Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den svenske storbank, Swedbank, er endnu en gang havnet i modvind, efter at en intern undersøgelse angiveligt skulle have fundet pengeoverførsler, der er direkte koblet til Syriens kemiske våbenprogram.
Transaktionerne skulle være blevet overført fra kunder i Swedbank til FBME Bank, der er et datterselskab til Federal Bank of Lebanon. Det skriver Dagens Industri.
I 2017 blev FBME lukket, da man formentlig skulle have fundet koblinger mellem banken og det kemiske våbenprogram i Syrien. Ifølge Dagens Industri skulle amerikanske finansmyndigheder også tidligere have blokeret bankens tilgang i USA, da FBME blev linket til ulovlig våbenhandel, menneskesmugling, narkotika, terrorfinansiering samt hvidvask.
Flere personer blandt topledelsen i den svenske storbank skulle være blevet informeret om de direkte koblinger til det syriske våbenprogram, men ifølge det svenske erhvervsmedie har banken valgt ikke at kommentere på sagen.
Swedbank har været i vælten for formodet hvidvask, siden det svenske TV-program »Uppdrag Granskning« i februar afslørede mistænkelige pengestrømme gennem bankens afdeling i Baltikum.
På det tidspunkt stod den danske bankdronning Birgitte Bonnesen i spidsen for den svenske storbank. Dog blev hun, i takt med at hvidvaskmistanken i banken voksede sig større og større, smidt på porten af bestyrelsen. Det skete, blot en time inden Swedbank skulle afholde sin årlige generalforsamling tilbage i marts. Det skyldtes, at der ikke længere var tillid fra bankens storaktionærer.
Blot nogle uger efter generalforsamlingen valgte bankens bestyrelsesformand, Lars Idermark, også at fratræde sin stilling.