Danske Bank-fyring åbner op for granskning af andre banker

En lang række andre danske banker står ifølge flere eksperter over for samme gebyrproblem, som mandag fik Danske Bank til at fyre sin tidligere midlertidige topchef.

Danske Banks bestyrelsesformand, Karsten Dybvad (stående), og den nu fyrede Jesper Nielsen, som var midlertidig topchef for banken efter fyringen af Thomas Borgen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Danske Bank har mandag fyret sin direktør for den danske bankforretning og tidligere vikartopchef Jesper Nielsen. Det er en fyring, der kommer på baggrund af for høje gebyrer på et investeringsprodukt, og det er en fyring, der ifølge en række eksperter bør få andre bankers topledelser til at blive nervøse.

»Der må være mange andre bankdirektører, der sidder og sveder, efter at Danske Bank har sendt den her meddelelse ud. Sådan som jeg kender markedet, så har Flexinvest Fri ikke været den dyreste løsning,« siger Hans Peter Christensen, der er direktør i det uafhængige finansielle rådgivningsfirma Uvildige.dk.

Flexinvest Fri er et investeringsprodukt, som Danske Bank sælger til sine kunder. Problemet er, at omkring 87.000 kunder, der i en bestemt periode har investeret i produktet Flexinvest Fri, enten har betalt et for højt aftalegebyr eller slet ikke skulle have været anbefalet at investere i produktet.

»Denne sag er et vink med en vognstang til andre banker om, at de også undersøger deres produktporteføljer for at se efter, om de også har gjort sig skyldige i noget tilsvarende. Der er meget, der tyder på, at der er brug for at kigge bankerne efter i sømmene på dette område. Også fra tilsynets side,« siger Vagn Jelsøe, direktør i Forbrugerrådet Tænk.

Selskab Kurs Ændr. %

Tilsynet kommer på banen

Det har tilsynet bestemt også tænkt sig at gøre ifølge dets direktør, Jesper Berg. Allerede tidligere på måneden advarede tilsynet mod, at de lave renter øger bankernes incitament til at flytte kunders opsparing fra indlån til investeringsprodukter. Det medfører forhøjet risiko for, at kunder modtager dårlig rådgivning.

Jesper Berg kalder sagen om Flexinvest Fri for »meget alvorlig«.

»Den handler om tilliden mellem en bank og dens kunder. Problemet er, at der er solgt et produkt, der forventes at give et dårligere afkast end den nulrente, der er på en indlånskonto. Rådgivningen har ikke været i kundernes interesse,« siger han.

Jesper Berg forklarer, at tilsynet har en afgørelse i høring hos banken. Den afgørelse skal tilsynets bestyrelse så formentlig tage stilling til i slutningen af august. Det kan føre til påtaler, påbud og i yderste fald en politianmeldelse. For nuværende samarbejder tilsynet med Bagmandspolitiet. Derudover er Danske Bank ikke den eneste bank, der får opmærksomhed fra tilsynet.

»Vi står med et problem, der formentlig strækker sig ud til andre danske og europæiske banker. Derfor kigger vi i øjeblikket mere bredt på den finansielle sektors ageren på det her område.«

Regler besværliggjorde indtjening

Danske Bank oplyser selv, at problemet begyndte i 2017, da der i forbindelse med implementering af ny lovgivning blev truffet nogle ledelsesmæssige beslutninger om gebyrændringer, som man ikke skulle have foretaget.

Det er de såkaldte Mifid II-regler, der trådte i kraft i sommeren 2017, og de betød, at de mange banker, der havde såkaldte plejeprodukter, såsom Danske Bank og Flexinvest Fri, måtte lave om i gebyrmodellen.

»De strikkede det sammen, så de i høj grad forsøgte at beholde deres egen indtjening. I stedet for at få størstedelen af indtjeningen fra investeringsforeningen måtte de i stedet opkræve dem hos kunderne,« forklarer den uafhængige finansielle rådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Balladen ligger ifølge både Hans Peter Christensen og Nikolaj Holdt Mikkelsen i det faktum, at kunderne tager al risikoen uden at få det store i afkast, mens banken har taget sig godt betalt for det. Og de burde i visse tilfælde aldrig have rådgivet kunden til at købe det her produkt. Ifølge Danske Banks formand Karsten Dybvad har nogle af kunderne endda været i en situation, hvor det forventede afkast var negativt.

»Vi har konstateret, at der er blevet fejlet ledelsesmæssigt, og det må vi tage konsekvenserne af,« siger han.

Balladen spreder sig

Mange andre større og mindre danske banker har imidlertid lignende investeringsløsninger, som også kaldes mandatordninger, fordi man giver banken mandat til at foretage sine investeringer inden for nogle meget overordnede rammer. Det er en simpel begynderløsning, hvor banken kan sammensætte en række forskellige produkter inden for det overordnede produkt.

Balladen spreder sig formentlig til en lang række andre danske banker. For Danske Bank er langt fra den eneste bank, der har haft denne problemstilling.

»Det er kendetegnende for disse plejeprodukter, som mange banker har, at de er ret dyre. Det er over en bred kam. Så der må være kunder i andre banker, der burde kigge på deres investeringer. Især hvis man har valgt en lav risikoprofil. Der må være andre banker, der nu må kigge i værkstedet og vurdere, om deres gebyrmodeller er strikket rigtigt sammen,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Både han og Hans Peter Christensen påpeger, at det handler om dårlig rådgivning. Man har sendt kunderne over i nogle produkter, hvor kunden egentlig lige så godt kunne have haft pengene stående på en kontantkonto.

Det er en sag, som ifølge Vagn Jelsøe, direktør i Forbrugerrådet Tænk, understreger, at man som kunde holder blikket rettet stift mod omkostningerne og ikke bare afkastet.

»Samtidig understreger den, at det er klogest at opsøge en uafhængig finansiel rådgivning, for det tilbyder bankerne ikke. De vil være tilbøjelige til at rådgive en om de produkter, som banken selv tjener mest på, og det er ikke nødvendigvis de samme produkter, som kunden tjener mest på,« siger han