Home Depot opjusterer forventningerne efter gør-det-selv-vækst

Den amerikanske byggemarkedskæde Home Depot kom bedre ud af årets tredje kvartal af 2015 end ventet, idet resultatet per aktie endte på 1,36 dollar.

Foto: LUCY NICHOLSON.
Læs mere
Fold sammen

Til sammenligning havde analytikerne, ifølge en rundspørge foretaget af Bloomberg News, ventet et resultat på 1,32 dollar per aktie.

Det fremgår af selskabets kvartalsrapport tirsdag.

Omsætningen i kvartalet steg til 21,82 mia. dollar, hvilket var 6,4 pct. højere end samme periode sidste år. Det var også en smule bedre end analytikernes forventninger om en toplinje på 21,76 mia. dollar.

Det solide kvartal får selskabet til at oppræcisere forventningerne til hele året. Nu venter selskabet et samlet resultat per aktie på 5,36 dollar mod tidligere forventninger om et resultat i intervallet 5,31-5,36 dollar.

- I tredje kvartal så vi en bred vækst på tværs af vores kernegeografier og produktkategorier anført af øget salg til gør-det-selv- og erhvervskunder, siger Craig Menear, administrerende direktør i Home Depot, i forbindelse med regnskabet.

Byggemarkedsaktien stiger 0,7 pct. 121,65 dollar i det amerikanske formarked.