre for midten bruger mange kræfter på at tale om social dumping og velfærdsturisme og ønsker at begrænse den fri bevægelighed, vil ingen af dem tage de midler i anvendelse, som kunne være en del af en løsning. Med en lovbestemt mindsteløn er der jo intet til hinder for, at parterne på overenskomstområder fastsætter en højere sats, hvis de frygter, at den lovbestemte mindsteløn bliver normen.

For nogle partier er det tydeligvis vigtigere at beskytte store interesseorganisationers ubegrænsede ret til at forhandle overenskomster, selv om der i dag er masser af løn- og arbejdsvilkår, der er lovbestemte. Tænk blot på ferie, barselsorlov og arbejdsmiljø. Andre ser rødt, fordi forslaget kommer fra EU. Det skal de ikke blande sig i. Eller de synes, at det er helt fint, at en del af arbejdsmarkedet er uden regulering, Alt i alt en uhellig alliancetrekant, som resulterer i et rungende dansk nej. Og imens kører fagbevægelsens kampagne mod social dumping videre.

I Danmark har mindstelønnen i realiteten været reguleret af satsen på overførselsindkomster for ledige. I dag er dagpengesatsen på omkring 3.650 kroner om ugen og mindstelønnen omkring 110 kroner – med en 37-timersarbejdsuge er der altså en lille gevinst. Den tyske mindsteløn, som indføres fra næste år, vil være på 8,50 euro eller cirka 64 kroner.

Debatten om en mindsteløn bestemt af EU kommer med sikkerhed til at rulle, og presset på Danmark vil tage til. Social dumping og vandrende arbejdstagere diskuteres ivrigt i nogle af de mest toneangivende EU-lande, og Kommissionen er ret stålsat på at tage fat på problemet, der er den største kilde til den voksende EU-skepsis. Imens kan de danske politikere passende bruge tiden på at finde nogle bedre argumenter. Måske udelukker den danske model og en lovbestemt mindsteløn ikke hinanden.