Derfor er valget til Europa-Parlamentet vigtigt for dine investeringer

For den almindelige dansker kan Europa-Parlamentet føles langt væk. Men vores stemmer kan i sidste ende være med til at påvirke udviklingen på de finansielle markeder – og dermed vores investeringer.

Europaparlamentsvalget bør ikke være ligegyldigt for investorer, idet det er parlamentet, der vedtager lovforslagene fra EU-Kommissionen og godkender kommissærerne. Her vajer flagene foran parlamentsbygningen i Strasbourg. Arkivfoto: Georges Gobet/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: GEORGES GOBET

Umiddelbart kunne man tro, at finansmarkederne er relativt ligeglade med valget til Europa-Parlamentet. Og selv om det på papiret ofte opfattes sådan, er det svært at komme uden om, at valget af politikere de seneste år har haft indflydelse på udviklingen på de finansielle markeder.

Et af de mest tydelige eksempler er USAs præsident Donald Trump – for ikke at glemme valget af det populistiske Syriza i Grækenland under den europæiske gældskrises hektiske dage i 2011/12. Begge har med deres gøren og laden skabt røre i andedammen med store effekter på såvel aktie- som obligationsmarkeder kloden rundt.

Vi danskere har ofte en følelse af, at Europa-Parlamentet er langt væk og kun træffer beslutninger om krumme agurker og øremærket barsel til fædre, forhold som i investorernes øjne er ligegyldige for de investeringer, vi foretager.

Vi glemmer dog, at vi ud over at leve i den digitale tidsalder også lever i reguleringens. Og på den front betyder europaparlamentsvalget rigtig, rigtig meget. Den danske EU-kommissær Magrethe Vestagers beslutninger inden for konkurrence kan have stor betydning for aktiekurserne, og parlamentets beslutning om at afskaffe roaming-priser inden for EU fortjener om noget ros.

Og lige præcis derfor bør europaparlamentsvalget ikke være ligegyldigt for investorer. EU-politik udformes og implementeres af Europa-Kommissionen, parlamentet vedtager lovforslagene fra kommissionen og godkender kommissærerne, der udpeges af Det Europæiske Råd.

Populismens vingesus kan skubbe risikopræmierne op

Når vi vælgere sætter vores krydser på stemmesedlen, har det derfor betydning for, hvilke kommissærer vi ender med. Skåret ud i pap har vi altså indflydelse på, hvordan Brexit og en potentiel handelskrig med USA skal håndteres.

Vi har indflydelse på håndteringen af kriseramte EU-medlemslande, af immigranter og regulering af f.eks. finans- og teknologisektoren osv. Beslutninger, som potentielt har betydning for eurokursen, statsobligationsrenterne, boligrenterne og aktiemarkederne. Udviklingen det seneste årti taler for sig selv.

Meningsmålingerne peger i skrivende stund på, at populistiske partier vil vinde terræn, hvilket naturligt afspejler deres fremgang på nationalt niveau. Et mere EU-skeptisk parlament kan få stor betydning for godkendelse af kommissærerne. Jo større den populistiske fløj bliver, desto større er sandsynligheden for, at udtalte EU-modstandere bliver godkendt. Eller omvendt – desto mindre er sandsynligheden for, at supereuropæere bliver godkendt.

Det skal understreges, at meningsmålingerne pt. ikke giver den populistiske fløj styrke nok til at kunne nedlægge veto. Så det mest sandsynlige bliver formentlig, at kompromissets kunst for alvor skal testes.

Uagtet størrelsen på den populistiske fløj vil EU-Kommissionen ende med repræsentanter fra lande med EU-skeptiske regeringer. Uenighed om f.eks. hvordan fremtidige økonomiske kriser/udfordringer skal håndteres, øger usikkerheden og vil så tvivl om EUs fremtidige politiske linje og beslutningskraft. Set med investorbriller betyder det mindre tillid og en mulig reprisning af den politiske risiko på de europæiske finansmarkeder.

To ting du som investor skal holde øje med

Jo mere splittet Europa-Parlamentet bliver, det vil sige jo flere stemmer de populistiske partier får, desto større svækkelsespres vil der formentlig kunne komme på euroen over for andre valutaer, især dollaren. Eurosvækkelsen vil ikke materialisere sig med det samme. Men usikkerhed om den kommende proces – som kulminerer med, at parlamentet 21.-24. oktober stemmer om den ny kommission, med at finde såvel den nye kommissionsformand, den nye præsident og godkendelse af kommissærerne – forventer jeg, vil holde euroen til den svage side over for dollaren.

Det er positivt for de europæiske virksomheders konkurrenceevne, men kan få Trump til at trutte, for han bryder sig ikke om en stærk dollar, som jo modsat er negativt for den amerikanske konkurrenceevne.

Derudover vil jeg holde godt øje med, hvordan italienske Lega (regeringsparti) klarer sig. Jo bedre valg, des større er sandsynligheden for, at Matteo Salvini vil udskrive et nyvalg og dermed styrke tilgangen til at overskride EUs budgetkrav, hvilket kan sende de italienske renter op, svække euroen og skabe nervøsitet på de europæiske aktiemarkeder.

Handelskrig, vigende globalt vækstmomentum og udsigt til en mulig opflamning af politisk usikkerhed i Europa gør det ikke let at navigere som investor. Det føles mest som et valg mellem flere onder, og skulle man nogensinde være undervægtet i aktier, så er der mange gode argumenter herfor.

Handelskrigens videre forløb er dog binært, så man risikerer at gå glip af et rekyl på aktiemarkedet, og tror man som jeg på, at en recession ikke lige ligger rundt om hjørnet, så bør man ikke stille sig helt på sidelinjen. Jeg vil derimod skærme mig ved at undervægte Europa vs. emerging markets. EM/Kina er langt bedre rustet såvel politisk som økonomisk til at håndtere handelskrigens negative vækstudsigter, mens den politiske risiko i Europa nærmest kun kan stige herfra.