Til april udrulles whistleblowerordningen i statsadministrationen. Diagnosen er stillet og medicinen ordineret. Nu skal ulovligheder stoppes, og whistlebloweren beskyttes. Vi kender alle de groteske sager, men der er et problem: Diskussionen føres alene på den juridiske bane, og vi fokuserer på medicinen.

Et grundlæggende spørgsmål er, hvad der egentlig er sket i de organisationer, hvor normerne er skredet, og hvor det ikke er lykkedes at holde den etiske fane højt?