Seneste ballade i Danske Bank kan ramme hele sektoren – til gavn for kunderne

Danske Bank er ramt af ny sag. Denne gang om dårlig rådgivning, som dog næppe er bedre eller værre end i andre banker. Balladen må formodes at brede sig til andre banker. Og det kan komme kunderne til gavn.

jesper
Som konsekvens af Danske Banks konstaterede dårlige investeringsrådgivning har bankens bestyrelse fyret den ansvarlige direktør, Jesper Nielsen. Men retorikken fra Finanstilsynet tyder på, at udviklingen får vidtrækkende konsekvenser, der rækker længere end bare Danske Bank, skriver ugens mandagsekspert Nikolaj Holdt Mikkelsen. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Endnu en gang er vi vidne til ballade i Danske Bank. Denne gang handler det dog ikke om hvidvask, men om dårlig investeringsrådgivning. Umiddelbart ikke den store parallel, men fællesnævneren for dem begge rejser alligevel spørgsmålet om rette forretningsmoral og etik hos bankens ledelse.

Som konsekvens af den konstaterede dårlige investeringsrådgivning blev den ansvarlige direktør fyret af bankens bestyrelse, og af pressemeddelelsen fra 24. juni fremgik desuden, at alle berørte kunder godtgøres. Et beløb Danske Bank anslår til 400 mio. kr., eller cirka 1.000-2.000 kr. for den typiske kunde.

Udviklingen i Danske Bank fik Finanstilsynet – den danske finansielle branches vagthund – på banen. Direktøren for tilsynet udtalte senere samme dag til DR-nyhederne, at der var tale om en »forfærdelig sag« og ordet »snyd« blev brugt. Vi er altså oppe på den helt store klinge; en fyret direktør, erstatning i millionklassen og sektorens vagthund kommenterer offentligt sagen.

Med retorikken fra Finanstilsynet er min vurdering, at udviklingen får vidtrækkende konsekvenser, der rækker længere end bare Danske Bank. Rådgivning i Danske Bank og prissætning i bankens investeringsprodukter er næppe hverken meget bedre eller værre end i andre banker, og derfor må balladen blive et brancheproblem, som ikke kan isoleres til Danske Bank.

Selskab Kurs Ændr. %

Rammer bredt

Mange investeringsprodukter fra andre banker har nemlig adskillige lighedstræk til produktet i Danske Bank og flere er endda dyrere. Derfor vil det ikke være overraskende, hvis Finanstilsynet kommer med lignende udmeldinger om andre bankers rådgivning.

Retorikken fra Finanstilsynets tyder også på et bredere opgør med dårlig rådgivning, som favner bredere end bare dyre investeringsprodukter. Det kan for eksempel være bankernes fortsatte anbefalinger af aktive fonde, der bare klarer sig dårligere end markedet år efter år – anbefalinger som formodentlig kun opretholdes, fordi bankerne ganske enkelt tjener mere på sådanne investeringsprodukter.

Banker og andre distributører er i forvejen ramt af skærpede EU-regler om de såkaldte kvalitetsforbedrende services. Det dækker over betaling for rådgivning af kunder, og det nye er, at ydelsen nu rent faktisk skal leveres, førend betaling kan opkræves. Ja, det lyder besynderligt, men ikke desto mindre har mange kunder tidligere betalt for rådgivning, som de aldrig har modtaget.

Også i denne forbindelse er udmeldingen fra Finanstilsynet klar. Ydelsen skal skabe værdi for kunden, og prisen skal stå mål med ydelsens indhold.

I denne forbindelse har jeg tidligere skrevet om, at man bør forvente en vis kreativitet på området med ydelser, som måske – måske ikke – er relevante for kunderne. Ellers rimelig banale ydelser som en beholdningsoversigt og kursudvikling i netbanken, SMS-services og nyhedsbreve er pludselig blevet til kvalitetsforbedrende services. I den mere kuriøse afdeling er »gratis strakskurser via mobilbank« eller »tilbud om deltagelse i et halvårligt seminar med en økonom el.lign.« nu blevet kvalitetsforbedrende, men kun for kunder med mindst 1,5 mio. kr. i investeringsforeningsbeviser. Ordet »gratis« er vist en sandhed med modifikationer.

Med Finanstilsynets klare fremtoning kan jeg vanskeligt forestille mig, at tilsynet finder sådanne ydelser værdiskabende for særlig mange kunder.

Omkostninger højere end forventet afkast

Nyeste ballade i Danske Bank handler om supersællerten Flexinvest Fri. Det er bankens investeringsplejeprodukt, hvor der investeres i en række fonde fra Danske Invest Select, og fordelingen afhænger bl.a. af kundernes risikovillighed og tidshorisont. De mest forsigtige kunder har formodentligt kun meget få eller slet ingen aktier overhovedet, mens de mest risikovillige givetvis er overvægtet i aktier. Kunder med op til 500.000 kr. betaler mellem 1,2 pct. og 2,1 pct. i omkostninger afhængig af investeringsfordeling.

Finans Danmark – bankernes brancheorganisation – forventede afkast på stats- og realkreditobligationer er 1,0 pct. om året de næste mange år. Det er før omkostninger, og når omkostningerne herover er fratrukket, vendes plus til minus, og kunderne står tilbage med tab. Fratræk herfra inflationen, som brancheorganisationen forventer bliver 1,8 pct. årligt, og kundernes realformue udhules med andre ord med ca. to pct. om året.

Formuen i den primære fond i Flexinvest Fri med danske obligationer er 16,7 mia. kr. Dertil kommer danske obligationer i en anden Flexinvest-fond med 14,5 mia. kr. Det er altså mange milliarder, hvor hele afkastet går til betaling af bankens omkostninger – naturligvis forudsat Finans Danmarks afkastforventninger holder stik.

Negative indlånsrente til privatkunder?

Finanstilsynet påpegede for nylig, at lave renter øger risikoen for dårlig rådgivning. I den sammenhæng blev indlånskonti med nul pct. i rente fremhævet som et konkurrencedygtigt alternativ til visse investeringsprodukter med lav risiko.

Det giver også god mening for kunder at vælge det mindst risikofyldte investeringsprodukt, hvis afkastet efter omkostninger er ens eller ligefrem lavere i det risikofyldte produkt. Der er ingen investeringsrisiko ved indlånskonti, men derimod er den primære risiko, at banken går konkurs. Indskydergarantifonden dækker op til 750.000 kr. pr. indskyder, og pensionsindestående dækkes fuldt ud.

Nogle kunder med indskud udover den dækkede grænse vil derfor foretrække investeringsproduktet med lavere afkast for at undgå konkursrisikoen. Og jo større formue des mere relevant bliver denne betragtning. Derfor vil nogle kunder ligefrem foretrække negativt afkast for at gardere sig mod konkurs.

Som renteniveauet er i øjeblikket, er indlån problematisk for bankerne. Det koster bankerne penge – i form af negativ rente – at placere indlånet i Nationalbanken. Da bankerne ikke opkræver negativ rente for indlån fra privatkunder, er det en underskudsforretning. Det må nødvendigvis dækkes af andre kunder, produkter eller føre til lavere indtjening.

Bankerne kunne formodentligt godt tænke sig at indføre negativ rente til privatkunder, men ingen vil være først og tage skraldet – for vi taler om en branche, hvor troværdigheden i forvejen er sat på prøve. Ikke desto mindre er det ikke utænkeligt, at netop negative renter for privatkunder bliver resultatet af seneste ballade i branchen.

Finanstilsynet forventer at træffe afgørelse i sagen om rådgivningen i Danske Bank i sensommeren.