Danske selskaber er tvunget til at blive trods udsigt til katastrofeår

Selv om det er svært at få øje på lyspunkterne på det russiske marked, er det langtfra alle danske virksomheder, der følger i Falcks fodspor og opgiver den russiske drøm.

Foto: Kim Haugaard

Krisen mellem Ukraine og Rusland, en svag rubel, faldende købekraft og embargoer burde umiddelbart få danske virksomheder til at flygte i hobetal fra det russiske marked. Men en række virksomheder tror så meget på Rusland, at de bliver og kæmper.

Hos pumpeproducenten Grundfos faldt salget i Rusland sidste år, og i forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet i begyndelsen af marts i år oplyste koncern­chef Mads Nipper, at Grundfos forventer tocifret væksttilbagegang i Rusland i år. Men i samme åndedrag udnævnte han det russiske marked til ét af de tre markeder, der skal trække selskabets vækst fremover. De to andre er USA og Kina.

»Vi ser fortsat muligheder inden for kommercielle bygninger. Det samme gælder industrien, hvor vi også har haft ekstremt godt fat, og så er der hele vandsektoren, hvor vandforsyning og spildevand er og bliver kolossale udfordringer derovre,« uddyber Kim Nøhr Skibsted, kommunikations­direktør og medlem af koncernledelsen hos Grundfos.

»Vi kan se, at behovet for vores pumper er til stede, vi har en dygtig organisation, der har godt fat i alle kundesegmenter, og vi kan tjene penge på vores produkter i Rusland. Derfor bliver vi og forsvarer vores position, så vi står stærkest muligt, når der igen kommer gang i økonomien,« siger han.

Samme strategi har industrikoncernen Danfoss på Als. Danfoss fremstiller komponenter til bl.a. landbrugsmaskiner, køling og varmeforsyning. Selskabet er ikke så eksponeret mod Rusland som Grundfos, men mere end halvdelen af de 3,7 mia. kr. eller 11 pct. af den omsætning, som Danfoss henter i den del af Europa, der ligger uden for EU, stammer fra Rusland.

»Selv om Rusland er i krise, og markedet er nede, bliver vi med alle ressourcer og kæmper for at vinde markedsandele. Rusland er ikke et marked, vi vil opgive.«

Sådan lød det fra Niels B. Christiansen til Berlingske Business i forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet i slutningen af marts i år

Mens industrivirksomhederne ikke er ramt af embargo, ser det anderledes ud for den danske fødevareindustri. Mejerigiganten Arla er én af de virksomheder, der har måttet se vækstdrømmene blegne. Mejeriet er f.eks. forhindret i at sælge højkvalitetsproduktet Lurpak i Rusland, fordi det kun må produceres i Danmark. I 2013 voksede Arlas salg i Rusland med 35 procent til over 850 mio. kr., og målet var at nå en samlet omsætning på 2,4 mia. kr. i 2017. I 2015 var målet cirka 1,5 mia. kr., men på grund af embargoen ventes omsætningen kun at nå en halv milliard kr. i år.

I et forsøg på at beholde så mange Arla-varemærker på hylderne i butikkerne og dermed sikre, at russerne ikke glemmer Arlas produkter, har Arla øget sin lokale produktion af visse ostetyper på et mejeri i Rusland.

»Men det dækker fortsat kun en begrænset del af den forretning, vi ville have haft, hvis der ikke var embargo,« siger Theis Brøgger, pressechef i Arla.

Værst er det gået ud over eksporten af svine­kød, som i 2014 først blev udelukket fra Rusland på grund af svinepest i Litauen og Polen og siden ramt af embargoen.

»Danmark har fået et direkte tab, da al eksport af svinekød til Rusland er stoppet. Hertil kommer tabet på eksport til markeder i Europa og f.eks. Asien, hvor danske eksportører må sælge de produkter, der ellers skulle til Rusland, til meget lavere priser. Samlet var tabet sidste år på fire mia. kr.,« siger Karsten Flemin, chefkonsulent i brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.

De lave priser betyder, at svineproducenterne er havnet i én af de værste indtjeningskriser i historien. Hvis Rusland igen åbner for svinekød, vil danske eksportører slet ikke opnå de priser, de fik tidligere.

»Først og fremmest fordi kødprodukter er blevet meget dyrere for russiske forbrugere på grund af rublens drastiske fald,« siger han.