Veloxis-aktien eksploderer på børsen

Der er kursstigninger på aktierne mandag morgen efter en græsk aftale er faldet på plads - og så er der Veloxis. Aktien stiger med 40 pct. efter ti minutters handel til 1,20 kr. på fondsbørsen i København.

Læs mere
Fold sammen

Veloxis meddelte sent fredag, at selskabets middel Envarsus XR (Tacrolimus extended-release tabletter, dvs. tabletter med forlænget frigivelse) til forebyggelse af organafstødning i nyretransplanterede patienter er blevet godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder.

Da de amerikanske sundhedsmyndigheder i første omgang ikke godkendte Envarsus - tilbage i oktober sidste år - kostede aktien dog mere end 2 kr.

Veloxis venter, at Envarsus XR vil være til­gæn­ge­ligt for patienter i USA og deres læger i fjerde kvartal af 2015.