Mærsk: Udlandet sælger ud og presser aktien

Mærsk-aktierne ligger i bunden af C20 Cap-indekset og har forstærket nedturen sidst på handelssessionen onsdag, hvilket chefhandler Mads Zink fra Danske Bank tilskriver et større salgspres fra udlandet.

- Udlandet ligger og sælger rigtigt hårdt ud af aktien i dag, og det er derfor, den ligger så presset. De har solgt ud hele dagen og har speedet op her den sidste times tid, og det er også der, aktiekursen er faldet ekstra meget, siger han til Ritzau Finans.

Mærks B ligger kort før børslukketid onsdag 2 pct. lavere i 13.530 kr., mens faldet i C20 Cap begrænser sig til 0,6 pct.

- Hvorfor de lige sælger i dag skal jeg ikke kunne svare på. Der er ikke nogen specifikke historier ude i dag eller rygter, der er negative for Mærsk, siger han og peger på en mulig forsinket dollareffekt.

- Mærsk er jo steget pænt de seneste uger, mens dollar er styrtdykket i samme periode, og det kan godt være, at der kommer nogle negative indtjeningsrevisioner fra analytikerne i den forbindelse, tilføjer han.

/ritzau/FINANS