Bag om undersøgelsen af Rasmus Paludan

Her kan du læse om præmisserne og de metodiske overvejelser bag Berlingskes undersøgelse af Rasmus Paludan.

Partileder for Stram Kurs, Rasmus Paludan, på Christiansborg til folketingsvalget 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Grundlæggende overvejelser:

Partileder Rasmus Paludan er usædvanlig. Indholdet af hans politik om udvisninger af hundredtusinder personer med udenlandsk baggrund, hans måde at sætte dagsorden og føre valgkamp, hans måde at omtale andre, hans reaktion på kritik – alt var unormalt, da partiet Stram Kurs i maj 2019 blev opstillingsberettiget til folketingsvalget 2019.

Rasmus Paludan følger ikke normale kodeks. Men på meget kort tid gik han fra at være provokatør på Youtube og Facebook til at være en af 13 partiledere, som skulle deltage i valgkampen. På Berlingske påvirkede de 20.109 vælgererklæringer og opstillingsberettigelsen også dækningen. Vi besluttede at tage ham alvorligt som politisk aktør og som partileder for et parti, der på det tidspunkt i hovedparten af meningsmålinger stod til at komme i Folketinget. Vi valgte at undersøge Rasmus Paludan, fordi læserne og vælgerne fortjente at vide, hvem de havde mulighed for at stemme på. Kernen af undersøgelsen af Rasmus Paludan fokuserer således på, hvem Rasmus Paludan egentlig er. Om der er overensstemmelse mellem, hvad Stram Kurs politisk kæmper for, og hvordan Rasmus Paludan selv agerer. Om han selv har udlevet de krav og værdier, han gik til valg på.

Tidsramme:

Undersøgelsen strakte sig, fra partiet Stram Kurs blev opstillingsberettiget den 6. maj 2019 til afholdelse af folketingsvalget den 5. juni 2019. Skulle undersøgelsen bidrage til at skabe klarhed for vælgerne, var artikelserien nødt til at være afsluttet inden valget.

Da Stram Kurs blev opstillingsberettiget, stod vi uden særlig adgang til kilder eller materiale. Der er således tale om undersøgende journalistik med kort aftræk, hvilket også smittede af på vores metodiske tilgang og valg. Mange af den undersøgende journalistiks redskaber er ofte tidskrævende. I dette tilfælde var vi stærkt afhængige af hurtigt at oparbejde et solidt kildegrundlag, hvorfor vi eksempelvis har søgt stærkt afgrænsede aktindsigter, stillet få og præcise spørgsmål til myndighederne og arbejdet målrettet på at komme i kontakt med afgørende mundtlige kilder.

Kildegrundlag:

Undersøgelsen bygger på skriftlige og mundtlige kilder. Vi har skaffet mange hundrede siders dokumenter om de forhold, vi har beskrevet, og vi har talt med rundt regnet 75 mundtlige kilder, hovedparten til baggrund.

Talrige kilder var særdeles tilbageholdende med overhovedet at tale til baggrund og i mange tilfælde afvisende over for tanken om at blive citeret, fordi de enten selv havde oplevet – eller kendte nogen, der havde oplevet – en særdeles grænseløs opførsel fra Rasmus Paludans side.

Stort set samtlige oplysninger i vores undersøgelse af Rasmus Paludan er understøttet af skriftlige dokumenter. I enkelte tilfælde har to eller flere kilder uafhængigt af hinanden verificeret oplysninger i artiklen. Vi har enkelte steder valgt at anvende anonyme kilder, fordi kilderne har kunnet tilføre præcise beskrivelser af forløbet. I alle tilfælde kender vi identiteten på kilderne, og de er kun blevet citeret for udsagn, som er blevet understøttet af øvrige oplysninger fra sagernes materiale.

Metode:

Overordnet har vi forsøgt at genskabe flere af de veje og sager, Rasmus Paludan har været en del af.

Sagens skriftlige materiale

Vi har indhentet de anvendte akter bag dækningen således:

  • Aktindsigt efter offentlighedsloven: Vi har søgt præcise og afgrænsede aktindsigter hos Rigspolitiet, Justitsministeriet, Københavns Universitet og Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). I dækningen af Rasmus Paludans brug af aktindsigter i politibetjentes personalemapper har vi så at sige søgt aktindsigt i Rasmus Paludans tidligere aktindsigter. Vi har – netop af hensyn til kort sagsbehandlingstid – søgt i overordnede logfiler.
  • Aktindsigt efter retsplejeloven: I de sagsforløb, hvor Rasmus Paludan selv har været part, har vi efter retsplejeloven bedt om aktindsigt i udvalgte sager ved Københavns Byret og Østre Landsret.
  • Indkapsling af dokumenter via kilder: Gennem intensivt kildearbejde er det lykkedes at fremskaffe en række afgørende dokumenter til vores dækning. Indhentningen af disse dokumenter er sket uden brug af offentlighedsloven eller retsplejelovens muligheder for aktindsigt hos myndighederne. Det var nødvendigt, fordi vi ellers ikke kunne få adgang til dokumenterne.
  • Gendannelse af dokumenter: Vi har gendannet relevant materiale, som tidligere har ligget på internettet. Eksempelvis har vi gendannet store dele af Rasmus Paludans personlige dagbog med internetværktøjet Wayback Machine.

Sideløbende har vi talt med en lang række baggrundskilder og naturligvis de citerede kilder i artiklerne. Baggrundskilderne er primært anvendt til at guide os i en retning eller til at verificere og understøtte, at visse oplysninger er korrekte.

Kombination og krydsning af materiale:

Undersøgelsen bygger grundlæggende på, at vi har haft mulighed for at flette og kombinere en lang række oplysninger. Her nogle eksempler:

  • I forløbet om Rasmus Paludans aktindsigt i politiansattes personalemapper fik vi udleveret en liste over de betjente, han i perioden 2012 til 2019 bad om aktindsigt i, herunder tidspunktet for anmodning. De konkrete navne og tidspunktet for Rasmus Paludans aktindsigt krydsede vi med Rasmus Paludans øvrige aktiviteter, for eksempel medieomtale fra demonstrationer, offentliggjorte videoer på Stram Kurs’ Youtube-profil og de konkrete betjentes tilknytning til politikredse og geografiske tilhørsforhold på det pågældende tidspunkt for Rasmus Paludans aktindsigtsanmodning. Ved at parre disse oplysninger opstod der et mønster: Rasmus Paludan bad ikke om aktindsigt ud af det blå. I flere tilfælde bad han om aktindsigt i de betjente, som havde krydset hans vej, eksempelvis betjente involveret i chikanesagen eller betjente knyttet til hans demonstrationer.
  • Undervejs lykkedes det at skaffe et foto af Rasmus Paludan. Billedet skulle angiveligt vise Rasmus Paludan ved en fodboldbane i Vestjylland, efter at han var rejst tværs gennem Danmark for at forfølge sit stalkingoffer. Ved hjælp af Google Maps lykkedes det at lokalisere det pågældende sted i Jylland helt ned på bygningsniveau. Andre skriftlige dokumenter forfattet af Rasmus Paludan selv angav, at han på det pågældende tidspunkt havde boet ved lige præcis det feriecenter, som optrådte i baggrunden af billedet. Vi har aldrig offentliggjort navnet på den vestjyske by af hensyn til den forfulgte og dennes familie.
  • Hele dækningen af chikane- og tilholdssagen var et stort puslespil af oplysninger og sagsakter fra aktindsigter, gendannede dokumenter, gendannede websites, dokumenter skaffet via kilder og talrige mundtlige kilder til baggrund.

Forelæggelse:

Ved hver artikel er Rasmus Paludan blevet tilbudt at komme til orde. I den første artikel om stævninger ringede Rasmus Paludan og gav et egentligt telefoninterview. I de næste artikler kom der nogle skriftlige svar, og herefter ønskede han ikke at udtale sig. Ved hver artikel er Rasmus Paludan blevet præsenteret for fyldige forelæggelser. Reelt har han i flere tilfælde haft kendskab til artiklernes fulde indhold.

Modstand:

Rasmus Paludan har løbende beskyldt Berlingske for personhetz og såkaldt fake news. Berlingskes modsvar er, at vi - under hensyn til kildebeskyttelse - har været tydelige om vores kildegrundlag og præmisserne for vores journalistik. Og at de afdækkede sager har åbenlys offentlig interesse.

Den 7. juni 2019 meddelte Rasmus Paludan, at han havde noteret navnene på samtlige medlemmer af Berlingskes gravegruppe. Ingen af gruppens medlemmer skulle kontakte Rasmus Paludan de næste 20 år, sagde han. Heller ikke hvis journalisterne skifter arbejdsplads. Den 1. juli 2039 vil han genoverveje sin beslutning, lød det.

 

Læs mere:

Du kan få overblik over vores undersøgelse af Rasmus Paludan her.

Du kan læse mere fra Berlingskes gravegruppe her.