Hvad nu, Rasmus Paludan?

Stram Kurs manglede 7.500 stemmer for at komme i Folketinget. Til gengæld kan partiet se frem til millionstor offentlig partistøtte. Partileder Rasmus Paludan og flere kandidater er klar til at løfte Stram Kurs frem mod næste folketingsvalg. Vi skal have fokus på et åndeligt værdigrundlag og indvandreres intelligens, lyder nogle af kravene.

folketingsvalg2019
Partileder Rasmus Paludan ankommer til valgfesten hos Stram Kurs på Christiansborg i København ved folketingsvalget 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Gennem 25 år har Dennis Kristensen truffet den samme beslutning ved samtlige folketingsvalg. Men for den 46-årige værftsarbejder fra Munkebo på Fyn var det anderledes i år.

I et kvart århundrede har han stemt Dansk Folkeparti. Onsdag faldt hans stemme på Stram Kurs. Krydset var både et udtryk for protest og modstand mod indvandring.

»Vores nuværende politikere er alt for etablerede. De har siddet derinde i mange år og har slet ikke været ude i den virkelige verden. De taler ned til os,« siger Dennis Kristensen.

Han henviser til, at flere politikere har afvist at arbejde sammen med Rasmus Paludan. I Munkebo stemte 3,2 pct. af vælgerne på Stram Kurs. En by, der ifølge Dennis Kristensen har »mange almindelige arbejdere og ikke så mange akademikere«.

For ham repræsenterer Rasmus Paludan et tiltrængt opgør.

»Vi skal have nogle helt andre ind i Folketinget, end vi har nu,« siger Dennis Kristensen, som også før valget fortalte om sine overvejelser til Berlingske.

Derfor glæder det ham, at danskerne formentlig ikke har set det sidste til Stram Kurs.

Dennis Kristensen bor i Munkebo på Fyn og arbejder som dockarbejder på Lindøværftet. Han stemte Stram Kurs til folketingsvalget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph.

Næsten 10.000 stemmer til Paludan

For hvis nogen troede, at de glippede mandater til Folketinget var et farvel til Stram Kurs og Rasmus Paludan, kan de godt tro om. I hvert fald hvis man lytter til Paludan og flere kandidater.

»Så længe jeg lever og udtaler mig, som jeg gør om de her emner, vil jeg blive ved med at være interessant. Jeg ved godt, at der er mange, der håber, at ingen kommer til at interessere sig for mig fremover. Det tror jeg ikke på. Jeg er i øvrigt også ligeglad, for jeg kommer til at blive ved med at arbejde for Stram Kurs,« sagde Rasmus Paludan til radioprogrammet »Mennesker og medier« på valgaftenen onsdag.

Stram Kurs fik 1,79 procent af de afgivne stemmer. I runde tal svarer det til knap 64.000 stemmer. Partiet var således blot cirka 7.500 stemmer fra spærregrænsen og fire sæder i folketingssalen.

I en række kredse – særligt i de vest- og sydsjællandske egne – passerede Stram Kurs snildt spærregrænsen.

Rasmus Paludan, som var opstillet i Sjællands Storkreds, kunne notere et personligt stemmetal på 9.959 – flere end eksempelvis Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, de Radikales Zenia Stampe og Alternativets Uffe Elbæk og næsten lige så mange som Venstres Kristian Jensen.

Spidskandidat og teolog Iben Thranholm

»Vi bør komme ud og evangelisere i ghettoerne«


Stemmetallene betyder, at Stram Kurs over de næste fire år vil modtage over otte millioner kroner i partistøtte – forudsat at der ikke bliver udskrevet folketingsvalg forinden.

Penge, som Rasmus Paludan ifølge en udtalelse på partiets YouTube-kanal, vil bruge på at hellige sig Stram Kurs »på fuld tid frem til næste folketingsvalg«.

Som Paludan siger på Youtube:

»Jeres stemme, din stemme, har ikke været spildt, den har gjort, at vi nu virkelig kan kæmpe for danskerne og Danmark. Sejr!«

Mere end 41.000 profiler abonnerer på Stram Kurs’ Youtube-kanal.

Lave indkomster og korte uddannelser

Analyser af vælgernes vandringer ved onsdagens valg blandt andet foretaget af Kantar Gallup viser, at Stram Kurs’ vælgere typisk kom fra det kriseramte Dansk Folkeparti.

»Den typiske Stram Kurs-vælger er en mand. Diskussionen er gået på, at Rasmus Paludan har vakt gehør hos de helt unge, men der er også en del enlige mænd i aldersgruppen 35-50 år,« siger Jesper Larsen, vælgeranalytiker og direktør i DMA Research.

Stram Kurs fik blandt andet høje stemmetal i Sjællands Storkreds og Københavns Omegns Storkreds.

»Socialt er Rasmus Paludan en reaktion fra et Danmark, som er præget af lave indkomster og korte uddannelser. De har måske andre problemer at slås med, men udlændingespørgsmålet bliver en ventil for deres vrede, fordi de ikke føler sig hørt af det omgivende samfund,« siger Jesper Larsen, der blandt andet kender til vælgergruppen gennem analyser af data og fokusgrupper.

»Rasmus Paludan handler om en følelse. Han repræsenterer en vrede og en frygt, som de her mennesker føler ret dybt,« siger han.

Rasmus Paludan ved partilederrunde efter valgresultatet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Jesper Larsen har mange års erfaring med vælgeradfærd. Og han er ikke klar til at dømme Rasmus Paludan helt ude:

»Tidligere ville jeg have afvist, at der var en vælgerbasis for en som Rasmus Paludan, men jeg er godt nok kommet i tvivl. Stram Kurs er ikke nødvendigvis levedygtigt som parti, der vil være at finde på stemmesedlen om fire år. Men det er levedygtigt som en protest fra den del af Danmark, som føler sig glemt. Skulle Stram Kurs sygne hen, vil det opråb manifestere sig i noget andet. Der vil være en form for energi på den yderste højrefløj, som vi andre er nødt til at forholde os til. På den måde er fænomenet Paludan ikke en døgnflue,« siger Jesper Larsen.

Den åndelige kamp

Teolog og debattør Iben Thranholm var spidskandidat til folketingsvalget for Stram Kurs i Nordsjællands Storkreds. Hun fremhæver, at partiet i disse dage er under opbygning, ikke afvikling. Og hun vurderer, at de årlige to millioner kroner vil gøre »en kæmpe forskel«, fordi man vinder folketingsvalg mellem valgene, som hun formulerer det.

Personligt mener Iben Thranholm, at pengene skal bruges til at gøre Stram Kurs langt mere synlig i den offentlige debat. I medier, ved foredrag, på Folkemødet. Indtil nu er Stram Kurs mest kendt for den hårdeste udlændingepolitik i nyere tid. Det afgørende er, at partiet nu får formuleret en værdipolitik og en kulturpolitik baseret på kristen kultur og åndelighed, mener Iben Thranholm.

Spidskandidat for Stram Kurs Iben Thranholm med partiets formand, Rasmus Paludan, under valgkampen på torvet i Hillerød. »Vi skal ikke kun pege på mørket, vi skal også tænde et lys,« siger Iben Thranholm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

»Pengene til partiet skal bruges, så vi kan udvikle os til et rigtigt parti. Indtil nu har vi alene været et protestparti. Men vi skal ikke kun pege på mørket, vi skal også tænde et lys. Det gør vi ved at formulere vores kristne værdier: Hvem vi er, hvad vi står for. Tabet af vores egne værdier er blandt de væsentligste årsager til, at vi ikke har kontrol med islamiseringen,« siger hun.

Iben Thranholm mener, at selv hvis alle muslimer bliver sendt ud af landet, vil de blot vende tilbage.

»Det har islam altid gjort. Men så er vi i krig. Det bedste, vi kan gøre, er at få defineret vores egne kristne værdier. Vi bør komme ud og evangelisere i ghettoerne. Min kamp er først og fremmest en åndelig kamp,« siger Iben Thranholm.

Negativ omtale og kort aftræk

Stram Kurs gik til valg på, at Danmark skal være for etniske danskere, danske jøder og tidligt adopterede. Resten skal sendes hjem gennem »storstilede tvangsmæssige hjemsendelser«.

Undtagelserne er blandt andre de såkaldt værdsatte fremmede, som har vilje, evne og grund til at være i Danmark.

Kandidat René Paw Christensen

»Folk i min omgangskreds har vendt mig ryggen«


»Vores politik er, at islam skal forbydes i videst muligt omfang inden for grundlovens rammer,« lyder det på Stram Kurs’ hjemmeside.

Flere Stram Kurs-kandidater sagde på valgnatten, at negativ omtale i medierne og meget kort forberedelsestid var udslagsgivende for, at partiet ikke kom i Folketinget.

Set i det lys mener René Paw Christensen, folketingskandidat for Stram Kurs i Østjyllands Storkreds, at Stram Kurs klarede sig godt ved valget. Han tror, at Stram Kurs har en fremtid og er selv parat til at stille op til eksempelvis næste kommunalvalg, hvis partiet ønsker ham.

»Jeg er ikke blevet skræmt trods personlige konsekvenser i form af, at folk i min omgangskreds har vendt mig ryggen på grund af mit kandidatur,« fortæller René Paw Christensen.

Partistøtte kan bruges til meget

Professor emeritus Helmuth Nyborg var partiets spidskandidat i Østjyllands Storkreds. Han har tidligere fortalt Berlingske, at han blandt andet er drevet af at oplyse befolkningen om, at indvandringen til Danmark, særligt fra afrikanske lande, på sigt vil sænke den gennemsnitlige intelligenskvotient og dermed produktionen i Danmark.

Helmuth Nyborg siger, at partiet de kommende dage skal beslutte, hvordan den millionstore partistøtte skal investeres.

»Men det moment, der fik mig ind i kampen, er fuldstændig uændret,« siger Helmuth Nyborg.

Han hæfter sig ved, at det netop er kommet frem, at man i nogle ghettoområder har mobiliseret til at stemme på blandt andet de Radikale og Enhedslisten.

Jørgen Albæk Jensen er professor i jura ved Aarhus Universitet og har blandt andet forsket i reglerne for partistøtte. Han vurderer, at Rasmus Paludan og Stram Kurs kan bruge folketingsvalget til at skabe en større og bredere platform, fordi partiet nu får millioner af kroner hvert år til at markedsføre sig for. Partiet kan eksempelvis producere merchandise som T-shirts og valgmateriale eller opbygge et sekretariat og ansætte medarbejdere, forklarer professoren.

»Pengene skal bruges på politisk arbejde, og der er meget vide rammer for, hvad det kan være,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Berlingske har i en artikelserie afdækket en række forhold om Rasmus Paludan, blandt andet en sag om årelang chikane af en tidligere medstuderende ved Københavns Universitet.

Fredag kontaktede Rasmus Paludan Berlingskes gravegruppe og meddelte, at Stram Kurs havde noteret navnene på hvert af gruppens medlemmer. Ingen af medlemmerne – uanset om de skifter arbejdsplads – behøver at kontakte Rasmus Paludan for en kommentar de næste 20 år. Han vil ikke udtale sig.

»Efter 1. juli 2039 vil vi genoverveje, om vi vil tale med jer,« bebuder Rasmus Paludan.

Man kan finde skidt på alle

Dennis Kristensen, den 46-årige værftsarbejder fra Munkebo på Fyn, blev skuffet, da det stod klart, at Stram Kurs ikke passerede spærregrænsen.

Selv tror han, at Rasmus Paludans »måde at være på« kan have skræmt vælgere væk.

Mediernes afdækning af Paludans chikanesag, som endte med et polititilhold, har ikke påvirket Dennis Kristensens valg.

»Tværtimod. For det første ligger det år tilbage, og du kan grave skidt frem på alle mennesker, hvis det er dét, man ønsker. Jo mere modstand Rasmus Paludan er blevet mødt med, jo mere har det understreget for mig, at han burde komme i Folketinget,« siger Dennis Kristensen.

Han forventer at stemme på Stram Kurs ved næste folketingsvalg.

Læs mere:

Få overblik over Berlingskes artikelserie om Rasmus Paludan her.

Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.