Ukendt skatteregel sløjfer bandemedlemmers gæld. Nu får minister kritik for at holde folketingsudvalg i mørke

Gældsstyrelsen benytter særlig skatteregel, når bandemedlemmer får sløjfet deres gæld til det offentlige. »Det synes jeg da, at vi skulle have haft at vide i retsudvalget. Det er jo os, der laver ny lovgivning på bandeområdet,« siger retsordfører.

Bandeområdet hører sædvanligvis til under Justitsministeriet og Folketingets Retsudvalg. Men rocker- og bandemedlemmer i exitforløb har fået sløjfet gæld af Gældsstyrelsen, der sorterer under skatteminister Jeppe Bruus (S). Foto: Søren Bidstrup

Flere retsordførere måbede, da Berlingske kunne afsløre, at rocker- og bandemedlemmer får eftergivet gæld til det offentlige.

Det havde de aldrig hørt om, selvom bandekriminalitet og bandepakker er deres gebet.