Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Danske Banks rådne kultur skal væk. Helt væk

Danske Bank-sagen sætter forhåbentlig gang i en større oprydning i jagten på samfundsansvar i hele erhvervslivet.

Den nu fyrede administrerende direktør i Danske Bank, Jesper Nielsen, præsenterer årsregnskab på et pressemøde i København, 1. februar 2019.. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Mandag var endnu en sort dag i Danske Bank. Den vikarierende topchef, Jesper Nielsen, blev fyret og fritstillet med øjeblikkelig virkning efter at have været indblandet i sagen, hvor ca. 87.000 Danske Bank-kunder har betalt et for højt aftalegebyr for et investeringsprodukt. En sag så alvorlig, at bagmandspolitiet nu går ind i sagen. Endnu en nyhed fra Danske Bank. Endnu et tillidsbrud.

Men det var ikke det hele. Mandag aften viste interne dokumenter, som DR er i besiddelse af, at Danske Bank i 2014 var klar til en intern kulegravning af forholdene i den estiske filial. Men aftenen inden undersøgelsen skulle gå i gang, blev den stoppet af direktionsmedlemmer. Endnu en nyhed. Endnu et tillidsbrud.

Man bør rose Danske Banks nye bestyrelsesformand Karsten Dybvad for at fyre Jesper Nielsen. Der er i den grad brug for at der bliver ryddet op i bankens rådne kultur. De, der har været med til at bære de dårlige sager, kan ikke være en del af bankens fremtid. Dybvad har forstået, at Danske Bank ikke bare er en bank. Den er en del af vores samfunds vigtigste infrastruktur. Hvis Danmarks største bank ikke fungerer, smitter det af på os alle. Banken har derfor et samfundsansvar. Et begreb som synes at have været eksporteret længere væk end til Estland i en årrække, men som nu heldigvis er på vej tilbage. Ikke bare i Danske Bank og den øvrige finansielle sektor, men også i andre dele af erhvervslivet.

Det handler ikke kun om at tjene penge. Det handler også om, hvordan man tjener dem. I politik gælder reglen, at hvad der ikke kan forklares, ikke kan forsvares. Den erkendelse må også gælde bredt i erhvervslivet. Jura er én ting. Moral er et andet kodeks, som erhvervslivet må måle sig selv på.

For alt begynder med business. Hvis vi ikke har velfungerende virksomheder, så har vi ikke vækst, arbejdspladser, skatteindtægter og velfærd. Velstand skal skabes i det private for at vores velfærd kan fungere. De to parametre er gensidigt afhængige. Det giver erhvervslivet et stort ansvar.

Som sagt har Danske Bank sat gang i en udvikling, som kan vise sig positiv. Og der er flere tegn på oprydning.

Mandag var også dagen, hvor Falck betalte kompensation til Bios efter at Falck misbrugte sin position til at presse konkurrenten ud af markedet. Igen havde vi at gøre med en stor, dansk virksomhed, som har en nøglerolle i at få vores samfundsstruktur til at fungere.

Det samme kan til dels siges om Atea, som solgte IT-løsninger til blandt andre Region Sjælland, gemte en del af pengene til dyre middage og rejser og efterfølgende måtte sende flere topfolk i fængsel og betale store bøder for bestikkelse og underslæb.

Og nu ser vi så sagen om Nets, hvor betalingstjenestens milliardstore aktieprogram til ledelsen har mødt voldsom kritik. Igen er mange danskere og erhvervsdrivende afhængige af Nets’ løsninger.

I alle sager har vi at gøre med virksomheder, som bliver nødt til at leve op til deres samfundsansvar. Ellers mister vi en grundlæggende tillid til de søjler, der skal være med til at holde samfundet oppe. Alle i erhvervslivet har et medansvar for, at vores samfund er stærkt.

Ansvaret tynger nu Danske Bank. Og det er på tide. For mens sandhederne pibler frem, er der brug for, at der ryddes op. Helt op.

METTE ØSTERGAARD