Regeringens whistleblowerordning er ikke svaret på uetisk kultur

For mig at se er der fare for, at den nye whistleblowerordning kun bliver et praktisk redskab til at bremse fejl og ulovligheder. Den risikerer at virke mod hensigten.

»Bag de fejl, forsømmelser og ulovligheder, som vi har set i hvidvasksagen i Danske Bank, konkurrencesagen i Falck og svindelsagen i Socialstyrelsen, ligger der psykologiske dynamikker og fænomener, som er nødvendige at forholde sig til,« skriver Allan Cohn Shapiro. På billedet ses den tidligere direktør i Danske Bank Thomas F. Borgen. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Til april udrulles whistleblowerordningen i statsadministrationen. Diagnosen er stillet og medicinen ordineret. Nu skal ulovligheder stoppes, og whistlebloweren beskyttes. Vi kender alle de groteske sager, men der er et problem: Diskussionen føres alene på den juridiske bane, og vi fokuserer på medicinen.

Et grundlæggende spørgsmål er, hvad der egentlig er sket i de organisationer, hvor normerne er skredet, og hvor det ikke er lykkedes at holde den etiske fane højt?