Nervøs fremgang på Kinas børser

Nedturen på de kinesiske børser er vendt til en moderat optur. Nu afventer alle det næste træk fra den kinesiske regering. Selv de mindste udmeldinger i statspressen sender aktierne på zigzag-kurs.

En kinesisk investor studerer kursernes udvikling på Shanghai-børsen med bekymret mine. Foto: Kim Kyung-Hoon/Reuters
Læs mere
Fold sammen

Er bunden nået, brister en ny boble snart, eller er nu det helt rigtige tidspunkt at købe? Usikkerheden er stor og meningerne mange på de kinesiske børser.

For selv om nedturen på Kinas aktiemarked igen er vendt til optur, skal der ikke meget til at ryste markedet. Alle holder øje med myndighederne, der ikke skal træde mange skridt i den ene eller anden retning, før kurserne svinger. For tredje uge i træk endte Shanghai Composite Index i plus ved ugens udgang. Det ledende aktieindeks på det kinesiske fastland er dermed 20,9 pct. over lavpunktet den 9. juli, men stadig 21,3 pct. under det højeste niveau den 12. juni.

Hvor lidt der skal til, før usikkerheden breder sig, gav sidste uge flere eksempler på. Shanghai-indekset røg pludselig i minus torsdag, da et rygte om mindre statslig opbakning til markedet spredte sig blandt investorerne. Den kinesiske regering har iværksat en omfattende redningsplan designet til at stoppe det bratte kursfald. Indgrebet har blandt andet betydet et midlertidigt forbud mod nye børsnoteringer og enorme statslige opkøb, hvor statsejede børsmæglere og banker er blevet pålagt at købe aktier og holde dem i en periode.

Kursdykket torsdag skyldtes forlydender om, at China Securities Finance Corp, der har stået for størstedelen af de statslige opkøb, var begyndt at sælge ud af sin aktiebeholdning. Siden viste det sig, at aktierne blot var flyttet over i en fond ejet af China Securities Finanse Corp.

Klar med nye indgreb

Den kinesiske ledelse har gjort det klart, at den vil foretage flere indgreb, hvis det skulle blive nødvendigt. Samme retorik går ikke overraskende igen i spalterne i statspressen.

»Når et marked fejler, bør regeringen ikke lade stemningen på markedet gå fra »slemt« til »værre«. Den bør benytte kraftfulde foranstaltninger og styrke tilliden til markedet,« skriver Folkets Dagblad. Men hverken medierne eller regeringens troværdighed er, hvad den var før nedturen satte ind. Mange investorer føler sig snydt, fordi pressen med myndighedernes velsignelse skrev den ene positive artikel om aktier efter den anden.

Det store spørgsmål er nu, hvor længe og hvordan regeringen vil fortsætte med at holde en hånd under markedet. For den kinesiske ledelse er der tale om et ubehageligt dilemma. På den ene side vil for stor og langvarig en intervention føre til en ny boble. På den anden side vil manglende støtte risikere at ende i paniksalg og et reelt krak på børserne i Shanghai og Shenzhen.

Et af regeringens mere langsigtede initiativer er planen om at give de statslige pensionskasser muligheder for at købe aktier. Hidtil har de kun kunnet investere i kinesiske statsobligationer og ellers have pengene stående i banken.

Myndighederne har siden 2008 diskuteret hvordan og i hvilket omfang, pensionsmidlerne skal kunne investeres. Nu tyder meget på, at de i løbet af efteråret får lov til at investere op til 30 pct. af deres aktiver i aktier.

Reformprogrammet under pres

Lykkes det ikke regeringen at finde den rette balancegang, frygte flere analytikere, at det kan afspore hele reformprogrammet i Kinas finansielle sektor, der ofte bliver beskrevet som alt for statsstyret.

»Finansiel begrænsning resulterer i en enormt fejlallokering af kapital. Det favoriserer bestemte regioner, privilegerede statsejede virksomheder, skærmer banksektoren fra behovet for at opbygge risikostyring og tilbageholder konkurrencevillig finansiering fra den mere dynamiske private sektor,« skriver Peter Drysdale, leder af East Asian Bureau of Economic Research i publikationen East Asia Forum.

Den samlede værdi af det kinesiske aktiemarked udgør stadig kun en tredjedel af landets BNP sammenlignet med over 100 pct. i udviklede lande, mens under 15 pct. af de kinesiske husstandes finansielle aktiver er investeret i aktier. Derfor bør den kinesiske regering ikke ryste på hånden, skriver Peter Drysdale.