SF vil have statslige observatører i Danske Bank

Der er brug for hjælp udefra til at sikre, at der bliver ryddet ordentligt op i gældskaosset i Danske Bank. Det siger SF, der mener, det er på høje tid, at der bliver indsat observatører i banken. Både Finanstilsynets direktør Jesper Berg og erhvervsminister Simon Kollerup (S) åbner op for at inddrage eksterne eksperter.

Danske Banks hovedsæde på Kongens Nytorv. SF vil have statslige observatører til at følge med indefra banken efter sagen om fejlbehæftet gældsinddrivelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Der bør indsættes statslige observatører i Danske Bank på området for gældsinddrivelse, efter at det har vist sig, at der er fejl i tusindvis af sager.

Banken bør ikke selv rydde op efter sit gældskaos og er heller ikke den rigtige til at vurdere konsekvensen af fejlbehæftede opkrævninger for de ramte kunder.

Sådan lyder konklusionen fra SF efter et samråd med erhvervsminister Simon Kollerup (S) om gældsskandalen.

SF vil derfor arbejde for, at der bliver indsat et team af sagkyndige fra Finanstilsynet eller andre myndigheder i Danske Bank.

»I mindst 16 år har Danske Bank ikke haft styr på sine grundlæggende data på gældsområdet – noget af det mest basale for en bankvirksomhed. Det har ramt nogle af de mest sårbare kunder. Og alle mulige har vidst det i banken, men ingen har gjort noget ved det. Så er banken heller ikke i stand til at rydde op efter sig selv eller vurdere kompensationsniveauet over for kunderne,« siger finans- og erhvervsordfører Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Hun henviser til, at lovgiverne i forlængelse af hvidvaskskandalen i Danske Bank i en politisk aftale fra foråret 2019 besluttede, at Finanstilsynet i særlige situationer midlertidigt skulle kunne udpege en sagkyndig, der kunne følge med i den daglige drift samt overvære bestyrelsesmøder.

Mange advarsler undervejs

Den seneste måned har TV 2 og Berlingske afdækket, at Danske Bank gennem mange år har opkrævet forældet gæld fra bankens inkassokunder, selv om banken ikke havde ret til pengene.

Omfattende fejl i data og IT-systemer har ført til, at Danske Bank i en lang række år har inddrevet for høje beløb fra tusindvis af kunder.

Lisbeth Bech-Nielsen, SFs finans- og erhvervsordfører

»I mindst 16 år har Danske Bank ikke haft styr på sine grundlæggende data på gældsområdet – noget af det mest basale for en bankvirksomhed. «


Det er også kommet frem, at mindst seks vice- eller underdirektører i banken har advaret om forholdene, ligesom Danske Banks egen interne revision adskillige gange har forsøgt at råbe op om problemerne, uden at bankledelsen reagerede.

De forkerte gældsoplysninger er også vandret videre til skattemyndighederne og domstolene med store konsekvenser for kunderne til følge.

Erhvervsministeren skulle under et samråd torsdag bl.a. udrede, hvad Finanstilsynets rolle havde været i sagen, som tilsynet har kendt til siden sidste år uden at orientere offentligheden.

Få timer før samrådet udsendte tilsynet en opsigtsvækkende pressemeddelelse om, at tilsynet undervejs i forløbet havde misforstået Danske Bank.

Finanstilsynet forklarede, at tilsynet sidste år, da banken første gang informerede om problemerne, havde fået det indtryk, at Danske Bank havde helt styr på oprydningen.

Banken havde givet tilsynet den opfattelse, at den havde stoppet al uretmæssig inddrivelse og var i fuld gang med at genberegne de potentielt fejlbehæftede gældsposter, så alle berørte kunder kunne få kompensation.

Men det viste sig at være forkert. Banken var kun var gået i gang med at genberegne nogle af sagerne, bl.a. nyere sager og sager, der skulle i fogedretten.

21. september i år udtrykte Finanstilsynet hård kritik af Danske Bank og meddelte banken fire påbud. Et af dem var, at banken skulle stoppe inddrivelsen fra alle typer af kunder.

Torsdag undskyldte Finanstilsynet i en pressemeddelelse:

»Det er meget beklageligt, at der har været denne misforståelse mellem os og banken,« lød det fra tilsynets direktør, Jesper Berg.

Minister: Sagen er ikke lukket

Erhvervsministeren var på samrådet direkte i sin kritik af tilsynet:

»Jeg anser det for at være utilfredsstillende og en fejl, at Finanstilsynet misforstod bankens oplysning om, hvorvidt banken havde sat en effektiv stopper for den uretmæssige opkrævning. Det burde ikke kunne ske. Det udtaler jeg derfor i dag min kritik af.«

Ministeren efterlod det indtryk, at banken ikke var fredet i sagen.

»Det er vigtigt for mig i dag at understrege, jeg ikke anser sagen som afsluttet eller lukket,« sagde han og uddybede:

»Jeg vil også gerne understrege, at hvis nye oplysninger måtte afsløre og dokumentere, at Finanstilsynet er blevet vildledt eller misinformeret i sagen, så vil det selvfølgelig få konsekvenser,« sagde han.

Straffen for det – mindede ministeren om – er bøde eller fængsel op til fire måneder.

Når tilsynet har modtaget Danske Banks underretning om efterlevelse af påbuddene, vil tilsynet vurdere, om »det er relevant at iværksætte en uvildig undersøgelse eller indsætte sagkyndige i banken i en periode,« sagde ministeren.

Også Finanstilsynet åbnede torsdag op for den mulighed for at sikre, at de berørte kunder får deres kompensation, og at gældsinddrivelsessystemet fremadrettet kommer til at fungere:

»I den forbindelse overvejer Finanstilsynet at inddrage eksterne eksperter i overensstemmelse med hjemlerne i den finansielle regulering,« lød det fra Finanstilsynets direktør, Jesper Berg.

Danske Bank har beklaget sagen flere gange og vil hurtigst muligt kompensere de berørte kunder. Banken vil også hurtigst muligt sikre, at alle Finanstilsynets påbud bliver efterlevet.

»Om der er behov for yderligere tiltag fra myndighedernes eller politikernes side, vil vi lade være op til dem,« skriver Carsten Egeriis, koncerndirektør og risikochef i Danske Bank i en e-mail.