Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Danish Crown slagter igen som normalt, efter at cirka 2000 slagteriarbejdere fredag nedlagde arbejdet.
Det fortæller Jens Hansen, der er pressechef hos Danish Crown, og som har været i kontakt med driftslederne på de ramte slagterier.
Nu gælder det så om at prøve at indhente det tabte efter protesterne mod det fælles overenskomstforslag, der blev vedtaget ved en urafstemning torsdag.
Her stemte 57 procent for overenskomsterne, men hos slagteriarbejderne var nej-procenten helt oppe på 98.
Utilfredsheden med overenskomstresultatet medførte også strejker tidligere på måneden.
»Det betyder, at vi har et efterslæb på fire dages produktion, som vi skal have indhentet.«
»Og det betyder også, at der er kunder, som ikke fik varer i fredags, og som heller ikke vil få det i dag,« siger Jens Hansen.
Arbejdet med at indhente det tabte bliver ikke nemmere af, at der forude venter en række uger, hvor helligdage og 1. maj lægger beslag på flere normale arbejdsdage.